Da Nordjyske interviewede mig om sjælesorg, endte jeg med at fortælle om min egen nedtur for et par år siden. For det er vigtigt, at vi alle er åbne om, at det er et livsvilkår, at vi kan snuble og falde på vores vej gennem livet. Interviewet skulle egentlig handle om, at flere opsøger mig for at få en samtale, men det kom altså også til at handle om min egen livskrise.
Præsten kan også have brug for sjælesorg. Hjælperen kan have brug for hjælp. At krisen på den måde er et almenmenneskeligt vilkår er en lettelse. For så står vi ikke alene i krisen. Andre er faldet før os og har fundet vejen tilbage. For det er min pointe i interviewet: Der er altid en vej tilbage til livet og fællesskabet.
Livet og fællesskabet er det, som enhver samtale med en præst – en såkaldt sjælesorgssamtale – har som omdrejningspunkt. I krisen har vi det med at lukke os inde i os selv. Vi har svært ved at ånde og se en vej frem. Men livet går udad. Det leves i samspil med andre mennesker og med verden.
Det er en trøst at høre, at andre har ramt bunden og fundet vejen tilbage til livet og fællesskabet igen. Det var i hvert fald mit udgangspunkt med at være ærlig om krisen i Nordjyske.
Jeg tror, jeg er blevet en bedre sjælesørger af selv at have ramt bunden og selv opleve, hvor voldsomt det er – både kropsligt og åndeligt.
Har krisen ramt dig?
Her kan du læse om, hvad du kan bruge en præst til i den sammenhæng…
Læs interviewet i Nordjyske her…
Ingen kommentarer