Browsing Tag

gravsted

sorg kors gravsten

Sorg: Fem måder at mindes en afdød

Der findes ingen rigtig eller forkert måde at sørge på. Vi sørger alle sammen forskelligt. Derfor er der heller ikke en enkel opskrift eller noget bestemt, man skal gøre.

Alligevel håber jeg, at du kan finde inspiration i disse fem råd om, hvordan du kan mindes et elsket menneske. Uanset om dødsfaldet lige er sket eller det er en, der har været død i mange år, har vi brug for at mindes vore kære.

1. Skriv et brev

Find papir og blyant frem. Sæt dig ned et roligt sted, hvor du kan være alene. Tænd evt. et stearinlys for at gøre det hyggeligt.

Skriv et brev til den, du har mistet. Fortæl hvad der er sket for nylig i dit liv, fortæl hvis der er nogle situationer, hvor du gerne ville have haft ham eller hende med. Tænk på det som et feriebrev, hvor du beskriver, hvad du har oplevet.

Du kan også skrive et brev til din afdøde og forklare om nogle af de svære følelser. Hvor svært det er at leve uden ham eller hende. Det kan være, du har dårlig samvittighed, måske var der nogle ting, du ikke fik sagt eller gjort. Fortæl afdøde om det. Måske er der noget, du skal tilgive. Det kan du også skrive om.

Du kan gemme dine breve eller vælge at brænde dem. Alt efter temperament og hvad du har skrevet i brevene.

2. Besøg gravstedet

Tag på kirkegården. Ud til den dødes have. Du kan tage blomster eller et lys med til graven. Vær stille en stund. Begynd så at fortælle afdøde, hvad du har på hjerte. Du kan tale højt, hvis du har mod på det, men du kan også bare sige ordene inde i dit hoved.

Hvis ikke der er et gravsted, eller det er langt væk, kan du finde et andet sted at mindes din kære. Det kan fx være i skoven eller ved vandet. Det kan også være, det giver mere mening at køre forbi det sted, hvor han eller hun boede.

Mulighederne er mange for at finde et sorgens sted.

3. Hold fødselsdag

Husk mærkedagene. Når afdøde har fødselsdag kan du/I spise vedkommendes yndlingsret. Sæt flag på bordet, lav lagkage eller hvordan I nu plejede at fejre dagen. Inviter familie og venner til mindemiddag.

Dødsdagen er også en naturlig anledning til at mindes. Ofte tænker man på, hvordan vedkommende døde, men du kan også bruge dagen til at mindes det liv, I har haft sammen.

I kirken fejres allehelgen den første søndag i november. Det er dagen, hvor vi officielt mindes vore døde. Mange steder læses navnene op på dem, der er døde i løbet af året, og der tændes lys. Brug denne dag til at gå i kirke og mindes.

4. Del sorgen – og minderne

Del minderne med andre. Det kan være familie eller venner. Gerne nogle som har kendt afdøde. Fortæl om oplevelser, I har haft sammen. Få de andre til at fortælle, og fortæl selv, hvad afdøde betyder for dig.

Tag fotoalbummet frem – eller smartphonen – og se billederne igennem sammen. Smil, tårer og latter kan blande sig i et smukt mix, når minderne bliver delt.

Som Grundtvig skriver i salmen “Det er så yndigt at følges ad”:

Det er så yndigt at følges ad
for to, som gerne vil sammen være;
da er med glæden man dobbelt glad
og halvt om sorgen så tung at bære;

Glæden og minderne bliver større ved at blive delt, og sorgen bliver knap så tung at bære. Når vi deler sorgen, deler vi den kærlighed, vi har. Vi viser, at vi stadig har en relation til den døde, og det kan være rart at have vidner til den kærlighed.

Grundtvig har også blik for, at det er smertefuldt at miste en livsledsager, men det kristne håb giver styrke til at leve videre:

Det er vemodigt at skilles ad,
for dem, som gerne vil sammen være,
men, Gud ske lov! i vor Herres stad
for evig samles de hjertenskære;

5. Bed for den afdøde

Vi bærer hinanden i bønnen. Det gør vi i levende live, og det gør vi, når vore kære er døde.

Nogle vil sige, at de ikke beder, men jeg tror de fleste kender til, at man tænker på andre og håber, de har det godt. Det kan vi også gøre med vore døde. Vi håber, de har det godt, der hvor de er. Det kan godt være, vi ikke kan sætte ord på, hvad det er for et sted, men vi kender længslen – også efter at se dem igen – på den anden side.

I kristendommen taler vi om, at de døde er i Guds hænder. Når vi tager afsked, overgiver vi de dødes legeme og sjæl til Gud. Gud må bære der, hvor vi ikke ikke længere kan følge den døde. Som Kristus steg ud af graven påskemorgen, håber vi for os selv og vore kære, at vi bliver kaldt ud af gravens mørke igen.

Derfor er det naturligt, at du beder for dine døde. Husk også at lytte, når du beder. Hvad er det, Gud vil sige dig midt i sorgen? Det kan være, der er nogle ubesvarede spørgsmål. Dem kan du bære frem for Gud. Et “hvorfor” kan sagtens blandes med et “tak for det, vi fik givet”.

Tænd et lys. Bed en bøn. Fx fadervor. Vi bærer hinanden i bønnen. Eller rettere: Gud bærer os.

Sorgen er på livstid

Sorgen er på livstid. Den er et livsvilkår. Den går ikke væk, men man kan lære at leve med den. Det ville være underligt, hvis man kunne sige eller gøre noget, der fik ens kærlighed til at forsvinde.

Sådan er det naturligvis ikke. For sorgen er udtryk for kærlighed, og den kærlighed forsvinder ikke, bare fordi et menneske, vi kender, dør. Ligesom vi giver udtryk for vores kærlighed over for de levende, skal vi give udtryk for vores kærlighed over for de døde.

Jeg håber, du kan bruge disse fem råd til at mindes og dermed give kærligheden vinger. Du er altid velkommen til at kontakte din lokale præst for at tale om sorgen. Både den nye og den gamle. Du er også velkommen til at skrive til mig.