Menu
Min blog

Kirken skal kunne deles på nettet

Folk får i stigende grad deres viden om kirken gennem medierne 

I morgen kåres de tidligere paver Johannes Paul II og Johannes XXIII til helgen i den katolske kirke. Det bliver en kæmpe mediebegivenhed, der følges af milliarder af mennesker. Begivenheden siger noget om, hvordan de moderne medierne i den grad er med til at formidle religion.

Det er der ikke noget underligt i. Vi lever i en mediebåren virkelighed. Tænk bare på politik: Hvor mange er medlem af et politisk parti, og hvor mange deltager i fysiske vælgermøder inden de sætter deres kryds? Ganske få i forhold til den brede befolkning. Vores viden om politik får vi gennem medierne.

På samme måde med kirken. Medierne formidler. I gamle dage var det anderledes. Der var det kirken der formidlede. Meddelelserne i kirken lige efter prædikenen er et levn af dette. Efter prædikenen kunne præsten give meddelelser til sognets borgere ikke blot om kirkens men også om statsanliggender.

Man kan begræde, at kirken ikke længere er den institution hvorigennem folket hører nyt. Man kan begræde, at præsten ikke længere er skolelærer. Man kan begræde, at kirken skal kæmpe for sin plads i det danske samfund. Det nytter bare ikke noget. Vi er kirke i verden, og må acceptere de vilkår, som vores tid nu engang har. Og så må vi kæmpe ud fra de vilkår.

Derfor skal folkekirken også blive bedre til at kommunikere gennem medierne. Vi er allerede godt igang med den udvikling. Rundt om i stifterne ansættes der i disse år flere og flere kommunikationsmedarbejdere. Formålet i Aalborg Stift er, at bruge pressen aktivt til at informere om vores virke. Vi kan ikke forlange, at journalisterne selv tager fat i kirkestoffet. I stedet skal vi servere vores komplicerede organisations virke på en letforståelig og retvisende måde for dem. På den måde deler vi vilkår med alle andre organisationer, der også har pressemedarbejdere.

Selv om denne tankegang kan virke fremmed for folkekirken, er den udtryk for rettidig omhu. For når folk i stigende grad får deres viden om kristendommen gennem medierne, skal vi som kirke selvfølgelig også spille med der. Vi kan ikke lade et mediebillede af tomme kirker stå som det eneste. Vi bliver nødt til at igangsætte kirketællinger, så vi kan vise, også i medierne, at folk faktisk bruger kirken. Det er ikke nok, at vi der kommer der selv kan konstatere det. Vi bliver nødt til at have medier til at formidle det også.

Når dette er sagt, så kan vi også konstatere, at vi ikke tror på alt, hvad vi læser i avisen eller ser på tv. Det vi stoler på, er det som folk vi kender, fortæller os. Det virker meget bedre end mediemøllen eller præstens prædiken.

Derfor er de sociale medier en oplagt mulighed for kirken til at fortælle sit budskab. Vi skal blot sørge for, at det er noget folk vil dele. Så kan det sprede sig viralt som en steppebrand. Præcis på samme måde som budskabet om Jesu opstandelse gik fra mund til mund – og stadig gør det.

Om forfatteren

Sognepræst, debattør og foredragsholder

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar