Prædiken juledag

Der er en helt særlig fred sådan en juledag. Nu er spændingen udløst. Vi har spist anden, danset om træet og åbnet gaverne.

Det kan godt være maden ikke blev, som den skulle. Det kan også godt være, gaverne var lidt anderledes end vi forventede. Familien den er til gengæld lige så tosset som den plejer.

Men nu er alle bekymringerne ovre. Både dem der gik i opfyldelse, og dem der ikke gjorde. Det blev jul igen i år! Og juleaften den blev, som en nu engang gjorde.

Sådan er det hvert år, og vi kender fortællingen fra de mange julehistorier. Der kan være mange forhindringer inden julen endelig kommer i den ene eller anden form. Men den kommer. Uanset hvad vi gør.

Sådan er det med meget i livet. Vi gør os bekymringer og er urolig for mange ting. Vi prøver at tænke på, hvordan dette og hint måtte være. Vi lægger planer og prøver at tilrettelægge.
Og alligevel sker tingene. Nogle gange går det, som vi har tilrettelagt. Andre gange ikke.

Vi må sande at det vigtigste i livet er det, som kommer til os udefra. Det vi ikke selv har kontrol over: Kærligheden fx

Den varme følelse og oplevelse af at benene bliver slået væk under en.

Men også ulykker kan komme til os udefra. De kan ligeledes slå benene væk under os. Men på en helt anden måde.

Det vigtigste kommer til os udefra.

Vi kan ikke planlægge det hele.

Menneskers kærlighed og menneskers ondskab. Begge dele har vi ikke kontrol over.

Julen handler også om det, som kommer til os udefra: Nemlig Guds nåde og Guds kærlighed.

Når vi kigger rundt i verden er der megen nød, ondskab og ødelæggelse. Det er en kold tid. Der er opbrud. I traditioner, lande og folk. Ja hvad skal det hele ikke ende med.

Sådan kan vi også have det i vores helt private liv. Det kan være svært at se en vej frem.

Men det blev alligevel jul i år. Og det gør det hvert år. Uanset hvordan vi har det. Uanset hvad vi gør eller ikke gør. Uanset vores planer.

For Guds nåde og kærlighed er ikke afhængig af os. Heldigvis. Guds julegave til os får vi, selv om vi ikke har gjort os fortjent til den.

Og hvad er Guds gave så til os?

Det er barnet i krybben. Det er Kristus. Den messias som det jødiske folk havde ventet på igennem generationer. Den messias som skulle befri folket.

Gaven var lidt anderledes end jøderne havde forestillet sig. De havde nok ventet en oprørsleder, som kunne lede folket til sejr. Det fik de ikke. De og vi med dem fik i stedet det lille forsvarsløse barn i krybben. Det barn der med sine forældre måtte flygte til Egypten for at overleve.

Verden fik ikke en ny hærfører i julegave. Vi fik en frelser. Og der er stor forskel på de to. Vores frelser viser os en anden vej end verden. Han viser os en kærlighedens vej, hvor han ofrer sit eget liv for os. Han viser os en magt, der udfolder sig i magtesløshed.

Dermed er der tændt et lys i verden. Et lys for alle os som ind i mellem vandrer i mørket.

I dag er det juledag. En særlig dag. En fredfyldt dag. Og alle børn ved, at det er dagen, hvor man skal lege med de gaver, som man fik i går. Og vi voksne leger også med vores julegaver. Måske er der noget undertøj – af kort eller lang observans – der skal prøves. Måske er der en ny bog, som vi kan kaste os over. Eller en vase, der skal finde sin plads i vinduet.

Guds julegave skal vi også pakke ud i dag. Og de kommende dage af vores liv.

Hvordan gør vi det? Det gør i ved at grunde over, hvilket betydning barnet i krybben har for vores liv. Hvad vil Gud sige til os lige nu. I det mørke eller lys vi sidder i.

Vi må nok erkende, at før fuldendelsen kommer, går alt det onde ikke væk. Vi møder modgang og mørke. Men når vi går i mørket, har vi et lys for vores fod. Sådan at vi kan gå også af de smertefulde, sorgfyldte stier uden at fare vild.

Selv kan vi ikke finde vej ud af mørket. Hverken det menneskelige eller dødens mørke. Men hvis vi tør, kan vi rette hovedet og se mod det lys, som kommer fra Gud. Vi kan rette vore øjne mod Kristus og lade ham gennemlyse vort liv og vor død.

Hvis vi tør. I juleevangeliet siger englen til hyrderne: Frygt ikke!

Det er en anden måde at sige det på. Frygt ikke! For hvis der er lys i mørket og vi kan rette hovedet og se på Kristus. På barnet i krybben. Så er der ingen grund til at frygte.

Frygt ikke. Der er lys. Det er budskabet til os midt i en terrortid. Frygt ikke. Der er lys. Det er budskabt til os midt i vort liv.

Frygt ikke! Frelsen kommer til dig. Udefra. Fra Gud.

Nu blev det som det blev. Vort liv. På grund af og på trods af vore planer. Men det blev jul alligevel. Igen i år.

Den julegave er meget mere værd end en flygtig oprørsleder i historiens malstrøm. Den julegave er frelsen og frelseren.

Og frelsen kommer heldigvis til os udefra. For hvis vi skulle frelse os selv, ville det se skidt ud.

Ja julegaven er måske at indse, at vi er afhængige af, at få frelsen fra Gud.

Amen.

Prædikenen blev holdt i Hou Kirke den 25. december 2016

Previous Post Next Post

You Might Also Like

Ingen kommentarer

Skriv et svar