Aldrig mere skal jeg se dig ved mit vindue
Aldrig mere skal jeg høre din latters klang
Sådan synger Johnny Madsen i en sang om sin døde datter. Den værste sorg man kan tænke sig.
Der er mørke, tristhed og lidelse i sådan en sorg. Men overraskende nok også glæde. Det er nok ikke det, man ville forvente i en sang om så stor en sorg. Men Madsen finder glæden bag ved længslen og sorgen.
Kun et lysglimt fra din fjerne stjerne
Og et havgus der snydes om min kind
Og de stunder hvor timeglasset blunder
Blomstrer glæden i en tidlig morgenvind
Hvad er det for en glæde, der blomstrer? Vi får det ikke præcis at vide. Måske glæden over det, som Madsen har fået gennem datteren. Selv om hun nu er borte. Måske glæden over et gensyn engang. Måske glæden over at datteren har det godt, der hvor hun er nu.
I albummets omslag skriver Madsen:
“Jeg sad en nat i Spanien og kiggede på stjerner og pludselig fik jeg en stor længsel efter min afdøde datter. Jeg tænkte, hvor hun mon nu befandt sig i universet. Jeg har altid haft det sådan, at det ville være en håbløs opgave at skrive en sang til hende. Men ordene kom til mig den nat. TAK.”
Som et lysglimt fra en fjern stjerne blomstrer glæden – midt i sorgen – en tidlig morgenstund.
Johnny Madsens datter døde, da hun var blot tre måneder gammel.
Flygtig er dagen i de stridende vinde
Syng den sang som du fandt
Og se det lys som vil stå der og skinne
Bag den bakke hvor bjergene forsvandt
Ingen kommentarer