Gennemse kategori

Min blog

Nibe Festival - kirketeltet

Nibe Festival: En snak med en præst kl. 02 efter et par øl

For niende gang har jeg haft fornøjelsen af at være præst i folkekirkens telt på Nibe Festival. I kirketeltet er vi ca. 55 frivillige, både præster og lægfolk, der sørger holde døgnåbent de dage festivalen varer.

Kirketeltet ligger på campingområdet, hvor primært de unge mellem 15 og 22 år holder til. I kirketeltet kan de unge få gratis kaffe, kage og vand. I nogle år nu har vi også delt gratis kondomer ud. I løbet af dagen er der korte andagter, og mellem kl. 16 og 17 er der fodvask. Teltet er et åndehul midt i det hektiske festivalliv, og de unge tager godt imod det.

Mange vil gerne tale med præsten. Det kan være om stort og småt. Nogle vil gerne diskutere jordens skabelse. Andre har lige fået et par øl, og når nu man er langt hjemmefra, er der nogle personlige problemer, som skal vendes med præsten. Det kan være kærestesorg, sygdom i familien eller hvis man har været udsat for noget, som fylder meget.

Jeg havde to nattevagter fra kl. 24-06. Der var gang i teltet hele natten, og det blev til gode snakke med de unge. Det er så livsbekræftende at se deres gå-på-mod og vitalitet, og så er de gode til at tage sig af hinanden – også når de har fået lidt for meget indenbords.

Det er herligt at være præst på denne måde, og det er så vigtigt, at vi som kirke viser, at vi vil de unge.

Desværre blev festivalen skæmmet af en voldtægt. Virkelig trist at erfare. Jeg håber ikke det er noget, vi ser igen.

Siden 2008 har jeg siddet med i styregruppen for kirketeltet, og jeg glæder mig allerede til at kirketeltet åbner igen næste år.

Nibe Festival - kirketeltet

Præsten vasker festivalgæsternes fødder hver dag mellem 16 og 17

 

Voldtægt: Hvorfor voldtager mænd? Foto: Colourbox

Voldtægtsofre mistænkeliggøres af medierne

Mit debatindlæg i Jyllands-Posten om mediernes sprogbrug ved omtale af voldtægter har affødt debat i DR radioprogram, og TV2/Nord lover nu ikke at bruge “angiveligt” om voldtægter.

Hvorfor har en en voldtægt kun “angiveligt” fundet sted?

For nylig var der karneval i Aalborg, og desværre var der også i år en voldtægt under festlighederne. En 14-årig pige blev voldtaget af to mænd. Når jeg læser mediernes omtale af denne afskyelige handling mod et barn, undrer jeg mig over sprogbrugen. Alle de store medier omtaler en voldtægt, der ”angiveligt” skulle have fundet sted. Medierne skriver om voldtægten, som noget der ”skal have fundet sted”. Samme sprogbrug bruges om en voldtægt af en 47-årig kvinde på en S-togsstation dagen efter.

Dykker man ned i omtalen af voldtægter, finder man hurtigt ud af, at dette er en gængs måde at omtale denne forbrydelse på. En hurtig søgning på Infomedia viser at ”angivelig” og ”voldtægt” er brugt i over 2.000 artikler i danske medier det seneste år. Selv når medierne omtaler voldtægten af en kun 10-årig indisk pige, har den kun ”angiveligt” fundet sted. Pigen blev gravid af voldtægten.

Samme sprogbrug bruges ikke, når der omtales indbrud eller gaderøverier. Det giver stof til eftertanke. Der stilles ikke spørgsmål ved, om en person nu også virkelig har fået frataget sin pung på åben gade. Men når der er tale om en piges/kvindes dyd, tror man ikke umiddelbart på hende. Hvorfor?

Sådan starter et debatindlæg, som jeg skrev til Jyllands-Posten.

Du kan læse hele indlægget her…

Omtale i DR Mennesker og Medier

Efterfølgende har Kurt Strand taget emnet op i radioprogrammet “Mennesker og Medier”. Her fik jeg mulighed for at uddybe mit synspunkt, og TV2/Nord og Rigspolitiet forholdt sig til kritikken. Det var en god udsendelse, hvor TV2/Nord nu har lovet ikke længere at bruge ordet “angiveligt” i omtalen af voldtægter. Det er en lille sejr.

Hør hele radioudsendelsen her…

Det har været godt endnu engang at kunne bidrage til debatten om voldtægt. Et problem der er langt større end de fleste gør sig begreb om. 4.200 kvinder udsættes for voldtægt eller voldtægtsforsøg hvert år.

voldtægtsofrene kæmper med skyld og skam, og tror fejlagtigt, at der er noget, som de kunne have gjort anderledes. Mediernes mistænkeliggørende sprogbrug ved omtale af voldtægt bærer desværre med til denne forestilling.

Forhåbentlig har den debat, jeg har startet, bidraget til bare en lille ændring.

Pilgrimsvandring mellem Hals og Hou

Pilgrimsvandring mellem Hals og Hou

Lørdag den 27. maj var jeg sammen 19 glade vandrere på pilgrimsvandring mellem Hals og Hou. Vi gik de 12 kilometer langs kysten på en dejlig varm sommerdag.

Vandringen lavede jeg sammen med min kone Helle, der er præst i Lindholm og Hans Peter Olsen, der er pensioneret politimand og en garvet pilgrim. Hans Peter er lige nu ved at gå 700 kilometer på Caminoen i Spanien sammen med sin kone.

Hvorfor går man pilgrimsvandring?

Vandring til hellige steder er en del af mange religioners tradition. Også den kristne. I den kaltolske kirke går pilgrimsvandringen ofte til et sted, hvor der er relikvier fra en helgen. I Spanien slutter Caminoen i Santiago de Compostela, hvor apostlen Jakob ligger begravet.

Med reformationen i 1536 blev pilgrimsvandring forbudt, men fænomenet er dukket op igen i folkekirken de sidste 20 år. Nu er der pilgrimspræster ansat, der er oprettet pilgrimsnetværk og hærvejen har fået overnatning til pilgrimme.

I den lutherske kirke har vi ikke helgener. Derfor giver det ikke mening at gå pilgrimsvandring til en helgengrav. Hvad er så meningen med at vandre, hvis det ikke er at komme frem til noget helligt?

En pilgrimsvandring kan være en måde at bryde hverdagen på, så man kommer til at tænke over ens liv og ens forhold til Gud. Vandringen kan være en anledning til eftertanke og selvbesindelse. Søren Kierkegaard er kendt for at sige, at der ikke er problemer, der er så store, at man ikke kan gå sig fra dem. Der sker noget med os, når vi går. Den ydre vandring bliver hurtigt en indre vandring. Og så taler vi bedre sammen, når vi går.

Vandringen er et tema i Det gamle Testamente. Vi hører om folket, der bryder op. De lever i landflygtighed, og de kommer på en lang ørkenvandring, inden de kommer til det forjættede land.

I Det nye Testamente bliver disciplene kaldet. ”Kom og følg mig,” siger Jesus. Det gør de. De forlader det, som de er i gang med og følger Jesus. De begiver sig på en vandring der slutter i Jerusalem med lidelse og død men også med opstandelse.

En pilgrimsvandring kan være en måde at lade hverdagen ligge for en tid og begive sig på vandring med andre – og Jesus.

De syv pilgrimsnøgler

Den svenske teolog Hans Erik Lindström er en af de personer, der har været med til at nytænke pilgrimsbevægelsen i en protestantisk sammenhæng. Han taler om syv nøgler, som kan give indhold til en pilgrimsvandring. På pilgrimsvandringen mellem Hals og Hou brugte vi de syv nøgler aktivt. En ved start og en ved slut i kirkerne og fem fordelt på selve ruten i form af små andagter.

De syv nøgler er: Enkelthed, stilhed, frihed, bekrymringsløshed, fællesskab, langsomhed, åndelighed.

Find aktuelle pilgrimsvandringer på pilgrim-nordjylland.dk

 

Hvordan tilgiver man det utilgivelige?

Hvordan tilgiver man det utilgivelige? Hvordan tilgiver man det eller den, der ikke kan tilgives?

Det har en af jer skrevet ind og spurgt om. Det er et rigtig godt spørgsmål, men også meget svært. Jeg ved mange kæmper med netop dette.

Hvad gør man, hvis man er blevet overfaldet? Hvis man er blevet krænket? Hvis måske en af ens nærmeste har svigtet en? Hvordan kommer man videre?

For at svare er det vigtigt at få fat i, hvad tilgivelse er, men også hvad tilgivelse ikke er.

Tilgivelse er ikke
Tilgivelse er ikke at glemme det, der er sket. Tilgivelse er heller ikke, at det på nogen måde skulle være acceptabelt, det der er sket. Det er det ikke!

Tilgivelse er ikke nødvendig vis et spørgsmål om, at man skal sige det til personen. Og tilgivelse er heller ikke et spørgsmål om, at man nødvendigvis skal genoptage en relation til den person, der har krænket en.

Tilgivelse er altså ikke, at man skal have varme følelser for en person.

Hvad er tilgivelse?
Tilgivelse er for det første ikke at hævne sig. Det tænker vi måske ikke så meget over, men et skridt på vejen til tilgivelse er faktisk, at man ikke hævner sig. At man ikke tager bilen og kører vedkommende ned.

Hvis man bliver krænket, bliver man fyldt af en række meget stærke følelser. Had. Vrede. Magtesløshed. Skam. Hævn.

Disse følelser kan fylde rigtig meget i ens hoved. Det er vigtigt at slå fast, at det er helt legitime følelser at have. Men man skal også lægge mærke til, hvad der sker, hvis disse følelser fylder alt. Måske i flere år.

På en eller anden måde binder disse følelser en til det, der er sket. Til den person der har krænket en. Og det er ikke hensigtsmæssigt.

De stærke følelser skal have lov at være der, men når man tilgiver, prøver man at lægge de følelser fra sig.

Tilgivelse handler om, at man ikke er bundet af en fortid, men kan se på en nutid og en fremtid.

Man skal ikke glemme, det der er sket. Men man kan prøve at lære at leve med det og prøve at omfavne det liv, man har her og nu og ikke være fanget i fortiden.

Det utilgivelige
Personligt har jeg det sådan, at der er noget, vi mennesker ikke kan tilgive. Vi kan komme ud for noget, der er så afskyeligt, at det kan vi ikke sige, at vi kan tilgive.

Men så kan vi istedet komme til Gud. Vi kan komme til Gud med vreden, hadet, hævnen, skylden, skammen. Den manglende retfærdighed. Det hele. Vi kan sige til Gud: Nu lægger jeg det over i dine hænder. Jeg kan ikke bære det her selv. Jeg kan ikke rumme det, det fylder for meget. Jeg forstår det ikke. Nu må du tage dig af det.

På den måde kan vi måske alligevel lægge det, der er sket, fra os og omfavne nutiden og fremtiden og ikke sidde fast i fortiden.

Spørg Præsten
Denne video er den første i serien Spørg Præsten. Se oversigt over alle videoer i serien (opdateres løbende): Klik her…

Du kan skrive dine spørgsmål ind på sporg@pastorpedersen.dk, hvis du har et spørgsmål eller emne, som jeg skal tage op.

Spørg Præsten

Spørg præsten – ny videoserie

“Spørg Præsten” hedder en ny serie videoer, som jeg er ved at lave.

Det kan være du har spørgsmål om livet, til mit arbejde som præst eller andre ting, som du gerne vil, jeg forholder mig til. Intet er for stort eller for småt.

Jeg vil så prøve at svare på de spørgsmål, der kommer. Det er ikke sikkert jeg når dem alle. Nogle kan være jeg svarer direkte på i en mail til dig.

I den første video prøver jeg at svare på, hvordan man tilgiver det utilgivelige. Det er ikke et nemt spørgsmål, men noget som jeg ved, at mange kæmper med.

Du kan se den første video her…

Nummer to video er på vej, den handler om, hvordan det er at have et job, hvor man begraver mennesker.

Du kan sende dine spørgsmål ind på sporg@pastorpedersen.dk.

God omtale af online faste

God dækning af min online faste

God mediedækning og folk der fulgte med er resultatet af min online faste forud for påsken.

Hvordan vil folk tage imod det? Den tanke havde jeg, da jeg lancerede mine online videoer om fasten.

Jeg ville sætte fokus på en kristen praksis og give nogle konkrete tips. Derfor lavede jeg en række videoer med tips til fasten og med personlige refleksioner.

Det var lidt grænseoverskridende at tale direkte til kamera, men også at skulle fortælle noget om min egen faste. For sådan noget religiøst noget er jo privat. Ikke mindst i Danmark. Vi er religiøst blufærdige. Også præsten.

Heldigvis blev der taget rigtig godt imod min online faste. I sognet ved jeg, at der var en gruppe, som fulgte med. Det samme var der rundt i landet, kan jeg se af de beskeder, jeg har fået. Det er jo virkelig herligt. Og også lidt overvældende.

Omtale i pressen
Der har været god omtale i medierne af fasteprojektet. Nordjyske bragte en artikel i avisen og på deres hjemmeside, og det samme gjorde Hals Avis. TV2/Nord lavede omtale på deres hjemmeside, og kristendom.dk bragte et indlæg, som jeg havde skrevet og viste flere af videoerne både på deres hjemmeside og deres facebook. DR var forbi Hals Kirke og interviewe mig live til radioen om fasten.

Det er jo overvældende med al den omtale, og jeg er sikker på, at medieomtalen har hjulpet meget med at få videoerne ud. Jyllands-Posten interviewede mig også, men journalisten nåede at blive flyttet til en anden redaktion inden, der kom en artikel ud af det. Dog havde det et flot interview med en anden præst om fasten senere.

Det er primært på facebook, at folk har set mine videoer og fulgt med. Jeg har naturligvis også opdateret her på bloggen.

Som noget nyt har jeg lagt videoerne ud på Youtube. Der er ikke så mange visninger eller følgere der. Endnu 🙂 Facebook er den primære kanal.

Jeg må indrømme, at jeg har fået mod på at lave flere videoer. Nu skal jeg bare lægge hovedet i blød for, hvordan det skal forsætte med andre emner end fasten.

Konfirmation

Blå mandag kan ikke betale sig – heldigvis

Der har været stærke reaktioner på, at enkelte skoler har afskaffet Blå Mandag. Politikere fra begge fløje både støtter og forkaster afskaffelsen. Det er et samfund i opbrud og forandringen, der diskuterer med sig selv.

For vi lever i en tid, hvor alting skal forandre sig. Teknologien, befolkningssammensætningen, kirken, Europa – ja hele verden. Hvad skal det ikke ende med? Det spørgsmål stiller mange sig selv. Det er ikke nemt at se, for vi lever i en verden, der er meget kompleks.

Når ikke vi kan overskue krigen i Mellemøsten, verdensfreden eller klimaforandringerne, kan vi i stedet tage fat på de nære og enkle ting. Som fx et juletræ i en beboerforening eller nu afskaffelsen af Blå Mandag. Det er for galt! Nu må det stoppe! Men egentlig er det ikke Blå Mandag, folk reagerer på. Det er den almindelige mand og kvinde der råber: Vi kan ikke klare flere forandringer! Vi er bange for fremtiden! Hør på os!

Vi lever i et samfund, hvor forandring er blevet en ideologi. Mennesker skal skal være forandringsparate. Men det er vi ikke. Ingen kan holde til konstante forandringer hele tiden. Vi har brug for ro, fordybelse og rødder. Hertil hører traditioner, som kan binde os sammen på tværs af generationer, landsdele og køn.

Læs hele indlægget på kristendom.dk…

Påskeikon: Nedfarten til dødsriget

Påskeikonen: Nedfarten til Dødsriget

Ikoner spiller en stor rolle i den ortodokse kirke, men også i folkekirken bliver ikoner mere og mere populære. Ikoner er billeder og tolkninger af den kristne tro på samme tid. Her kommer en forklaring til påskeikonen.

Påskeikonen som vi ser her har titlen ”Nedfarten til dødsriget” og er den mest kendte påskeikon fra den ortodokse kirke. Den skildrer Kristi nedfart til dødsriget som vi kender fra 1. Petersbrev 3,19, hvor det hedder at Kristus prædikede for de ånder, der var i fængsel (dvs. døde).

Fra trosbekendelsen kender vi også Kristi nedfart til dødsriget når vi bekender at Kristus er ”nedfaret til dødsriget”. Nedfarten til dødsriget er altså en del af vor kristne tro.
På ikonen ser vi Kristus i midten i en strålende skikkelse, enten hvid eller gylden, der markerer at hans legeme er levendegjort af hans guddommelighed. Kristus har nedbrudt helvedes porte, der nu ses i korsform under hans fødder hen over det sorte dyb, hvor den besejrede djævel kan skimtes.

Kristus tager Adams hånd for at føre ham op fra dødsriget. Mødet med Adam har en speciel betydning, da Kristus ses som Den Anden Adam – som modstykket til Adam – der kommer og besejrer den død, som med den første Adam kom ind i verden. Adam, der på ikonen repræsenterer hele menneskeheden, får den gode nyhed om opstandelsen.

Som det hedder i den ortodokse gudstjeneste til påskelørdag: ”Du steg ned til jorden for at frelse Adam og da du ikke fandt ham steg du ned til dødsriget for at lede efter ham.”
Adam kigger træt af søvnen på Kristus med glæde og rækker sin frie hånd frem i en velkommende gestus.

På den modsatte side af Kristus ses Eva og bag hende ses Moses med lovtavlen og profeterne, der annoncerede Kristi komme.

Til venstre, bag Adam, ses David og Salomon i royale klæder sammen med Johannes der peger hen på Kristus. I Kristi hånd ses enten et kors eller en bogrulle, korset er symbol på sejr og bogrullen er et symbol på opstandelsesbudskabet som nu prædikes i dødsriget.

Paulus skriver om Kristi opstandelse:

”men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom… men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder, og så er også de, som er sovet hen i Kristus, gået fortabt. Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker.” 1 Korintherbrev 15,14-19

Grundtvig har skrevet en fantastisk salme om netop Kristi nedfart til dødsriget. Den egner sig til at synge påskelørdag og er derfor nok ikke så kendt. Men inspirationen fra oldkirken og den ortodokse ikon er tydelig:

1 I kvæld blev der banket på Helvedes port,
så dundrer den rullende torden,
herolden var stærk og hans budskab fuldstort,
thi lyttede alt under jorden.

2 »Fra Himlen jeg melder nu Helvedes kryb:
Fra jorden nedstiger en kæmpe,
han springer i gry over svælgende dyb,
for gråd selv i Helved at dæmpe.

3 Han vandrer på gløder som jomfru på gulv,
han tramper på øgler og drager,
hugormen han knuser, og Helvedes ulv
han binder, mens afgrunden brager.«

4 På albu sig rejste hver fange så brat,
det kunne ej djævle afværge,
som storme de hyled i bælgmørke nat,
og fnøs som ildsprudende bjerge.

5 På albu sig rejste hver fange så brat,
ej før blev i Helvede lyttet,
de lured om dag, og de lured om nat,
de ænsed ej ilddrage-spyttet.

6 Og trediedagen, da Hel-hanen gol,
og genfærd kom alle tilbage,
da skinned i Helvede Himmerigs sol,
i drømme slet ingen så mage.

7 Som skyerne hvide med stjernehob bleg
gik englene foran den bolde,
og brat som en sol han fra dybet opsteg
med guldrøde skyer til skjolde.

8 I Helvede skinned Guds herligheds glans,
guldfarved de djævle kulsorte,
men murene revned for stråler i glans,
af hængsel fløj Helvedes porte.

9 Sig rejste de fanger nu alle på stand,
men dog for kun dybt at nedknæle.
»Velkommen, velsignet, vor frelsermand!«
det lød fra utallige sjæle.

10 Nu »Adam, hvor er du?« blev hørt med en røst
som lærkens en pinsedagsmorgen;
da fødtes i Helved den evige trøst,
sin Hel-sot fik menneskesorgen!

11 Da Eva tog ordet, gik Frelseren nær
og sagde: “Min Søn og min Herre!
Jeg ene det voldte, at vi ligger her,
for jeg lod mig dåre, desværre!

12 Den slange, som krymper i flammer sig nu,
sig bugted om kløgt-træets grene,
den glimred som guld, og den skød mig i hu:
Vi rådte for verden alene!

13 I råde for Himmel, I råde for jord,
så hvisled den smigrende stemme;
da blege og blå vi til Helvede fór,
langt andet vi fik at fornemme!

14 Men er du den sæd, mig blev lovet til bod,
undfanget og født af en kvinde,
da falder ej moder omsonst dig til fod,
forlades ej grusomt herinde.«

15 Fra soløjne milde to tårer nu faldt,
og underfuldt var det at skue,
med dejlige farver i krone-gestalt
sig danned om Eva en bue.

16 Så kyssed sin moder Guds herligheds glans
til under for alle de døde,
og op stod, som dronning, med regnbuekrans
skøn Eva, som angred sin brøde.

17 Ti tusinde mile end dybere ned
sank djævle, da Eva sig hæved,
de turde ej hyle, i læbe sig bed
og sitred, så jorderig bæved.

18 Fra Helvede steg nu den Herre så bold,
ham fulgte så fager en skare,
som solen på skyer han sattes på skjold,
profeterne alle ham bare.

19 Triumf blev der nu, hvor kun gråd hørtes før,
kun Død sad i Helved bedrøvet,
keruben oplod den forseglede dør,
skjoldvagten sig kasted i støvet.

20 Så herlig opstod på den tredie dag
vor frelser, uskyldig korsfæstet;
thi er det på jord nu en salighedssag:
Guds Søn haver Helvede gæstet!

Kædmon før 680.
N.F.S. Grundtvig 1837.

Også den nutidige salmedigter Hans Anker Jørgensen har motivet med Kristus i dødsriget med i sin salme “Hvad er det at møde den opstandne mester”:

Vers syv lyder:

Det er som forræderen Judas at sidde
i Helvedes kval
og mærke en luftning i Helvedes hede
så himmelsk og sval
og vide, nu kommer den mester, jeg kender;
til Helvede går han for venner og fjender.

Sådan faster du: Tip nummer 6 – taknemmelighed

“Kom lad os brokke os, det er nok det vi har det bedst med.”

Sådan synger Steffen Brandt i en kendt sang. Og han har ret: Vi danskere er gode til at brokke os. Måske er det en forklaring på, at vi har så velfungerende et samfund. Vi finder os ikke i hvad som helst. Det kan bane vejen for forbedringer.

Men brok skulle helst ikke gå hen og blive en livsindstilling, sådan at vi bare brokker os fordi, det er blevet en vane.

I fasten kan vi udfordre os selv til at gøre det modsatte af at brokke os: At være taknemmelige.

Vi kan lave den simple øvelse, at vi hver aften finder tre ting, som vi er taknemmelige for. På den måde kan vi øve os i, at se verden på en anden måde.

I en kristen sammenhæng, er det vigtigt, at vi retter vores tak til Gud. At vi siger ham tak for alt det, som vi har fået givet. På trods af det, der er svært.

Se dette sjette tip til fasten i videoen ovenfor.

Videoer om fasten
I anledning af fasten sætter jeg i en række videoer fokus på fasten.

Den kristne faste starter askeonsdag (i år 1. marts) og slutter påskedag (i år 16. april). Det er en tid til eftertanke og refleksion, samtidig er det en tid, hvor man ser frem mod påsken og forbereder sig på denne højtid.

Jeg har samlet et tema om fasten her…

Og jeg har oprettet en youtube-kanal, hvor jeg samler alle videoerne her…

Skiferie

Skiferie: Pister, afslapning og hygge i Skeikampen

I 1800-tallet blev Norges første højfjeldshotel bygget ved foden af det 1100 meter høje fjeld Skeikampen. Stedet fungerede som sanatorium, hvor folk slappede af, futtede rundt i filttøfler og restituerende sig alt imens de nød udsigten og indåndede den klare luft.

I 1950’erne blev der bygget et alpint skicenter i Skeikampen, og en anden form for turisme så dagens lys.

I 2014 fik stedet besøg af et præsteægtepar, der var på deres første alpinskiferie nogensinde. Konen havde en del mere talent på skiene end manden, der startede med at tage skiene omvendt på! Det var et klogt træk, at de havde lejet en privat skiinstruktør. Efter tre dage kom manden ned af bedstemorbakken, hvor alle børnene kører. Konen nedkørte allerede langt højere bakker.

Som teologer er præster uddannet i eksegese, dvs. analyse af bibeltekster, hvor ord og sætninger bliver vendt og drejet til mindste detalje. Den indgangsvinkel kan være en prøvelse for en skiinstruktør! Der kommer mange spørgsmål til, hvordan det nu lige var, man skulle gøre.

I 2017 besøgte præsterne Skeikampen for fjerde år i træk. Altid i marts måned. Instruktørerne kender dem efterhånden. “Husk at se op!” lyder det, da manden får udleveret sine ski. Bedstemorbakken er afløst af røde løjper og det nederste af en sort. Det går fremad med teknikken, men der er stadig meget at lære: “Slap af i kroppen!”, “Stå midt på foden”, “Hold stavene løst i hånden”.

Hotellet er hyggeligt selv om det er nedslidt, og skiferie i det vinterklædte landskab med meterhøj sne er som et eventyr og et besøg i en tidslomme.

Hvem ved: Måske præsterne gæster Skeikampen igen næste år.