Gennemse kategori

Min blog

Sådan faster du: Tip nummer 4 – at lade batterierne op igen

Hvordan kan man lade batterierne op igen?

Fastetiden som vi er i nu, og som varer frem til påske, kan være en anledning til at få fyldt depoterne op. Også de åndelige. Vi kan afsætte tid til ro, stilhed og fordybelse hver dag. Sådan at vi bliver klar over, hvad der rører sig i os. Men vi skal også fylde på. Det kan vi gøre ved at læse en god bog.

Bibelen vil være et oplagt sted at starte. Jeg vil anbefale Salmernes Bog fra Det gamle Testamente. Den rummer alle de store følelser: Smerten, forladtheden, desperationen. Men også: Glæden, jubelen og taknemmeligheden. Over for Gud er der plads til det hele. Salmisten klager, når han føler sig alene, men håber samtidig på Guds hjælp.

En anden mulighed kunne være at læse bogen “Samtaler i den blå sofa”. Den handler om en kvinde, der ikke har haft kontakt til kirken i 30 år. Nu står hun i en livskrise og opsøger præsten. Det bliver til 12 samtaler i præstens blå sofa. Kvindes liv med smerte, sorg og svigt rulles ud, men nedenunder er en livsvilje på trods. Det er en historie, vi alle kan spejle os i.

Læs uddrag af bogen her…

Videoer om fasten
I anledning af fasten sætter jeg i en række videoer fokus på fasten.

Den kristne faste starter askeonsdag (i år 1. marts) og slutter påskedag (i år 16. april). Det er en tid til eftertanke og refleksion, samtidig er det en tid, hvor man ser frem mod påsken og forbereder sig på denne højtid.

Jeg har samlet et tema om fasten her…

Og jeg har oprettet en youtube-kanal, hvor jeg samler alle videoerne her…

En prædiken om tillid og udholdenhed

Hvem har ikke oplevet en kedelig prædiken? At præstens ord er fløjet ind af det ene øre og ud af det andet igen. Eller en prædiken der ikke sagde en noget?

Vi kender det nok alle sammen.

Der skal være noget, vi kan identificere os med, hvis vi skal blive fanget. Vi skal have en fornemmelse af, at prædikenen handler om os. Det er vigtigt, at vi kan spejle os i det der bliver sagt.

Identifikation er et af de nyhedskriterier, som aviserne arbejder ud fra. Og det er ikke tilfældigt. Hvis vi kan identificere os med noget, tager vi det ind under huden. Så hører vi efter eller læser videre, hvis det er en artikel i avisen, der er tale om.

Så hvor er det dog godt, at vi i dagens tekst har en person, som vi kan identificere os med! Og det kan selv præstens prædikens ikke ødelægge!

For hvem af os kan ikke identificere os med den samaritanske kvinde? Hvem af os kender ikke til at være i en umulig situation, hvor vi har brug for hjælp. En situation, hvor vi råber ”Herre, hjælp mig!”. Det kan være hvis vi selv er syge eller er et sted i vores liv, hvor vi ikke længere kan se vejen frem. Når vi er i mørket eller sidder fast i sumpen og ikke kan flytte os. Så råber vi på hjælp. ”Herre hjælp mig!”

Det kan også være, vi er i præcis den samme situation, som den samaritanske kvinde er i: En af dem vi holder af er syge. ”Hjælp” råber vi så.

Det næste der sker i historien, kender vi måske også. Vores nødråb bliver ikke hørt. Vi råber, men der er ingen der svarer. Ikke et ord.

Hvad gør vi så? Mister vi troen eller fortsætter vi med at råbe? Ja det ved man nok ikke før man står i situationen. Da jeg for nogle år siden besøgte holocaustmuseet i Washington i USA, var der to beretninger der slog mig. Den ene var en beskrivelse af nogle jøder der sagde schema – den jødiske trosbekendelse – på vej ind i gaskammeret. De havde troen intakt. Den anden beretning var et udsagn fra en mand, der sagde, at nu havde han set så megen ondskab at nu, kunne han ikke længere tro.

Hvordan vi selv vil reagere i sådan en ekstrem situation, er nok svært at sige. Men vi kan jo gøre os nogle tanker.

Hvis vi ser på kvinden i dagens tekst, ja så har vi jo et forbillede for os. For hun bevarer troen på trods af det svar, hun ikke får i første omgang. Hun bliver ved, også selv om disciplene helst vil have hende sendt væk. Hun er kanaanæer – altså hedning – og det jo til de fortabte af Israels hus Jesus er sendt. Det lader kvinden sig ikke anfægte af. Hun er overbevist om, at Jesus både kan og vil hjælpe hende. Det tror hun på, derfor bliver hun ved.

Den samtale der dernæst udspiller sig kan måske virke lidt mærkelig. Man tager ikke børnenes brød og giver til de små hunde. Hun er altså som en hund. Og det afviser hun ikke! Kvinden tager fat billedet og siger, at selv de små hunde æder de smuler, som falder fra deres herres bord. Eller sagt på en anden måde: Jeg ved godt at jeg ikke er værdig, men du er min Herre, og derfor spiser jeg glædeligt selv den mindste krumme, der kommer fra dig. Se det er da tiltro der vil noget, og den tiltro imponerer Jesus. ”Kvinde, din tro er stor”. Tro ikke forstået som en bestemt dogmatisk viden. Tro ikke bestemt som gerninger. Nej tro bestemt som tillid, tillid til at Jesus, Guds Søn, vil os det godt, og at alt godt kommer fra ham. Også selv om han måske i første omgang ikke svarer os et ord.

Med sit eksempel bliver kvinden et forbillede for os. Ikke et af de forbilleder eller idoler vi kender fra medierne men et troens forbillede. Medierne har jo ellers lært os at forbillederne er unge teenagere der kan synge. Dem der har x-faktor. Bibelen har her et lidt mere modnet forbillede for os. En moden kvinde, der kæmper for sit barn. En kvinde der har trosfaktor. Og Jesus stemmer hende ikke hjem.

Det er da en herlig historie, og langt hen ad vejen kan vi identificere os med kvinden. Samtidig bliver vi også imponerede over hende. Har vi samme tiltro? Det spørgsmål stiller man sig selv i dag.

For vi lever jo i en verden, hvor vi godt ved, at det er ikke sikkert at vores syge altid bliver helbredt. Det er ikke altid det ender godt, sådan som det sker i teksten.
Hvordan skal vi så tænke om det? Ja, ud fra dagens tekst må vi fastholde, at vi skal blive ved med at henvende os til Gud i vor nød. Blive ved med at råbe til ham, og vente det bedste fra ham. Det er jo unægtelig lidt svært, hvis det hele bare går galt for os. Men det er både fordringen og det glade budskab til os i dag. Gud vil os det godt, og det skal vi aldrig tvivle på. Trods verdens ondskab.

Set i et lidt større perspektiv er det jo netop fordi Gud vil os det godt, at han sendte sin Søn til jorden. Til os. Gud giver ikke op og vil ikke skilles fra os. Selv i smerten, døden og sorgen er han tilstede. Hvordan ved vi det? Jo det ved vi fra den skæbne, der blev hans egen Søns. Jesus led og døde som et menneske. For at dele vores menneskelige vilkår med os. Gud identificerede sig med os. Derved kender Gud selv til smerten. Men det blev ikke ved det. Ud af gravens mørke stod Jesus op igen påskemorgen. Et lys blev tændt i mørket og dødens skygge.
Hvad betyder disse fromme ord konkret for os? Jo de betyder, at selv i den yderste nød, ja selv i døden, er vi ikke ladt alene. Ikke sådan at smerten nødvendigvis er sendt af Gud, men sådan et Gud er tilstede i smerten og det, der gør ondt. Uanset hvad. Gud åbenbarer sig for os i sin modsætning. Livet åbenbarer sig i døden. Det er historien om Jesus. Og den er næsten ikke til at forstå. Hvordan kan dette lade sig gøre? Hvordan kan døden blive til liv, hvordan kan det, der er håbløst blive til håb?

Måske skal vi ikke forstå det. Måske er det et mysterium, som vi kan opleve, når vi står i situationen. Det er noget vi skal tro på, sådan som den kanaanæiske kvinden viser os.
Gud har identificeret sig med os og vil os det godt.

Den tillid og tiltro til Gud skal vi have. Uanset hvad livet byder os og uanset hvor dårlig præsten prædiken er.

Prædiken til 2. søndag i fasten 2017

Sådan faster du: Tip 3 – hvad styrer mit liv?

Hvad er det, der styrer mit liv. Video nummer tre med tips til fasten giver dig en konkret øvelse, du kan lave.

Det er ikke altid, vi selv ved, hvad det er, der styrer vores liv. Ind i mellem har vi for travlt til at mærke efter, ind i mellem er vi bare ikke bevidste, om de ting, der har sneget sig ind.

Hvad er det, der styrer mit liv? Det kan være personer, ting eller arbejde.

Det kan være, at vi skal prioritere lidt anderledes. Noget skal fylde mere, og noget skal fylde mindre.

Og hvad med Gud. Er Han der også? Eller har der sneget sig nogle afguder ind, som vi venter os alt godt af?

Videoer om fasten
I anledning af fasten sætter jeg i en række videoer fokus på fasten.

Den kristne faste starter askeonsdag (i år 1. marts) og slutter påskedag (i år 16. april). Det er en tid til eftertanke og refleksion, samtidig er det en tid, hvor man ser frem mod påsken og forbereder sig på denne højtid.

Jeg har samlet et tema om fasten her…

Og jeg har oprettet en youtube-kanal, hvor jeg samler alle videoerne her…

Sådan faster du: Tip 2 – tid til stilhed

Videoen med tip nummer to til fasten handler om stilhed. Se den her.

“Stilheden er en moder, der føder mange børn.”

Sådan sagde en ortodoks metropolit engang til mig. Han har ret: Hvis vi tør går ind i stilheden, kan den være særdeles frugtbar.

Men det er ikke så nemt. Stilhed kræver, at vi øver os. De første gange man sætter sig ned, lukker munden og kigger ud i luften, vil der komme mange forstyrrende elementer frem. Man lægger mærke til bilstøjen i det fjerne, eller døren der smækker ovenpå. Ens åndedrag kan lige pludselig også virke overvældende og støjende.

Der kan også være mange tanker som flyver forbi: Fik jeg købt ind? Hvad med den opgave på arbejdet?

Lad det hele være og bliv blot i stilheden den tid, som du har planlagt. Det kan være at du når ind til en dybere stilhed, når alle lydene og tankerne er faret forbi. Ellers nås det næste gang, du prøver.

Efter noget tid vil du opleve, at du hurtigere kommer ind til den dybe stilhed. Der hvor man ikke blot er tavs, men hvor der er noget mere.

Til sidst en udfording fra præsten: Prøv at lægge mærke til, om Gud også er det et sted i stilheden?

Videoer om fasten
I anledning af fasten sætter jeg i en række videoer fokus på fasten.

Den kristne faste starter askeonsdag (i år 1. marts) og slutter påskedag (i år 16. april). Det er en tid til eftertanke og refleksion, samtidig er det en tid, hvor man ser frem mod påsken og forbereder sig på denne højtid.

Jeg har samlet et tema om fasten her…

Og jeg har oprettet en youtube-kanal, hvor jeg samler alle videoerne her…

Sådan faster du: Tip 1 – find én ting

Den kristne faste starter i næste uge, men hvordan faster jeg? I en række videoer kommer jeg med konkrete tips til fasten. Se den første her.

Jeg deler videoerne op i to dele: Dels kommer jeg med tips til fasten, og dels kommer jeg med personlige refleksioner over min egen faste. Desuden kommer jeg med uddybninger i indlæggene her på siden.

Faste sammen eller for sig selv?
I folkekirken har vi ikke faste regler for fasten, sådan som man har det i Den romersk-katolske Kirke og Den ortodokse Kirke. Derfor kan det meget hurtigt blive et individualistisk projekt, hvor man selv skal opfinde det hele.

Jeg har prøvet at faste i en ortodoks sammenhæng, og det er en helt anden oplevelse, når man faster i et fællesskab, hvor alle følger de samme regler. Så hvis I har mulighed for at faste nogle stykker sammen, kan det være en god ide. Men man kan også faste alene.

Jeg har selv fastet de sidste 17 år op til påske. Det er forskelligt, hvad jeg har fastet fra.

Om fasten
Den kristne faste starter askeonsdag (i år 1. marts) og slutter påskedag (i år 16. april). Det er en tid til eftertanke og refleksion, samtidig er det en tid, hvor man ser frem mod påsken og forbereder sig på denne højtid.

Jeg har samlet et tema om fasten her…

Og jeg har oprettet en youtube-kanal, hvor jeg samler alle videoerne her…

Fokus på fasten

Fasten: Et åndehul midt i en travl hverdag

Den kristne faste tilbyder et åndehul midt i en travl hverdag. Derfor sætter jeg i år fokus på fasten med en række videoer med tips til, hvordan du griber det an.

Job, karriere og familie. Vi skal nå så meget i vores travle hverdag. Der er ikke noget at sige til, at mange bukker under med stress.

Den kristne faste kan være et åndehul mit i hverdagens trummerum. Fasten giver mulighed for at stoppe op, mærke efter og finde ind til kernen igen.

I en række videoer vil jeg her på siden og på facebook komme med konkrete tip til, hvordan du faster. Du vil også kunne følge med i, hvordan det går med min egen faste.

Videoerne kommer online fra uge otte. Hvad skal du faste fra?

Se omtale på TV2/Nord… og på Nordjyske…

 

Gæst i Sådanmark

I sidste uge var jeg gæst i tv-programmet Sådanmark, der sendes i alle TV2 regionerne.

Det var en spændende oplevelse. Optagelserne foregik i TV2/FYN’s lokaler. Jeg blev taget godt imod og fik pudder i hovedet inden vi gik i studiet og optog det hele live-on-tape, som det hedder.

Det var Henriette Honoré, der var vært, hvilket var en fornøjelse.

Konceptet for programmet er, at gæsten kommenterer på aktuelle nyhedsindslag fra regionerne og fortæller om et aktuelt emne.

Jeg fortalte om Sjælesorg på Nettet (det skulle egentlig have været det svære farvel)

Se udsendelsen herover 🙂

 

Sjælesorg på Nettet lanceres i Københavns Domkirke. Foto: Claus Bjørn Larsen

Sjælesorg på Nettet er nu online

I går var jeg i København til lanceringen af Sjælesorg på Nettet. Med projektet vil folkekirken gøre opmærksom på, at man helt gratis kan få en fortrolig samtale med en præst. Via hjemmesiden sjælesorg.nu tilbyder folkekirken nu også online samtaler med en præst, hvor man kan være helt anonym.

Sjælesorg på Nettet blev lanceret i Københavns Domkirke af biskop Henning Toft Bro og leder og præst Pernille Hornum. Jeg sidder med i projektgruppen, og har stået for en del af kommunikationen. Det var god oplevelse endelig at få sat det hele i søen. Eller online om man vil.

Pressedækningen var overvældende. Pernille Hornum var i Aftenshowet og på TV2/News ad flere omgange. Hun blev interviewet til P4 og flere lokalradioer og Kristeligt Dagblad har bragt artikel. Og i dag er der indslag i TV2/Nyhederne.

Se lidt af omtalen her:

Interview i DR Aftenshowet

Indslag på TV2/Lorry

og her er vores video for projektet. Den må I gerne hjælpe med at sprede 🙂

Her sidder jeg og tjekker teknikken. Ikke dårligt med en præst og en biskop i ryggen 🙂

Sjælesorg på Nettet lanceres i Københavns Domkirke. Foto: Claus Bjørn Larsen

Sjælesorg på Nettet lanceres i Københavns Domkirke.
Foto: Claus Bjørn Larsen

 

Tag stilling til døden

Tag stilling til døden

Det handler ikke om frygten for døden. Det handler om sorgen i at skulle sige farvel. Sådan siger jeg i dagens udgave af Nordjyske. Jeg er interviewet om, hvilke tanker døden sætter i gang, og hvad man skal tage stilling til.

Netop det med at tage stilling til, hvad der skal ske bagefter, kan være svært. For man bliver konfronteret med det smertefulde farvel. Men det kan være en hjælp, hvis man på forhånd har talt om, hvad der skal ske. Skal man brændes eller kistebegraves? Hvordan skal gravstedet se ud? Hvilke salmer skal der synges i kirken?

Hvis I læser artiklen, får I også historien om, hvad min kone sagde til, at jeg havde fået en ide til talen til hendes begravelse.

Læs artikel fra Nordjyske her…

Kan du elske mig selv om jeg er tyk?

Kan du elske mig selv om jeg er tyk?

De fleste kan nok blive enige om, at det er det indre, der tæller. Alligevel kan vi ikke helt frigøre os fra det ydre. Vi bedømmer hinanden på social status, på udseende og på hvilket job, vi har. Hurtigt fælder vi dom. Ikke mindst over os selv.

Når vi kigger i spejlet, er det nemt at få øje på alle fejlene. Der er lidt for meget på sidebene. Og maven! Næsen er lidt stor, og det samme er ørerne. Det sociale spejl er ikke mindre skånselsløst. Jeg kunne være nået længere på jobbet. Hvorfor er jeg ikke afdelingsleder. Det er de fleste af mine klassekammerater fra folkeskolen. Hvorfor kører jeg i sådan en lille bil. Hvorfor bor jeg ikke et større sted med det rigtige køkken. Måske har jeg slet ikke et job.

Ja hvem skal dog kunne elske sådan en skiderik som mig. Jeg opfører mig heller ikke altid som alle de andre.

Selvhad. Lavt selvværd. Vi kommer nok aldrig væk fra at være den lille dreng eller pige i skolegården, som alle de andre griner ad. Er jeg nu også god nok? Er der virkelig nogen, der vil kunne elske mig?

Der er ikke så mange, der elsker os for dem, vi er. Os selv inklusive. Men vores forældre gør forhåbentlig. Og hvis vi er så heldige at finde en kæreste eller ægtefælle, gør han eller hun givetvis også. Det kan være en overvældende oplevelse: Tænk sig, at jeg er elskværdig! At en har valgt mig blandt alle de andre. Selv om jeg ikke er perfekt. Ja tænk sig, at nogen kan elske mig med morgenhår, topmave og humørsvingninger. Tænk sig at finde en, der ikke smider en på porten, når de første rynker kommer.

Men elsker hun mig nu også? Det er der jo ingen, der kan. Måske er jeg blevet forladt. Svigtet af venner og kære. Så var det alligevel rigtigt. Jeg er ikke elskværdig. Eller hvad? Findes ikke en eneste i verden som elsker mig?

Så går jeg ind i en kirke og hører om den kristne Gud. Ham der blev menneske og døde for mig. Og han kender mig oven i købet bedre end både min mor og min kone. Han ved ved hvilken synder, jeg er. Og alligevel går han i døden for mig. Det er da kærlighed!