Mit debatindlæg i Jyllands-Posten om mediernes sprogbrug ved omtale af voldtægter har affødt debat i DR radioprogram, og TV2/Nord lover nu ikke at bruge “angiveligt” om voldtægter.
Hvorfor har en en voldtægt kun “angiveligt” fundet sted?
For nylig var der karneval i Aalborg, og desværre var der også i år en voldtægt under festlighederne. En 14-årig pige blev voldtaget af to mænd. Når jeg læser mediernes omtale af denne afskyelige handling mod et barn, undrer jeg mig over sprogbrugen. Alle de store medier omtaler en voldtægt, der ”angiveligt” skulle have fundet sted. Medierne skriver om voldtægten, som noget der ”skal have fundet sted”. Samme sprogbrug bruges om en voldtægt af en 47-årig kvinde på en S-togsstation dagen efter.
Dykker man ned i omtalen af voldtægter, finder man hurtigt ud af, at dette er en gængs måde at omtale denne forbrydelse på. En hurtig søgning på Infomedia viser at ”angivelig” og ”voldtægt” er brugt i over 2.000 artikler i danske medier det seneste år. Selv når medierne omtaler voldtægten af en kun 10-årig indisk pige, har den kun ”angiveligt” fundet sted. Pigen blev gravid af voldtægten.
Samme sprogbrug bruges ikke, når der omtales indbrud eller gaderøverier. Det giver stof til eftertanke. Der stilles ikke spørgsmål ved, om en person nu også virkelig har fået frataget sin pung på åben gade. Men når der er tale om en piges/kvindes dyd, tror man ikke umiddelbart på hende. Hvorfor?
Sådan starter et debatindlæg, som jeg skrev til Jyllands-Posten.
Du kan læse hele indlægget her…
Omtale i DR Mennesker og Medier
Efterfølgende har Kurt Strand taget emnet op i radioprogrammet “Mennesker og Medier”. Her fik jeg mulighed for at uddybe mit synspunkt, og TV2/Nord og Rigspolitiet forholdt sig til kritikken. Det var en god udsendelse, hvor TV2/Nord nu har lovet ikke længere at bruge ordet “angiveligt” i omtalen af voldtægter. Det er en lille sejr.
Hør hele radioudsendelsen her…
Det har været godt endnu engang at kunne bidrage til debatten om voldtægt. Et problem der er langt større end de fleste gør sig begreb om. 4.200 kvinder udsættes for voldtægt eller voldtægtsforsøg hvert år.
voldtægtsofrene kæmper med skyld og skam, og tror fejlagtigt, at der er noget, som de kunne have gjort anderledes. Mediernes mistænkeliggørende sprogbrug ved omtale af voldtægt bærer desværre med til denne forestilling.
Forhåbentlig har den debat, jeg har startet, bidraget til bare en lille ændring.
1 kommentar
Jan Egon Dragsford
11. juni 2017 at 19:18Kan du ikke gøre noget i Sverige de har stadivæk disse dårlige navne så forleden de skrev mistænkt voldtægt vi må væk fra de dårlige udtalelser. For Voldtægt er værke mistænkt eller andre ting det er reelt når kvinder bliver voldtaget