Browsing Tag

voldtægt

voldtægt er aldrig offerets skyld

Sex kræver samtykke ellers er det voldtægt

I Danmark er det forbudt for firmaer at sende dig en mail, uden du har sagt ja til det. Til gengæld må du som privatperson gerne have sex med et andet menneske, uden at hun har sagt ja eller givet sit samtykke til det.

Det sætter Amnesty International fokus på med demonstrationer, blandt andet i Aalborg, søndag 25. november.

Som voldtægtslovgivningen er i øjeblikket, skal en person aktivt have sagt fra eller gjort modstand for, at der er tale om voldtægt. Det er et forrykt og forældet udgangspunkt. Af flere grunde.

For det første ved vi i dag fra forskningen, at det er en helt almindelig reaktion for voldtægtsofre at fryse i situationen. Ligesom flugt og kamp er almindelige reaktionsmønstre. På forhånd kan vi ikke vide, hvordan vi vil reagere. Det kommer instinktivt. Alene af den grund giver den nuværende lovgivning ikke mening. Der er en stor procentdel af ofrene, der ikke kan sige fra. Ikke fordi de ikke vil, men fordi deres krop og sind lukker ned.

Udgangspunktet, når to personer er sammen, må være samtykke. På den måde undgår vi at lægge skyld og skam over på ofrene for helt naturlige reaktioner.

Forskruet mandekultur

For det andet skal vi have gjort op med en forskruet mandekultur, der siger, at kvinder jo inderst inde godt vil. De spiller bare kostbare. Der skal presses på og overskrides grænser. Denne tankegang ligger helt tydeligt bag den nuværende lovgivning om voldtægt. Med mindre hun giver dig en lussing, skal du bare klø på. Vi lever ellers i et samfund, hvor vi er stolte af ligestillingen mellem kønnene. Der skal to til tango – og to til sex. Med samtykke som udgangspunkt vil lovgivningen afspejle, den ligeværdighed vi ellers omgås med i vores samfund.

Hvis man er i tvivl om, hvilken mandekultur, jeg vil ændre, kan man bare læse kommentarsporet til nyhedernes omtaler af voldtægter. Da en ung kvinde for nylig på tv fortalte med dirrende stemme , at hun havde været udsat for en gruppevoldtægt på Roskilde Festival, lød en af kommentarerne på facebook: “Der fik hun sine 15 minutters berømmelse”.

Spørg hvis du er i tvivl om samtykke

Nu har jeg fulgt debatten gennem flere år, og der er et par indvendinger, der altid går igen, når mænd kommenterer en ændring af voldtægtslovgivningen til samtykke. Hvordan skal det foregå i praksis? Hvordan ved vi, at der er tale om samtykke? Vi lader den lige stå et øjeblik! Ja, undskyld udtrykket. Ud fra de mange kommentarer af denne karakter kan vi konkludere, at der er mange mænd, der er i tvivl, om den anden rent faktisk vil have sex og dermed har givet samtykke til det. Det er mildest talt tankevækkende! Samtykke behøver ikke være en underskrevet kontrakt, det kan komme til udtryk på andre måder. Hvis du er i tvivl – som mange åbenbart er – så spørg! Det kan ikke være så svært. Hvis hun græder, ryster eller har et skræmt blik i øjnene, er det nok et tegn på, at noget er galt. Spørg! Tal sammen.

Læs hele blogindlægget på TV2/Nord…

Læs tema om voldtægt her…

voldtægt er aldrig offerets skyld

Voldtægt er aldrig offerets skyld

En kvinde bliver voldtaget. Hun melder det til politiet. Man skulle tro, hun bliver mødt med forståelse og omsorg fra offentligheden. Man skulle tro, at voldtægtsmanden bliver mødt med fordømmelse.

Sådan er det desværre ikke. Uforståeligt som det er. Det er rystende at læse, hvor hurtige folk er til at pålægge voldtægtsofre skyld og skam.

Seneste eksempel er årets karneval i Aalborg, hvor en kvinde anmelder en voldtægt på et hotel. På TV2 Nord’s Facebookside flyder kommentarfeltet hurtigt over med nederdrægtige bemærkninger om, at kvinden selv er skyld i voldtægten. Ingen kender omstændighederne.

Et par eksempler fra kommentarsporet:

“Et hotel med en fremmed. Hvad troede hun? At de skulle spille ludo!!!”

“Lad mig gætte, hun har en kæreste, der ikke ville acceptere undskyldningen ‘undskyld jeg var fuld’? Så hun brugte lige den nemme, øhh jeg er blevet voldtaget.”

“Oh herregud, det er hun sgu da selv skyld i.”

Det er ærlig talt hårrejsende læsning! Og den er ikke enestående. Stort set hver gang, der er omtale af en voldtægt, kan kommentarer af denne karakter læses. Der tegner sig et mønster.

Voldtægt og den offentlige gabestok

Ved andre forbrydelser mistænkeliggør vi ikke på den måde. Hvis en person får stjålet sin mobiltelefon, tvivler vi ikke på, at det er sandt. Men med voldtægt er det anderledes. Oven i det traume det er at blive voldtaget, skal offeret trækkes igennem sølet af pøblen og udskammes i den offentlige gabestok. Danmark, det er en ommer!

Igen og igen fremføres de samme argumenter i debatten: Hun havde en kort kjole på, hun var fuld, hun lagde selv op til det, og hun kunne bare have passet bedre på sig selv. Med andre ord: Det er hendes egen skyld. Hvorfor tror vi som udgangspunkt ikke på voldtægtsofre? Der ligger et kvindesyn bag sådan en tankegang. Det syn bliver vi nødt til at ændre, for det er da den omvendte verden, at offeret pålægges skylden for en forbrydelse.

Voldtægt er aldrig din skyld

Lad os slå fast en gang for alle: Voldtægt er ALDRIG offerets skyld. Sex kræver samtykke. Hvis ikke der er samtykke, er det voldtægt. Uanset omstændighederne. Punktum. Statistisk set er der ikke flere falske anmeldelser, når det gælder voldtægt end andre forbrydelser. Fantasien om, at kvinder opfinder det hele, fordi de fortryder eller vil have opmærksomhed, har ikke hold i virkeligheden.

Læs hele indlægget på TV2/Nord…

Go Morgen Danmark om Voldtægt

I Go’ Morgen Danmark om voldtægt

Torsdag den 6. juli var jeg i Go’ Morgen Danmark for at diskutere voldtægt og mandekultur. Jeg er glad for at kunne deltage i debatten og være med til at sætte fokus på problemet.

Jeg blev ringet op onsdag formiddag og spurgt, om jeg ville deltage i et mandepanel. Det ville jeg godt, og det traf sig så heldigt, at jeg kunne tage med fly til København samme aften og medvirke om morgenen torsdag.

Optagelserne foregik i Tivoli, og jeg må indrømme, at det var sjovt at se haven uden for åbningstid. Jeg boede på hotel Cabinn lige ved siden af Tivoli, så der var ikke langt derhen om morgenen, hvilket passer et b-menneske som mig godt.

Selve debatten tog udgangspunkt i Roskilde Festival og de overgreb, som har fundet sted der. Ud over mig deltog debattøren Henrik Marstal og gymnasieelevdn Lukas Lunøe. Jeg er rigtig glad for at Lukas deltog. Det er så vigtigt, at vi hører de unge mænds stemme i denne debat.

Det er stadig grænseoverskridende for mig at diskutere dette emne, for det går jo tæt på, hvordan vi mænd og kvinder omgås hinanden. Jeg er ikke vant til at diskutere seksualitet offentligt. Men med al den respons jeg har fået siden jeg for alvor gik ind i debatten for et års tid siden, er jeg ikke i tvivl om, at det er så vigtigt at debattere.

Når man har hørt et voldtægtsoffer fortælle, hvor dybe spor et overgreb sætter, ved man, at dette er en kamp, vi alle må tage.

Og så skal skammen og skylden placeres det rigtige sted: Hos voldtægtsforbryderen. Det er aldrig offerets skyld.

Det er spændende at se, hvordan et debatindlæg i Jyllands-Posten kan afføde debat først i DR’s radioprogram Mennesker og Medier og siden en artikel i Kristeligt Dagblad og nu medvirken i TV2.

Se debatten i Go’ Morgen Danmark på TV2/Play. Interviewet varer 13 minutter, det er lang tid på landsdækkende tv!

Go Morgen Danmark om voldtægt og mandekultur

Go Morgen Danmark om voldtægt og mandekultur

Voldtægt: Hvorfor voldtager mænd? Foto: Colourbox

Voldtægtsofre mistænkeliggøres af medierne

Mit debatindlæg i Jyllands-Posten om mediernes sprogbrug ved omtale af voldtægter har affødt debat i DR radioprogram, og TV2/Nord lover nu ikke at bruge “angiveligt” om voldtægter.

Hvorfor har en en voldtægt kun “angiveligt” fundet sted?

For nylig var der karneval i Aalborg, og desværre var der også i år en voldtægt under festlighederne. En 14-årig pige blev voldtaget af to mænd. Når jeg læser mediernes omtale af denne afskyelige handling mod et barn, undrer jeg mig over sprogbrugen. Alle de store medier omtaler en voldtægt, der ”angiveligt” skulle have fundet sted. Medierne skriver om voldtægten, som noget der ”skal have fundet sted”. Samme sprogbrug bruges om en voldtægt af en 47-årig kvinde på en S-togsstation dagen efter.

Dykker man ned i omtalen af voldtægter, finder man hurtigt ud af, at dette er en gængs måde at omtale denne forbrydelse på. En hurtig søgning på Infomedia viser at ”angivelig” og ”voldtægt” er brugt i over 2.000 artikler i danske medier det seneste år. Selv når medierne omtaler voldtægten af en kun 10-årig indisk pige, har den kun ”angiveligt” fundet sted. Pigen blev gravid af voldtægten.

Samme sprogbrug bruges ikke, når der omtales indbrud eller gaderøverier. Det giver stof til eftertanke. Der stilles ikke spørgsmål ved, om en person nu også virkelig har fået frataget sin pung på åben gade. Men når der er tale om en piges/kvindes dyd, tror man ikke umiddelbart på hende. Hvorfor?

Sådan starter et debatindlæg, som jeg skrev til Jyllands-Posten.

Du kan læse hele indlægget her…

Omtale i DR Mennesker og Medier

Efterfølgende har Kurt Strand taget emnet op i radioprogrammet “Mennesker og Medier”. Her fik jeg mulighed for at uddybe mit synspunkt, og TV2/Nord og Rigspolitiet forholdt sig til kritikken. Det var en god udsendelse, hvor TV2/Nord nu har lovet ikke længere at bruge ordet “angiveligt” i omtalen af voldtægter. Det er en lille sejr.

Hør hele radioudsendelsen her…

Det har været godt endnu engang at kunne bidrage til debatten om voldtægt. Et problem der er langt større end de fleste gør sig begreb om. 4.200 kvinder udsættes for voldtægt eller voldtægtsforsøg hvert år.

voldtægtsofrene kæmper med skyld og skam, og tror fejlagtigt, at der er noget, som de kunne have gjort anderledes. Mediernes mistænkeliggørende sprogbrug ved omtale af voldtægt bærer desværre med til denne forestilling.

Forhåbentlig har den debat, jeg har startet, bidraget til bare en lille ændring.

Voldtægt: Hvorfor voldtager mænd? Foto: Colourbox

Voldtægt: Det er bare for sjov

Hvilket værtshus har I scoret mest på? Det spørgsmål blev for nylig stillet på det sociale medie Jodel. Hurtigt kom der et par kommentarer om voldtægt: “Det er lige meget rape drug er rape drug” og “… piger i nederdel er lette at voldtage, når de knækker sig.”

Eksemplet er ikke enestående. At mænd laver sjov med voldtægt, er ikke noget nyt eller usædvanligt. Men det er et problem. For hvor sjovt er det lige, at en person skal leve med et overgreb hele livet? Ord skaber grobund for handling.

4.200 kvinder voldtages eller forsøges voldtaget hvert år i Danmark ifølge Det Kriminalpræventive Råd. Det store antal overgreb kommer et sted fra. Jeg mener det starter i skolegården med voldtægtsvittigheder. Vittigheder drengene har hørt fra de voksne mænd i deres omgangskreds. Der er en kultur, som nedarves. Nu også på sociale medier.

Men er humor ikke bare uskyldig eller i Danmark i hvert fald så hellig, at man ikke må begrænse den? Vi er jo kendetegnede ved som danskere, at vi laver sjov med alt. Humoren en af vores højt besungne værdier, og vi har retten til at håne.

Piet Hein har i et af sine gruk sagt: “Den, som kun tar spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt.” Dermed også sagt, at der bag enhver spøg ligger en alvor. Man skal tænke sig om, inden man laver sjov med noget.

Er det ok at lave jokes med at slå folk ihjel. Eller køre folk ned. Eller lemlæste dem med en skovl. Nej vel. Det er bare dårlig humor. Hvorfor er det så, nogle mener, det er i orden at lave sjov med overgreb på kvinder. Det stammer fra et forskruet kvindesyn, hvor mænd tænker, at kvinderne jo inderst inde godt vil, selvom de siger nej. Hvis man tænker sådan, bliver det ok at joke med, at man lige sniger den ind mens hun sover. Det skal der gøres op med.

Dem der ikke mener, at vi har en voldtægtskultur i Danmark skulle tage at læse nogle af de indlæg, der er på sociale medier. I vil blive overrasket! Kvindelige debattører får kommentarer om deres krop og udseende, og der trues med/jokes om overgreb.

Stakkels de kvinder som har været udsat for overgreb, og skal lægge ører til den digitale skolegårds kvindehumor. Stakkels de kvinder der udsættes for overgreb af mænd præget af den sprogbrug og kultur.

Vi må alle sige fra, hver gang vi hører disse ytringer.

Voldtægt: Hvorfor voldtager mænd? Foto: Colourbox

Voldtægt: Hvorfor voldtager mænd?

Voldtægt: Mænd voldtager. Ikke alle mænd, men mænd. Det må vi gøre noget ved. Vi mænd. For den, der tier, samtykker. Vi skal gøre op med vores mandekultur, og her har vi alle et ansvar.

Hvert år blive 4.200 kvinder tvunget til sex eller forsøgt tvunget til sex i Danmark. Det svarer til indbyggerne i de to nordjyske byer, hvor jeg er præst. Det er jo helt vanvittigt! Det ville vi aldrig acceptere: At indbyggerne i to landsbyer blev voldtaget eller forsøgt voldtaget hvert år. Men det gør vi. År ud og år ind.

Jeg får kvalme af de mange sager, som har været fremme i foråret. Mænd, som på skift har sex med fulde teenagepiger, dommere der lægger vægt på, om kvinden har danset tæt med sin overfaldsmand, gymnasieelever, som deler sexvideoer af deres kammerater.

Det er en kultur, vi skal gøre op med. Hvis man ser ældre James Bond-film kan man opleve, at Bond kysser den kvindelige hovedrolleindehaver. Først vil hun ikke. Hun gør modstand. Men til sidst giver hun efter og udbryder: »Åh, James!« Kvinder vil jo godt, selv om de først protesterer. Sådan er logikken i en mandekultur med et forskruet kvindesyn.

Vi mænd kan have svært ved at se skoven for bare træer, men feministerne har en pointe, når de angriber italesættelsen af kvindekønnet. Victim blaming og hverdagssexisme er en realitet. Med dem søger vi mænd at fraskrive os ansvar (hun ville jo gerne og lagde selv op til det). Men det er aldrig offerets skyld. Let påklædning, alkohol eller flirtende adfærd gør ikke, at vi må voldtage en kvinde.

Læs hele kommentaren om voldtægt på b.dk…

Bøn for voldtægtsofre

4.200 kvinder bliver voldtaget eller forsøgt voldtaget i Danmark hvert år. Derfor er ofre for voldtægt nu en fast del af min kirkebøn, når jeg holder gudstjeneste.

Tabuet skal brydes for at vi kan ændre mænds adfærd.

Det mindste vi kan gøre i kirken er at give ofrene en stemme i vores bøn.

Husk: Det er aldrig din skyld, hvis du bliver voldtaget. Aldrig!

TV2/Nord lavede søndag et tv-indslag om initativet. Se indslaget herover.

Jeg forklarer om baggrund i denne kommentar på kristendom.dk

Mit opslag på Facebook er som I kan se delt og liket ret mange gange. Og pt. vist over 86.000 gange. Herligt for det er et vigtigt budskab at få ud. Og reaktionerne har været positive.

Læs flere artikler om voldtægt her…

Langfredag - kors fra Hals Kirke

Langfredag: Der findes dage vi ville ønske, vi aldrig havde oplevet

Prædiken til langfredag i Hals Kirke i Nordjylland

Der findes dage i vores liv, som vi ville ønske, at vi aldrig havde oplevet.

Ulykke. Vold. Sygdom. Lidelse. Død.

De kan ramme så meningsløst og tilfældigt.

Deres findes dage. Vi ved det alt for godt. Vi tør næsten ikke tænke på dem.

Tomheden og det meningsløse er svære at rumme.

Hvorfor? Er det noget jeg har gjort? Hvorfor netop mig?

Har livet mening, når sådan noget kan ske.

Hvor er Gud henne, når dette kan overgå mig? Eksisterer Han? En moderne udgave af råbet ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”

Der findes dage, som vi ville ønske, at vi aldrig havde oplevet.

Sådan er det i vores eget liv, og sådan er det i for lande og nationer, som vi netop har været vidne til i Brussels.

Ondskab. Mørke. Meningsløshed.

Der findes dage, som vi ville ønske, at vi aldrig havde oplevet.

Spørgsmålet er, om langfredag er en af dem?

Vores egen langfredag kan vi godt undvære, men hvordan med den rigtige langfredag, hvor Jesus døde på korset. Kan vi undvære den?

Svaret er nej.

Langfredag er en bitter dag, men langfredag er i kristendommen også udtryk for en sejr.

Det der på overfladen synes som et nederlag, viser sig at være en sejr.

Messias kommer. Disciplene er glade. De jubler, når han drager ind i Jerusalem. Nu bliver alt godt. Men så kommer svigtet. Jesus bliver forrådt, taget til fange, og i dag pines han, lider og dør.

Nederlag. Skuffelse. Fortvivlelse. Sådan opfattede disciplene det. Var han så ikke Messias alligevel?

Mørke. I flere dage. Ingen vej frem. Meningsløshed.

Der findes dage… sådan tænkte disciplene og denne er en af dem.

Men så kom søndag morgen. Et lysglimt. Håb. Liv. Opstandelse.

Nu kan vi forstå langfredag som en sejr. Guds sejr over døden.

Den Gud der går med os ind i lidelsen og i sidste ende vender, det nederlag døden er, til sejr for os. Opstandelse. Liv.

At vores Herre er korsfæstet er ikke en dyrkelsen af lidelsen. Det er en sejr.

Kristus er både Gud og menneske. Korsfæstelsen må ikke forstås sådan, at Kristus i kraft af sin guddommelighed så at sige snyder døden. At det kun er den menneskelige natur, der dør. Det er som både Gud og menneske, at han vinder sejr for os. Gud dør på korset og opstår igen påskemorgen. Sand Gud og sand menneske, som Kristus er.

Det er et mysterium, som vi ikke kan fatte. Korsets gåde.

Der er meningsløs lidelse. Men Kristi lidelse på korset er der en mening med.

Langfredag er en fortælling om, at Gud kan åbenbare sig i sin modsætning.

Gud kan åbenbare liv i døden.

Gud går med os ind i lidelsen og døden.

Det kan vi leve vores liv på. Det giver os vished om, at det vi skal igennem her i livet, det har Gud prøvet på egen krop.

Samtidig giver det os håb om, at vi på den anden side af lidelsen og døden skal oprejses med ham.

”Korset står, mens verden drejer rundt.” Hedder en prædikensamling, som jeg holder af.

Det er det som korset med den lidende Kristus går: Det står, urokkeligt fast, mens verden går sin gang.

Der findes dage i vores liv, som vi ville ønske, at vi aldrig havde oplevet.

Når de kommer, kan vi kigge på den foreslåede og forpinte Kristus på korset og se, at han er med os i lidelsen.

Når bilen kører galt, når voldtægtsmanden kaster sig over os, når sygdom og død rammer. Da står korset stadig. Vores lidelse får ikke mening af det. Der er noget som er meningsløst i denne verden. Men midt i mørket går Gud sammen med os. Vi er ikke alene. Det viser korset os.

Langfredag er en beretning om, at der kan være lys selv om mørket rammer os. Langfredag er en beretning om, at Gud er med os. Langfredag er en beretning om, at Gud vinder den endelige sejr.

Når vi med vores martrede kroppe og martrede sind kigger på korset, ser vi både den lidende og den sejrende Kristus.

Det er det nye liv, som vi i dåben fødes til. Et liv hvor vi tilhører den korsfæstede Herre.

Guds død på korset fører ikke til fortvivlelse, men giver tværtimod håb og styrke til at leve livet trods den modgang vi måtte møde.

Gud møder os i mørket og skaber liv på ny.

Der findes dage, som vi ville ønske, at vi aldrig havde oplevet. Vi må gå vejen selv, de tunge skridt, men Gud går med os.

Det har den norske præst Bjørn Eidsvåg skrevet en sang om:

Jeg ser at du er træt
men jeg kan ikke gå
alle skridtene for dig
du må gå dem selv
men jeg vil gå dem med dig
jeg vil gå dem med dig

Jeg ser du har det hårdt
men jeg kan ikke græde
alle tårerne for dig
du må græde dem selv
men jeg vil græde med dig
jeg vil græde med dig

Jeg ser du vil gi’ op
men jeg kan ikke leve
livet for dig
du må leve det selv
men jeg vil leve med dig
jeg vil leve med dig

Jeg ser at du er bange
men jeg kan ikke gå
i døden for dig
du må smage den selv
men jeg gør død til liv for dig
jeg gør død til liv for dig
jeg har gjort død til liv for dig

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,
Fader, Søn og Helligånd,
du, som var, er og bliver én sand treening Gud,
højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen.