Gennemse kategori

Min blog

Kristen meditation – en introduktion – spørg præsten

Gennem flere år har vi holdt aftenmeditation i Hals Kirke. Vi er netop startet igen efter sommerferien. Derfor er det naturligt at spørge: Hvad er kristen meditation?

Det kan der siges meget om. I denne video prøver jeg at forklare, hvad udgangspunktet er for kristen meditation, og hvordan du kan komme igang derhjemme.

Udgangspunktet for kristen meditation er altid at søge Kristus. Vi kommer til ham med vores liv, og sætter os foran ham. I stilheden, bønnen og tekstlæsningen håber vi, at han vil lyse på vores liv – også vores mørke – så vi kan se tingene i et nyt lys. Opstandelsens lys.

Læs også: Hvad er kristen meditation?

Spørg Præsten
Denne video er en del af serien Spørg Præsten. Se oversigt over alle videoer i serien (opdateres løbende): Klik her…

Du kan skrive dine spørgsmål ind på sporg@pastorpedersen.dk, hvis du har et spørgsmål eller emne, som jeg skal tage op.

Sommerferie 2017

Tilbage fra bjergene

Vi har holdt sen sommerferie i år og er netop kommet hjem fra nogle dejlige uger i Schweiz og Østrig.

Det er dejligt at komme væk, og jeg har trukket stikket mere end jeg plejer. Det har været rart. Sammen med min kone Helle var jeg på en del gode vandreture i bjergene. Vi fik set stenbukke, murmeldyr og ørne. Vi fik drukket kaffe fra trangia og set en fantastisk flot natur. Når ens eget land er under 200 meter højt, så er bjergene bare betagende.

Nu venter der en række spændende opgaver i efteråret. Bl.a. skal jeg have optaget nogle flere videoer til bloggen og facebook.

Go Morgen Danmark om Voldtægt

I Go’ Morgen Danmark om voldtægt

Torsdag den 6. juli var jeg i Go’ Morgen Danmark for at diskutere voldtægt og mandekultur. Jeg er glad for at kunne deltage i debatten og være med til at sætte fokus på problemet.

Jeg blev ringet op onsdag formiddag og spurgt, om jeg ville deltage i et mandepanel. Det ville jeg godt, og det traf sig så heldigt, at jeg kunne tage med fly til København samme aften og medvirke om morgenen torsdag.

Optagelserne foregik i Tivoli, og jeg må indrømme, at det var sjovt at se haven uden for åbningstid. Jeg boede på hotel Cabinn lige ved siden af Tivoli, så der var ikke langt derhen om morgenen, hvilket passer et b-menneske som mig godt.

Selve debatten tog udgangspunkt i Roskilde Festival og de overgreb, som har fundet sted der. Ud over mig deltog debattøren Henrik Marstal og gymnasieelevdn Lukas Lunøe. Jeg er rigtig glad for at Lukas deltog. Det er så vigtigt, at vi hører de unge mænds stemme i denne debat.

Det er stadig grænseoverskridende for mig at diskutere dette emne, for det går jo tæt på, hvordan vi mænd og kvinder omgås hinanden. Jeg er ikke vant til at diskutere seksualitet offentligt. Men med al den respons jeg har fået siden jeg for alvor gik ind i debatten for et års tid siden, er jeg ikke i tvivl om, at det er så vigtigt at debattere.

Når man har hørt et voldtægtsoffer fortælle, hvor dybe spor et overgreb sætter, ved man, at dette er en kamp, vi alle må tage.

Og så skal skammen og skylden placeres det rigtige sted: Hos voldtægtsforbryderen. Det er aldrig offerets skyld.

Det er spændende at se, hvordan et debatindlæg i Jyllands-Posten kan afføde debat først i DR’s radioprogram Mennesker og Medier og siden en artikel i Kristeligt Dagblad og nu medvirken i TV2.

Se debatten i Go’ Morgen Danmark på TV2/Play. Interviewet varer 13 minutter, det er lang tid på landsdækkende tv!

Go Morgen Danmark om voldtægt og mandekultur

Go Morgen Danmark om voldtægt og mandekultur

Nibe Festival - kirketeltet

Nibe Festival: En snak med en præst kl. 02 efter et par øl

For niende gang har jeg haft fornøjelsen af at være præst i folkekirkens telt på Nibe Festival. I kirketeltet er vi ca. 55 frivillige, både præster og lægfolk, der sørger holde døgnåbent de dage festivalen varer.

Kirketeltet ligger på campingområdet, hvor primært de unge mellem 15 og 22 år holder til. I kirketeltet kan de unge få gratis kaffe, kage og vand. I nogle år nu har vi også delt gratis kondomer ud. I løbet af dagen er der korte andagter, og mellem kl. 16 og 17 er der fodvask. Teltet er et åndehul midt i det hektiske festivalliv, og de unge tager godt imod det.

Mange vil gerne tale med præsten. Det kan være om stort og småt. Nogle vil gerne diskutere jordens skabelse. Andre har lige fået et par øl, og når nu man er langt hjemmefra, er der nogle personlige problemer, som skal vendes med præsten. Det kan være kærestesorg, sygdom i familien eller hvis man har været udsat for noget, som fylder meget.

Jeg havde to nattevagter fra kl. 24-06. Der var gang i teltet hele natten, og det blev til gode snakke med de unge. Det er så livsbekræftende at se deres gå-på-mod og vitalitet, og så er de gode til at tage sig af hinanden – også når de har fået lidt for meget indenbords.

Det er herligt at være præst på denne måde, og det er så vigtigt, at vi som kirke viser, at vi vil de unge.

Desværre blev festivalen skæmmet af en voldtægt. Virkelig trist at erfare. Jeg håber ikke det er noget, vi ser igen.

Siden 2008 har jeg siddet med i styregruppen for kirketeltet, og jeg glæder mig allerede til at kirketeltet åbner igen næste år.

Nibe Festival - kirketeltet

Præsten vasker festivalgæsternes fødder hver dag mellem 16 og 17

 

Voldtægt: Hvorfor voldtager mænd? Foto: Colourbox

Voldtægtsofre mistænkeliggøres af medierne

Mit debatindlæg i Jyllands-Posten om mediernes sprogbrug ved omtale af voldtægter har affødt debat i DR radioprogram, og TV2/Nord lover nu ikke at bruge “angiveligt” om voldtægter.

Hvorfor har en en voldtægt kun “angiveligt” fundet sted?

For nylig var der karneval i Aalborg, og desværre var der også i år en voldtægt under festlighederne. En 14-årig pige blev voldtaget af to mænd. Når jeg læser mediernes omtale af denne afskyelige handling mod et barn, undrer jeg mig over sprogbrugen. Alle de store medier omtaler en voldtægt, der ”angiveligt” skulle have fundet sted. Medierne skriver om voldtægten, som noget der ”skal have fundet sted”. Samme sprogbrug bruges om en voldtægt af en 47-årig kvinde på en S-togsstation dagen efter.

Dykker man ned i omtalen af voldtægter, finder man hurtigt ud af, at dette er en gængs måde at omtale denne forbrydelse på. En hurtig søgning på Infomedia viser at ”angivelig” og ”voldtægt” er brugt i over 2.000 artikler i danske medier det seneste år. Selv når medierne omtaler voldtægten af en kun 10-årig indisk pige, har den kun ”angiveligt” fundet sted. Pigen blev gravid af voldtægten.

Samme sprogbrug bruges ikke, når der omtales indbrud eller gaderøverier. Det giver stof til eftertanke. Der stilles ikke spørgsmål ved, om en person nu også virkelig har fået frataget sin pung på åben gade. Men når der er tale om en piges/kvindes dyd, tror man ikke umiddelbart på hende. Hvorfor?

Sådan starter et debatindlæg, som jeg skrev til Jyllands-Posten.

Du kan læse hele indlægget her…

Omtale i DR Mennesker og Medier

Efterfølgende har Kurt Strand taget emnet op i radioprogrammet “Mennesker og Medier”. Her fik jeg mulighed for at uddybe mit synspunkt, og TV2/Nord og Rigspolitiet forholdt sig til kritikken. Det var en god udsendelse, hvor TV2/Nord nu har lovet ikke længere at bruge ordet “angiveligt” i omtalen af voldtægter. Det er en lille sejr.

Hør hele radioudsendelsen her…

Det har været godt endnu engang at kunne bidrage til debatten om voldtægt. Et problem der er langt større end de fleste gør sig begreb om. 4.200 kvinder udsættes for voldtægt eller voldtægtsforsøg hvert år.

voldtægtsofrene kæmper med skyld og skam, og tror fejlagtigt, at der er noget, som de kunne have gjort anderledes. Mediernes mistænkeliggørende sprogbrug ved omtale af voldtægt bærer desværre med til denne forestilling.

Forhåbentlig har den debat, jeg har startet, bidraget til bare en lille ændring.

Pilgrimsvandring mellem Hals og Hou

Pilgrimsvandring mellem Hals og Hou

Lørdag den 27. maj var jeg sammen 19 glade vandrere på pilgrimsvandring mellem Hals og Hou. Vi gik de 12 kilometer langs kysten på en dejlig varm sommerdag.

Vandringen lavede jeg sammen med min kone Helle, der er præst i Lindholm og Hans Peter Olsen, der er pensioneret politimand og en garvet pilgrim. Hans Peter er lige nu ved at gå 700 kilometer på Caminoen i Spanien sammen med sin kone.

Hvorfor går man pilgrimsvandring?

Vandring til hellige steder er en del af mange religioners tradition. Også den kristne. I den kaltolske kirke går pilgrimsvandringen ofte til et sted, hvor der er relikvier fra en helgen. I Spanien slutter Caminoen i Santiago de Compostela, hvor apostlen Jakob ligger begravet.

Med reformationen i 1536 blev pilgrimsvandring forbudt, men fænomenet er dukket op igen i folkekirken de sidste 20 år. Nu er der pilgrimspræster ansat, der er oprettet pilgrimsnetværk og hærvejen har fået overnatning til pilgrimme.

I den lutherske kirke har vi ikke helgener. Derfor giver det ikke mening at gå pilgrimsvandring til en helgengrav. Hvad er så meningen med at vandre, hvis det ikke er at komme frem til noget helligt?

En pilgrimsvandring kan være en måde at bryde hverdagen på, så man kommer til at tænke over ens liv og ens forhold til Gud. Vandringen kan være en anledning til eftertanke og selvbesindelse. Søren Kierkegaard er kendt for at sige, at der ikke er problemer, der er så store, at man ikke kan gå sig fra dem. Der sker noget med os, når vi går. Den ydre vandring bliver hurtigt en indre vandring. Og så taler vi bedre sammen, når vi går.

Vandringen er et tema i Det gamle Testamente. Vi hører om folket, der bryder op. De lever i landflygtighed, og de kommer på en lang ørkenvandring, inden de kommer til det forjættede land.

I Det nye Testamente bliver disciplene kaldet. ”Kom og følg mig,” siger Jesus. Det gør de. De forlader det, som de er i gang med og følger Jesus. De begiver sig på en vandring der slutter i Jerusalem med lidelse og død men også med opstandelse.

En pilgrimsvandring kan være en måde at lade hverdagen ligge for en tid og begive sig på vandring med andre – og Jesus.

De syv pilgrimsnøgler

Den svenske teolog Hans Erik Lindström er en af de personer, der har været med til at nytænke pilgrimsbevægelsen i en protestantisk sammenhæng. Han taler om syv nøgler, som kan give indhold til en pilgrimsvandring. På pilgrimsvandringen mellem Hals og Hou brugte vi de syv nøgler aktivt. En ved start og en ved slut i kirkerne og fem fordelt på selve ruten i form af små andagter.

De syv nøgler er: Enkelthed, stilhed, frihed, bekrymringsløshed, fællesskab, langsomhed, åndelighed.

Find aktuelle pilgrimsvandringer på pilgrim-nordjylland.dk

 

Hvordan tilgiver man det utilgivelige?

Hvordan tilgiver man det utilgivelige? Hvordan tilgiver man det eller den, der ikke kan tilgives?

Det har en af jer skrevet ind og spurgt om. Det er et rigtig godt spørgsmål, men også meget svært. Jeg ved mange kæmper med netop dette.

Hvad gør man, hvis man er blevet overfaldet? Hvis man er blevet krænket? Hvis måske en af ens nærmeste har svigtet en? Hvordan kommer man videre?

For at svare er det vigtigt at få fat i, hvad tilgivelse er, men også hvad tilgivelse ikke er.

Tilgivelse er ikke
Tilgivelse er ikke at glemme det, der er sket. Tilgivelse er heller ikke, at det på nogen måde skulle være acceptabelt, det der er sket. Det er det ikke!

Tilgivelse er ikke nødvendig vis et spørgsmål om, at man skal sige det til personen. Og tilgivelse er heller ikke et spørgsmål om, at man nødvendigvis skal genoptage en relation til den person, der har krænket en.

Tilgivelse er altså ikke, at man skal have varme følelser for en person.

Hvad er tilgivelse?
Tilgivelse er for det første ikke at hævne sig. Det tænker vi måske ikke så meget over, men et skridt på vejen til tilgivelse er faktisk, at man ikke hævner sig. At man ikke tager bilen og kører vedkommende ned.

Hvis man bliver krænket, bliver man fyldt af en række meget stærke følelser. Had. Vrede. Magtesløshed. Skam. Hævn.

Disse følelser kan fylde rigtig meget i ens hoved. Det er vigtigt at slå fast, at det er helt legitime følelser at have. Men man skal også lægge mærke til, hvad der sker, hvis disse følelser fylder alt. Måske i flere år.

På en eller anden måde binder disse følelser en til det, der er sket. Til den person der har krænket en. Og det er ikke hensigtsmæssigt.

De stærke følelser skal have lov at være der, men når man tilgiver, prøver man at lægge de følelser fra sig.

Tilgivelse handler om, at man ikke er bundet af en fortid, men kan se på en nutid og en fremtid.

Man skal ikke glemme, det der er sket. Men man kan prøve at lære at leve med det og prøve at omfavne det liv, man har her og nu og ikke være fanget i fortiden.

Det utilgivelige
Personligt har jeg det sådan, at der er noget, vi mennesker ikke kan tilgive. Vi kan komme ud for noget, der er så afskyeligt, at det kan vi ikke sige, at vi kan tilgive.

Men så kan vi istedet komme til Gud. Vi kan komme til Gud med vreden, hadet, hævnen, skylden, skammen. Den manglende retfærdighed. Det hele. Vi kan sige til Gud: Nu lægger jeg det over i dine hænder. Jeg kan ikke bære det her selv. Jeg kan ikke rumme det, det fylder for meget. Jeg forstår det ikke. Nu må du tage dig af det.

På den måde kan vi måske alligevel lægge det, der er sket, fra os og omfavne nutiden og fremtiden og ikke sidde fast i fortiden.

Spørg Præsten
Denne video er den første i serien Spørg Præsten. Se oversigt over alle videoer i serien (opdateres løbende): Klik her…

Du kan skrive dine spørgsmål ind på sporg@pastorpedersen.dk, hvis du har et spørgsmål eller emne, som jeg skal tage op.

Spørg Præsten

Spørg præsten – ny videoserie

“Spørg Præsten” hedder en ny serie videoer, som jeg er ved at lave.

Det kan være du har spørgsmål om livet, til mit arbejde som præst eller andre ting, som du gerne vil, jeg forholder mig til. Intet er for stort eller for småt.

Jeg vil så prøve at svare på de spørgsmål, der kommer. Det er ikke sikkert jeg når dem alle. Nogle kan være jeg svarer direkte på i en mail til dig.

I den første video prøver jeg at svare på, hvordan man tilgiver det utilgivelige. Det er ikke et nemt spørgsmål, men noget som jeg ved, at mange kæmper med.

Se liste med videoer i serien her (opdateres løbende)…

Du kan sende dine spørgsmål ind på sporg@pastorpedersen.dk.

God omtale af online faste

God dækning af min online faste

God mediedækning og folk der fulgte med er resultatet af min online faste forud for påsken.

Hvordan vil folk tage imod det? Den tanke havde jeg, da jeg lancerede mine online videoer om fasten.

Jeg ville sætte fokus på en kristen praksis og give nogle konkrete tips. Derfor lavede jeg en række videoer med tips til fasten og med personlige refleksioner.

Det var lidt grænseoverskridende at tale direkte til kamera, men også at skulle fortælle noget om min egen faste. For sådan noget religiøst noget er jo privat. Ikke mindst i Danmark. Vi er religiøst blufærdige. Også præsten.

Heldigvis blev der taget rigtig godt imod min online faste. I sognet ved jeg, at der var en gruppe, som fulgte med. Det samme var der rundt i landet, kan jeg se af de beskeder, jeg har fået. Det er jo virkelig herligt. Og også lidt overvældende.

Omtale i pressen
Der har været god omtale i medierne af fasteprojektet. Nordjyske bragte en artikel i avisen og på deres hjemmeside, og det samme gjorde Hals Avis. TV2/Nord lavede omtale på deres hjemmeside, og kristendom.dk bragte et indlæg, som jeg havde skrevet og viste flere af videoerne både på deres hjemmeside og deres facebook. DR var forbi Hals Kirke og interviewe mig live til radioen om fasten.

Det er jo overvældende med al den omtale, og jeg er sikker på, at medieomtalen har hjulpet meget med at få videoerne ud. Jyllands-Posten interviewede mig også, men journalisten nåede at blive flyttet til en anden redaktion inden, der kom en artikel ud af det. Dog havde det et flot interview med en anden præst om fasten senere.

Det er primært på facebook, at folk har set mine videoer og fulgt med. Jeg har naturligvis også opdateret her på bloggen.

Som noget nyt har jeg lagt videoerne ud på Youtube. Der er ikke så mange visninger eller følgere der. Endnu 🙂 Facebook er den primære kanal.

Jeg må indrømme, at jeg har fået mod på at lave flere videoer. Nu skal jeg bare lægge hovedet i blød for, hvordan det skal forsætte med andre emner end fasten.

Konfirmation

Blå mandag kan ikke betale sig – heldigvis

Der har været stærke reaktioner på, at enkelte skoler har afskaffet Blå Mandag. Politikere fra begge fløje både støtter og forkaster afskaffelsen. Det er et samfund i opbrud og forandringen, der diskuterer med sig selv.

For vi lever i en tid, hvor alting skal forandre sig. Teknologien, befolkningssammensætningen, kirken, Europa – ja hele verden. Hvad skal det ikke ende med? Det spørgsmål stiller mange sig selv. Det er ikke nemt at se, for vi lever i en verden, der er meget kompleks.

Når ikke vi kan overskue krigen i Mellemøsten, verdensfreden eller klimaforandringerne, kan vi i stedet tage fat på de nære og enkle ting. Som fx et juletræ i en beboerforening eller nu afskaffelsen af Blå Mandag. Det er for galt! Nu må det stoppe! Men egentlig er det ikke Blå Mandag, folk reagerer på. Det er den almindelige mand og kvinde der råber: Vi kan ikke klare flere forandringer! Vi er bange for fremtiden! Hør på os!

Vi lever i et samfund, hvor forandring er blevet en ideologi. Mennesker skal skal være forandringsparate. Men det er vi ikke. Ingen kan holde til konstante forandringer hele tiden. Vi har brug for ro, fordybelse og rødder. Hertil hører traditioner, som kan binde os sammen på tværs af generationer, landsdele og køn.

Læs hele indlægget på kristendom.dk…