Gennemse kategori

Min blog

Sådan faster du: Tip 1 – find én ting

Den kristne faste starter i næste uge, men hvordan faster jeg? I en række videoer kommer jeg med konkrete tips til fasten. Se den første her.

Jeg deler videoerne op i to dele: Dels kommer jeg med tips til fasten, og dels kommer jeg med personlige refleksioner over min egen faste. Desuden kommer jeg med uddybninger i indlæggene her på siden.

Faste sammen eller for sig selv?
I folkekirken har vi ikke faste regler for fasten, sådan som man har det i Den romersk-katolske Kirke og Den ortodokse Kirke. Derfor kan det meget hurtigt blive et individualistisk projekt, hvor man selv skal opfinde det hele.

Jeg har prøvet at faste i en ortodoks sammenhæng, og det er en helt anden oplevelse, når man faster i et fællesskab, hvor alle følger de samme regler. Så hvis I har mulighed for at faste nogle stykker sammen, kan det være en god ide. Men man kan også faste alene.

Jeg har selv fastet de sidste 17 år op til påske. Det er forskelligt, hvad jeg har fastet fra.

Om fasten
Den kristne faste starter askeonsdag (i år 1. marts) og slutter påskedag (i år 16. april). Det er en tid til eftertanke og refleksion, samtidig er det en tid, hvor man ser frem mod påsken og forbereder sig på denne højtid.

Jeg har samlet et tema om fasten her…

Og jeg har oprettet en youtube-kanal, hvor jeg samler alle videoerne her…

Fokus på fasten

Fasten: Et åndehul midt i en travl hverdag

Den kristne faste tilbyder et åndehul midt i en travl hverdag. Derfor sætter jeg i år fokus på fasten med en række videoer med tips til, hvordan du griber det an.

Job, karriere og familie. Vi skal nå så meget i vores travle hverdag. Der er ikke noget at sige til, at mange bukker under med stress.

Den kristne faste kan være et åndehul mit i hverdagens trummerum. Fasten giver mulighed for at stoppe op, mærke efter og finde ind til kernen igen.

I en række videoer vil jeg her på siden og på facebook komme med konkrete tip til, hvordan du faster. Du vil også kunne følge med i, hvordan det går med min egen faste.

Videoerne kommer online fra uge otte. Hvad skal du faste fra?

Se omtale på TV2/Nord… og på Nordjyske…

 

Gæst i Sådanmark

I sidste uge var jeg gæst i tv-programmet Sådanmark, der sendes i alle TV2 regionerne.

Det var en spændende oplevelse. Optagelserne foregik i TV2/FYN’s lokaler. Jeg blev taget godt imod og fik pudder i hovedet inden vi gik i studiet og optog det hele live-on-tape, som det hedder.

Det var Henriette Honoré, der var vært, hvilket var en fornøjelse.

Konceptet for programmet er, at gæsten kommenterer på aktuelle nyhedsindslag fra regionerne og fortæller om et aktuelt emne.

Jeg fortalte om Sjælesorg på Nettet (det skulle egentlig have været det svære farvel)

Se udsendelsen herover 🙂

 

Sjælesorg på Nettet lanceres i Københavns Domkirke. Foto: Claus Bjørn Larsen

Sjælesorg på Nettet er nu online

I går var jeg i København til lanceringen af Sjælesorg på Nettet. Med projektet vil folkekirken gøre opmærksom på, at man helt gratis kan få en fortrolig samtale med en præst. Via hjemmesiden sjælesorg.nu tilbyder folkekirken nu også online samtaler med en præst, hvor man kan være helt anonym.

Sjælesorg på Nettet blev lanceret i Københavns Domkirke af biskop Henning Toft Bro og leder og præst Pernille Hornum. Jeg sidder med i projektgruppen, og har stået for en del af kommunikationen. Det var god oplevelse endelig at få sat det hele i søen. Eller online om man vil.

Pressedækningen var overvældende. Pernille Hornum var i Aftenshowet og på TV2/News ad flere omgange. Hun blev interviewet til P4 og flere lokalradioer og Kristeligt Dagblad har bragt artikel. Og i dag er der indslag i TV2/Nyhederne.

Se lidt af omtalen her:

Interview i DR Aftenshowet

Indslag på TV2/Lorry

og her er vores video for projektet. Den må I gerne hjælpe med at sprede 🙂

Her sidder jeg og tjekker teknikken. Ikke dårligt med en præst og en biskop i ryggen 🙂

Sjælesorg på Nettet lanceres i Københavns Domkirke. Foto: Claus Bjørn Larsen

Sjælesorg på Nettet lanceres i Københavns Domkirke.
Foto: Claus Bjørn Larsen

 

Tag stilling til døden

Tag stilling til døden

Det handler ikke om frygten for døden. Det handler om sorgen i at skulle sige farvel. Sådan siger jeg i dagens udgave af Nordjyske. Jeg er interviewet om, hvilke tanker døden sætter i gang, og hvad man skal tage stilling til.

Netop det med at tage stilling til, hvad der skal ske bagefter, kan være svært. For man bliver konfronteret med det smertefulde farvel. Men det kan være en hjælp, hvis man på forhånd har talt om, hvad der skal ske. Skal man brændes eller kistebegraves? Hvordan skal gravstedet se ud? Hvilke salmer skal der synges i kirken?

Hvis I læser artiklen, får I også historien om, hvad min kone sagde til, at jeg havde fået en ide til talen til hendes begravelse.

Læs artikel fra Nordjyske her…

Kan du elske mig selv om jeg er tyk?

Kan du elske mig selv om jeg er tyk?

De fleste kan nok blive enige om, at det er det indre, der tæller. Alligevel kan vi ikke helt frigøre os fra det ydre. Vi bedømmer hinanden på social status, på udseende og på hvilket job, vi har. Hurtigt fælder vi dom. Ikke mindst over os selv.

Når vi kigger i spejlet, er det nemt at få øje på alle fejlene. Der er lidt for meget på sidebene. Og maven! Næsen er lidt stor, og det samme er ørerne. Det sociale spejl er ikke mindre skånselsløst. Jeg kunne være nået længere på jobbet. Hvorfor er jeg ikke afdelingsleder. Det er de fleste af mine klassekammerater fra folkeskolen. Hvorfor kører jeg i sådan en lille bil. Hvorfor bor jeg ikke et større sted med det rigtige køkken. Måske har jeg slet ikke et job.

Ja hvem skal dog kunne elske sådan en skiderik som mig. Jeg opfører mig heller ikke altid som alle de andre.

Selvhad. Lavt selvværd. Vi kommer nok aldrig væk fra at være den lille dreng eller pige i skolegården, som alle de andre griner ad. Er jeg nu også god nok? Er der virkelig nogen, der vil kunne elske mig?

Der er ikke så mange, der elsker os for dem, vi er. Os selv inklusive. Men vores forældre gør forhåbentlig. Og hvis vi er så heldige at finde en kæreste eller ægtefælle, gør han eller hun givetvis også. Det kan være en overvældende oplevelse: Tænk sig, at jeg er elskværdig! At en har valgt mig blandt alle de andre. Selv om jeg ikke er perfekt. Ja tænk sig, at nogen kan elske mig med morgenhår, topmave og humørsvingninger. Tænk sig at finde en, der ikke smider en på porten, når de første rynker kommer.

Men elsker hun mig nu også? Det er der jo ingen, der kan. Måske er jeg blevet forladt. Svigtet af venner og kære. Så var det alligevel rigtigt. Jeg er ikke elskværdig. Eller hvad? Findes ikke en eneste i verden som elsker mig?

Så går jeg ind i en kirke og hører om den kristne Gud. Ham der blev menneske og døde for mig. Og han kender mig oven i købet bedre end både min mor og min kone. Han ved ved hvilken synder, jeg er. Og alligevel går han i døden for mig. Det er da kærlighed!

Voldtægt: Hvorfor voldtager mænd? Foto: Colourbox

Voldtægt: Det er bare for sjov

Hvilket værtshus har I scoret mest på? Det spørgsmål blev for nylig stillet på det sociale medie Jodel. Hurtigt kom der et par kommentarer om voldtægt: “Det er lige meget rape drug er rape drug” og “… piger i nederdel er lette at voldtage, når de knækker sig.”

Eksemplet er ikke enestående. At mænd laver sjov med voldtægt, er ikke noget nyt eller usædvanligt. Men det er et problem. For hvor sjovt er det lige, at en person skal leve med et overgreb hele livet? Ord skaber grobund for handling.

4.200 kvinder voldtages eller forsøges voldtaget hvert år i Danmark ifølge Det Kriminalpræventive Råd. Det store antal overgreb kommer et sted fra. Jeg mener det starter i skolegården med voldtægtsvittigheder. Vittigheder drengene har hørt fra de voksne mænd i deres omgangskreds. Der er en kultur, som nedarves. Nu også på sociale medier.

Men er humor ikke bare uskyldig eller i Danmark i hvert fald så hellig, at man ikke må begrænse den? Vi er jo kendetegnede ved som danskere, at vi laver sjov med alt. Humoren en af vores højt besungne værdier, og vi har retten til at håne.

Piet Hein har i et af sine gruk sagt: “Den, som kun tar spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt.” Dermed også sagt, at der bag enhver spøg ligger en alvor. Man skal tænke sig om, inden man laver sjov med noget.

Er det ok at lave jokes med at slå folk ihjel. Eller køre folk ned. Eller lemlæste dem med en skovl. Nej vel. Det er bare dårlig humor. Hvorfor er det så, nogle mener, det er i orden at lave sjov med overgreb på kvinder. Det stammer fra et forskruet kvindesyn, hvor mænd tænker, at kvinderne jo inderst inde godt vil, selvom de siger nej. Hvis man tænker sådan, bliver det ok at joke med, at man lige sniger den ind mens hun sover. Det skal der gøres op med.

Dem der ikke mener, at vi har en voldtægtskultur i Danmark skulle tage at læse nogle af de indlæg, der er på sociale medier. I vil blive overrasket! Kvindelige debattører får kommentarer om deres krop og udseende, og der trues med/jokes om overgreb.

Stakkels de kvinder som har været udsat for overgreb, og skal lægge ører til den digitale skolegårds kvindehumor. Stakkels de kvinder der udsættes for overgreb af mænd præget af den sprogbrug og kultur.

Vi må alle sige fra, hver gang vi hører disse ytringer.

Hvad koster det at blive begravet?

Hvad koster det at blive begravet?

TV2/Nord satte i onsdags fokus på, hvad det koster at blive begravet. Noget der jo berører os alle.

Priserne på kirkegårdene kan variere lidt. Bl.a. fordi det koster noget forskelligt at drive kirkegårdene, og fordi den rabat folkekirkemedlemmer får, er forskellig. Jeg kan godt forstå, hvis folk undrer sig. Men der er altså en forklaring på det.

Ind i mellem hører man om meget dyre begravelser. Det kan gøres dyrt, men det er vigtigt at understrege, at det også kan gøres uden at koste kassen. Ofte vælger folk at graveren skal passe gravstedet, og betaler dette forud i 10 (urne) eller 30 år (kiste). Det koster. Det samme gør det, hvis man vil have kirkegården til at lægge gran på. Men alt dette kan man gøre selv. Så betaler man ikke for det. Der er dog ofte nogle faste udgifter til klipning af hæk, som man ikke slipper for.

Se indslaget fra TV2/Nord her:

Julehilsen 2016

Jeg vil gerne ønske alle en rigtig glædelig jul! Se min videohilsen her 🙂

Sjælesorg på nettet

Sjælesorg på nettet: Chat med en præst

Sjælesorg: Er du lige blevet skilt, har du mistet din mor eller giver livet bare ikke mening, kan du fra 1. februar 2017tale anonymt med en præst via mobil og computer.

Det muliggør det nye projekt “Sjælesorg på Nettet, som har fået 8,3 millioner over en treårig periode.

Sjælesorg dækker over, at man kan få en gratis fortrolig samtale med en præst om stort og småt. Det er ikke terapi, der tilbydes, men netop omsorg for sjælen. Der føres ikke journal, og der er 100% tavshedspligt.

Normalt er det den lokale sognepræst man kontakter, hvis man har ondt i sjælen, men Sjælesorg på Nettet giver nu mulighed for at møde præsten online via chat eller samtale.

Jeg er så heldig at sidde med i projektgruppen, og var i går interviewet til TV2/Nord om projektet.

Se tv-indslaget her…

I er velkomne til at kontakte mig enten via denne side eller via facebook, hvis I har brug for en at tale med om stort eller småt.