Browsing Tag

samtykke

voldtægt er aldrig offerets skyld

Sex kræver samtykke ellers er det voldtægt

I Danmark er det forbudt for firmaer at sende dig en mail, uden du har sagt ja til det. Til gengæld må du som privatperson gerne have sex med et andet menneske, uden at hun har sagt ja eller givet sit samtykke til det.

Det sætter Amnesty International fokus på med demonstrationer, blandt andet i Aalborg, søndag 25. november.

Som voldtægtslovgivningen er i øjeblikket, skal en person aktivt have sagt fra eller gjort modstand for, at der er tale om voldtægt. Det er et forrykt og forældet udgangspunkt. Af flere grunde.

For det første ved vi i dag fra forskningen, at det er en helt almindelig reaktion for voldtægtsofre at fryse i situationen. Ligesom flugt og kamp er almindelige reaktionsmønstre. På forhånd kan vi ikke vide, hvordan vi vil reagere. Det kommer instinktivt. Alene af den grund giver den nuværende lovgivning ikke mening. Der er en stor procentdel af ofrene, der ikke kan sige fra. Ikke fordi de ikke vil, men fordi deres krop og sind lukker ned.

Udgangspunktet, når to personer er sammen, må være samtykke. På den måde undgår vi at lægge skyld og skam over på ofrene for helt naturlige reaktioner.

Forskruet mandekultur

For det andet skal vi have gjort op med en forskruet mandekultur, der siger, at kvinder jo inderst inde godt vil. De spiller bare kostbare. Der skal presses på og overskrides grænser. Denne tankegang ligger helt tydeligt bag den nuværende lovgivning om voldtægt. Med mindre hun giver dig en lussing, skal du bare klø på. Vi lever ellers i et samfund, hvor vi er stolte af ligestillingen mellem kønnene. Der skal to til tango – og to til sex. Med samtykke som udgangspunkt vil lovgivningen afspejle, den ligeværdighed vi ellers omgås med i vores samfund.

Hvis man er i tvivl om, hvilken mandekultur, jeg vil ændre, kan man bare læse kommentarsporet til nyhedernes omtaler af voldtægter. Da en ung kvinde for nylig på tv fortalte med dirrende stemme , at hun havde været udsat for en gruppevoldtægt på Roskilde Festival, lød en af kommentarerne på facebook: “Der fik hun sine 15 minutters berømmelse”.

Spørg hvis du er i tvivl om samtykke

Nu har jeg fulgt debatten gennem flere år, og der er et par indvendinger, der altid går igen, når mænd kommenterer en ændring af voldtægtslovgivningen til samtykke. Hvordan skal det foregå i praksis? Hvordan ved vi, at der er tale om samtykke? Vi lader den lige stå et øjeblik! Ja, undskyld udtrykket. Ud fra de mange kommentarer af denne karakter kan vi konkludere, at der er mange mænd, der er i tvivl, om den anden rent faktisk vil have sex og dermed har givet samtykke til det. Det er mildest talt tankevækkende! Samtykke behøver ikke være en underskrevet kontrakt, det kan komme til udtryk på andre måder. Hvis du er i tvivl – som mange åbenbart er – så spørg! Det kan ikke være så svært. Hvis hun græder, ryster eller har et skræmt blik i øjnene, er det nok et tegn på, at noget er galt. Spørg! Tal sammen.

Læs hele blogindlægget på TV2/Nord…

Læs tema om voldtægt her…

voldtægt er aldrig offerets skyld

Voldtægt er aldrig offerets skyld

En kvinde bliver voldtaget. Hun melder det til politiet. Man skulle tro, hun bliver mødt med forståelse og omsorg fra offentligheden. Man skulle tro, at voldtægtsmanden bliver mødt med fordømmelse.

Sådan er det desværre ikke. Uforståeligt som det er. Det er rystende at læse, hvor hurtige folk er til at pålægge voldtægtsofre skyld og skam.

Seneste eksempel er årets karneval i Aalborg, hvor en kvinde anmelder en voldtægt på et hotel. På TV2 Nord’s Facebookside flyder kommentarfeltet hurtigt over med nederdrægtige bemærkninger om, at kvinden selv er skyld i voldtægten. Ingen kender omstændighederne.

Et par eksempler fra kommentarsporet:

“Et hotel med en fremmed. Hvad troede hun? At de skulle spille ludo!!!”

“Lad mig gætte, hun har en kæreste, der ikke ville acceptere undskyldningen ‘undskyld jeg var fuld’? Så hun brugte lige den nemme, øhh jeg er blevet voldtaget.”

“Oh herregud, det er hun sgu da selv skyld i.”

Det er ærlig talt hårrejsende læsning! Og den er ikke enestående. Stort set hver gang, der er omtale af en voldtægt, kan kommentarer af denne karakter læses. Der tegner sig et mønster.

Voldtægt og den offentlige gabestok

Ved andre forbrydelser mistænkeliggør vi ikke på den måde. Hvis en person får stjålet sin mobiltelefon, tvivler vi ikke på, at det er sandt. Men med voldtægt er det anderledes. Oven i det traume det er at blive voldtaget, skal offeret trækkes igennem sølet af pøblen og udskammes i den offentlige gabestok. Danmark, det er en ommer!

Igen og igen fremføres de samme argumenter i debatten: Hun havde en kort kjole på, hun var fuld, hun lagde selv op til det, og hun kunne bare have passet bedre på sig selv. Med andre ord: Det er hendes egen skyld. Hvorfor tror vi som udgangspunkt ikke på voldtægtsofre? Der ligger et kvindesyn bag sådan en tankegang. Det syn bliver vi nødt til at ændre, for det er da den omvendte verden, at offeret pålægges skylden for en forbrydelse.

Voldtægt er aldrig din skyld

Lad os slå fast en gang for alle: Voldtægt er ALDRIG offerets skyld. Sex kræver samtykke. Hvis ikke der er samtykke, er det voldtægt. Uanset omstændighederne. Punktum. Statistisk set er der ikke flere falske anmeldelser, når det gælder voldtægt end andre forbrydelser. Fantasien om, at kvinder opfinder det hele, fordi de fortryder eller vil have opmærksomhed, har ikke hold i virkeligheden.

Læs hele indlægget på TV2/Nord…