Browsing Tag

politik

Folkekirkens biskopper og Mellemkirkeligt Råd på studietur til Bruxelles

Hvad er kirkernes drøm for Europa?

Forleden kom jeg direkte fra lufthavnen til menighedsrådsmøde i mit sogn. Jeg havde været på studietur til Bruxelles sammen med folkekirkens biskopper og Folkekirkens mellemkirkelige Råd for at se EU-institutionerne og mødes med politikere.

Som en businessclass-tjekket vigtigper iført jakkesæt synes den lokale sognevirkelighed pludselig meget lokal, mens jeg kørte ind i den mørke, råkolde jyske aftenluft. Jeg kom jo lige fra vigtige diskussioner om blandt andet klimakrisen.

Fælles udfordringer – lokalt og globalt

Vel fremme i sognet starter vi med en gennemgang af udviklingsplanen for vores kirkegård. Den fremmødte konsulent fortæller, at hun har taget højde for klimaforandringerne i hendes valg af planter til kirkegården. For vi må regne med, at grundvandsspejlet stiger voldsomt de kommende år, efterhånden som det stigende havvand presser sig på, og så kan man ikke plante hvad som helst.

Lige der gik det op for mig, hvor tæt det lokale hænger sammen med resten af Europa. Vi står over for fælles udfordringer de kommende år, som vil påvirke også i min by. Hverken klima, økonomi, flygtningestrømmene eller for den sags skyld krig bremses af landegrænser. Om vi kan lide det eller ej, er vi forbundne på vores europæiske kontinent.

Europas kristne arv

Religiøst er vi også forbundne, og religion er de senere år kommet mere i fokus i den europæiske debat. Premierminister Viktor Orbáns Ungarn vil helst holde islam ude. Herhjemme står der i regeringsgrundlaget, at Danmark er et kristent land. Religion bliver i stigende grad en national identitetsmarkør, og også Europa har en kristen arv.

Fortællingen om det nuværende Europa er spændt ud mellem nationalstaten på den ene side og en fælles europæisk identitet på den anden side. Kristendommen hører med begge steder. Folkekirken er national i sin selvforståelse, men det er kristendommen ikke, den er i sit udgangspunkt universel og global.

Læs hele analysen på kristendom.dk

Hospital. Foto: freeimages.org

Kære Ulla Astman: Husk at mennesker kommer før penge!

Vi skal helbrede psykisk syge, ellers koster de samfundet for mange penge. Det er udgangspunktet i en kronik, som regionsrådsformand Ulla Astman (S) skriver i Politiken sammen med sine fire formændskolleger fra de andre regioner.

De fem politikere er glade for en ny økonomiaftale, der øremærker 200 millioner kroner til psykiatrien. Det er selvfølgelig al ære værd, at der kommer flere ressourcer til et hårdt klemt område. Men udgangspunktet er meget betænkeligt: Det er penge før mennesker.

Vi skal investere i danskernes mentale helbred, lyder det i kronikken. Investere…. Læg mærke til ordet. En investering skal give et afkast. Er det virkelig derfor, vi skal behandle de syge i dagens Danmark? Hvad er der blevet af, at vi helbreder de syge, fordi de lider. Fordi det er synd for dem. Fordi vi som samfund har et ansvar for de svage. Fordi de er mennesker. Alt sammen noget, der ikke nødvendigvis kan betale sig.

Et citat fra kronikken viser tydeligt det økonomiske menneskesyn hos politikerne:

“I Danske Regioner mener vi, at alle over 16 år, der har behov, skal have adgang til gratis psykologisk hjælp. Det er ikke alene for at give Camilla 5 gode leveår mere. Det er også, fordi de direkte og indirekte omkostninger til mentale sundhedsproblemer tegner sig for 55 milliarder kroner om året, og nye tal viser, at personer med lettere psykiske lidelser faktisk kan bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis de får den rette hjælp i tide. Tilknytningen til arbejdsmarkedet giver værdi i pengekassen.”

Der er ikke noget at sige til, at den økonomiske sprogbrug sniger sig ind hos vore politikere. De sidder med budgetter, der skal overholdes. Det må bare ikke blive økonomien, der er udgangspunktet. Det må altid være mennesket. Her fejler vores folkevalgte.

De senere år har vi set yderst betænkelig behandling af ældre legitimeret med økonomisk nødvendighed. Et bad hver 14. dag må være nok. Vi kan ikke bruge pengene to gange, argumenteres der.

Når en ny revolutionerende behandling af en sygdom omtales i pressen, nævnes det næsten altid, hvor mange penge samfundet kan spare ved den.

Læs hele blogindlægget på TV2/Nord…

Må en præst være nazist?

Det er ulovligt for et menighedsråd at spørge til en præsts politiske overbevisning under en jobssamtale.

Men holder det, at politisk overbevisning slet ikke er relevant for et præsteembede? Ikke helt. Der er nuancer af grå. For at blive klogere på sagen, stiller jeg spørgsmålet: Må en præst være nazist?

Det gør jeg i kristendomsanalysen på kristendom.dk

Læs analysen her…

 

Herman van Rompuy: Europa har brug for håb

For nylig var jeg i Brussels. Anledningen var, at Konferencen af Europæiske Kirker har trimmet organisationen, så den nu står stærkere i det kirkelige lobbyarbejde. Det skulle fejres, og det blev det.

Baggrunden er alvorlig. Kirkernes indflydelse i Europa er mindre end tidligere. Det kunne afgående EU-præsident Herman Van Rompuy fortælle til mødets hovedforedrag.

Vi skal som kirker kæmpe for rum, hvor vi kan gøre vores stemmer gældende. Hvis vi da mener, at vi har noget at byde ind med. Det mente den tidligere svenske ærkebiskop Anders Wejryd. Kirkerne skal deltage i debatten, men vi skal holde op med at være skråsikre. Teokratiet har kun ført vild, sagde Wejryd.

Herman Van Rompuy gav fra politisk side et bud på, hvad kirkerne kan bidrage med. Når det gælder solidaritet og fattigdom, kan kirkerne spille ind. I skyggen af finanskrisen kan kirkerne bidrage med et nyt perspektiv på menneskelivet. Kirkerne skal turde engagere sig bredt. Vi kan kun forandre, når vi er involveret i samfundet.

Læs hele indlægget på kristendom.dk