Det handler ikke om frygten for døden. Det handler om sorgen i at skulle sige farvel. Sådan siger jeg i dagens udgave af Nordjyske. Jeg er interviewet om, hvilke tanker døden sætter i gang, og hvad man skal tage stilling til.
Netop det med at tage stilling til, hvad der skal ske bagefter, kan være svært. For man bliver konfronteret med det smertefulde farvel. Men det kan være en hjælp, hvis man på forhånd har talt om, hvad der skal ske. Skal man brændes eller kistebegraves? Hvordan skal gravstedet se ud? Hvilke salmer skal der synges i kirken?
Hvis I læser artiklen, får I også historien om, hvad min kone sagde til, at jeg havde fået en ide til talen til hendes begravelse.
Ingen kommentarer