Prædiken til langfredag i Hals Kirke i Nordjylland
https://soundcloud.com/chrpeder/langfredag-i-hals-2016
Der findes dage i vores liv, som vi ville ønske, at vi aldrig havde oplevet.
Ulykke. Vold. Sygdom. Lidelse. Død.
De kan ramme så meningsløst og tilfældigt.
Deres findes dage. Vi ved det alt for godt. Vi tør næsten ikke tænke på dem.
Tomheden og det meningsløse er svære at rumme.
Hvorfor? Er det noget jeg har gjort? Hvorfor netop mig?
Har livet mening, når sådan noget kan ske.
Hvor er Gud henne, når dette kan overgå mig? Eksisterer Han? En moderne udgave af råbet ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”
Der findes dage, som vi ville ønske, at vi aldrig havde oplevet.
Sådan er det i vores eget liv, og sådan er det i for lande og nationer, som vi netop har været vidne til i Brussels.
Ondskab. Mørke. Meningsløshed.
Der findes dage, som vi ville ønske, at vi aldrig havde oplevet.
Spørgsmålet er, om langfredag er en af dem?
Vores egen langfredag kan vi godt undvære, men hvordan med den rigtige langfredag, hvor Jesus døde på korset. Kan vi undvære den?
Svaret er nej.
Langfredag er en bitter dag, men langfredag er i kristendommen også udtryk for en sejr.
Det der på overfladen synes som et nederlag, viser sig at være en sejr.
Messias kommer. Disciplene er glade. De jubler, når han drager ind i Jerusalem. Nu bliver alt godt. Men så kommer svigtet. Jesus bliver forrådt, taget til fange, og i dag pines han, lider og dør.
Nederlag. Skuffelse. Fortvivlelse. Sådan opfattede disciplene det. Var han så ikke Messias alligevel?
Mørke. I flere dage. Ingen vej frem. Meningsløshed.
Der findes dage… sådan tænkte disciplene og denne er en af dem.
Men så kom søndag morgen. Et lysglimt. Håb. Liv. Opstandelse.
Nu kan vi forstå langfredag som en sejr. Guds sejr over døden.
Den Gud der går med os ind i lidelsen og i sidste ende vender, det nederlag døden er, til sejr for os. Opstandelse. Liv.
At vores Herre er korsfæstet er ikke en dyrkelsen af lidelsen. Det er en sejr.
Kristus er både Gud og menneske. Korsfæstelsen må ikke forstås sådan, at Kristus i kraft af sin guddommelighed så at sige snyder døden. At det kun er den menneskelige natur, der dør. Det er som både Gud og menneske, at han vinder sejr for os. Gud dør på korset og opstår igen påskemorgen. Sand Gud og sand menneske, som Kristus er.
Det er et mysterium, som vi ikke kan fatte. Korsets gåde.
Der er meningsløs lidelse. Men Kristi lidelse på korset er der en mening med.
Langfredag er en fortælling om, at Gud kan åbenbare sig i sin modsætning.
Gud kan åbenbare liv i døden.
Gud går med os ind i lidelsen og døden.
Det kan vi leve vores liv på. Det giver os vished om, at det vi skal igennem her i livet, det har Gud prøvet på egen krop.
Samtidig giver det os håb om, at vi på den anden side af lidelsen og døden skal oprejses med ham.
”Korset står, mens verden drejer rundt.” Hedder en prædikensamling, som jeg holder af.
Det er det som korset med den lidende Kristus går: Det står, urokkeligt fast, mens verden går sin gang.
Der findes dage i vores liv, som vi ville ønske, at vi aldrig havde oplevet.
Når de kommer, kan vi kigge på den foreslåede og forpinte Kristus på korset og se, at han er med os i lidelsen.
Når bilen kører galt, når voldtægtsmanden kaster sig over os, når sygdom og død rammer. Da står korset stadig. Vores lidelse får ikke mening af det. Der er noget som er meningsløst i denne verden. Men midt i mørket går Gud sammen med os. Vi er ikke alene. Det viser korset os.
Langfredag er en beretning om, at der kan være lys selv om mørket rammer os. Langfredag er en beretning om, at Gud er med os. Langfredag er en beretning om, at Gud vinder den endelige sejr.
Når vi med vores martrede kroppe og martrede sind kigger på korset, ser vi både den lidende og den sejrende Kristus.
Det er det nye liv, som vi i dåben fødes til. Et liv hvor vi tilhører den korsfæstede Herre.
Guds død på korset fører ikke til fortvivlelse, men giver tværtimod håb og styrke til at leve livet trods den modgang vi måtte møde.
Gud møder os i mørket og skaber liv på ny.
Der findes dage, som vi ville ønske, at vi aldrig havde oplevet. Vi må gå vejen selv, de tunge skridt, men Gud går med os.
Det har den norske præst Bjørn Eidsvåg skrevet en sang om:
Jeg ser at du er træt
men jeg kan ikke gå
alle skridtene for dig
du må gå dem selv
men jeg vil gå dem med dig
jeg vil gå dem med dig
Jeg ser du har det hårdt
men jeg kan ikke græde
alle tårerne for dig
du må græde dem selv
men jeg vil græde med dig
jeg vil græde med dig
Jeg ser du vil gi’ op
men jeg kan ikke leve
livet for dig
du må leve det selv
men jeg vil leve med dig
jeg vil leve med dig
Jeg ser at du er bange
men jeg kan ikke gå
i døden for dig
du må smage den selv
men jeg gør død til liv for dig
jeg gør død til liv for dig
jeg har gjort død til liv for dig
Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,
Fader, Søn og Helligånd,
du, som var, er og bliver én sand treening Gud,
højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen.
Ingen kommentarer