Menu
Min blog

Giver det mening at fejre Danmarks befrielse?

Jeg er vokset op med stearinlys i vinduerne om aftenen den 4.maj. For at mindes Danmarks befrielse, og at vi lever i et frit land. I år er det 75 år siden tyskerne overgav sig, og de fem forbandede år sluttede. Hvor længe skal vi blive ved med at markere en for længst afsluttet krig?

Debat i menighedsrådene

Det spørgsmål kom vi til at diskutere i mine menighedsråd. Landets biskopper har nemlig opfordret til, at kirkerne markerer jubilæet for befrielsen. Under besættelsen samledes op mod 700.000 danskere jævnligt til alsang, som en stille protest mod en voldelig overmagt. Denne smukke tradition bliver i år genoplivet rundt om i landet. Forsvaret, folkekirken og TV2 Nord er også gået sammen om en storslået markering af befrielsen i Aalborg.

75 år siden Danmarks befrielse

Men giver det mening? Der er sket meget på 75 år. Som en ung tysk kvinde sagde på et internationalt møde, jeg var til for et par år siden: Hvordan undskylder man for noget, man ikke har gjort? Hver gang hun rejste rundt i Europa, mindede folk hende om nazisternes ugerninger. Men hun har jo ikke noget med dem at gøre.

Skal vi stadig bebrejde tyskerne?

Hvor længe skal vi blive ved med at rive tyskerne i næsen med den besættelse? Vi har fred nu. EU-projektet virker. Landene bekriger ikke længere hinanden. Tyskerne er velkomne i Danmark. Også til at betale lidt ekstra for friske fisk på vestkysten. Året rundt er vi beriget med dem i sommerhusområdet mellem Hals og Hou. Også nordmændene, som tyskerne bombede med Aalborg lufthavn som udgangspunkt, holder ferie hos os. Det foregår stille og roligt med grill på terrassen, hygge på havnen og halvnøgne solbrune kroppe i kattegat. Det giver arbejdspladser og åbne butikker, som ellers ville dø ud.

Læs hele debatlindlægget på tv2nord.dk…

Læs flere debatindlæg her…

Om forfatteren

Sognepræst, debattør og foredragsholder

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar