Browsing Tag

gudstjeneste

pårørende til begravelse

Persondata: pårørende i klemme til allehelgen

Landet over inviterer den lokale kirke de pårørende, der mistet i løbet af året, til en mindegudstjeneste til allehelgen den første søndag i november. Mange steder læses navnene på de døde op, og der tændes lys. Det er en smukt og rørende begivenhed med fyldte kirkebænke.

Men i år er det ikke alle pårørende, der inviteres.

For efter den nye persondataforordning er trådt i kraft, må folkekirken ikke længere kontakte de pårørende, der ikke er medlem af folkekirken.

Lad mig illustrere problemstillingen med et eksempel. En kvinde dør. Hun er medlem af folkekirken. Det samme er hendes mand. Af praktiske årsager står deres søn for papirarbejdet og kommer til at stå som anmelder til dødsfaldet. Sønnen har meldt sig ud af folkekirken.

Det betyder, at denne familie vil ikke få en invitation til at mindes deres mor og kone.

I mit pastorat har vi syv familier, som vi ikke kan invitere til allehelgensgudstjeneste. De vil undre sig over, at de ikke bliver inviteret, når alle andre får et brev.

Jeg er forarget over nogle regler, der er lavet og administreret langt væk fra den virkelighed, almindelige mennesker lever i.

Læs hele blogindlægget på TV2/Nord…

Læs mere om sorg og savn her…

Tromsø

Tromsø er fantastisk

Er netop hjemvendt efter en forlænget weekend i Tromsø med konen. Det er et fantastisk sted. Byen ligger på en ø omgivet af bjerge, hvilket giver en fantastisk udsigt mange steder fra. Der er heller ikke lagt, hvis man vil op i omkringliggende fjelde. På billedet er vi gået op på et fjeld, så man i baggrund kan se hele øen, hvor byen ligger.

Om søndagen var vi til gudstjeneste i domkirken. En smuk trækirke. Det var en jubilæumsgudstjeneste med dåb, og hvor 200 året for Det Norske Bibelselskab blev fejret. Baggrunden for oprettelsen af bibelselskabet var – logisk nok – at der var for få bibler i landet. En optælling fra 1815 viste, at der kun var 41 bibler per tusinde indbyggere. I dag findes der en bibel i de fleste norske hjem. Som biskop Olav Øygard sagde i sin prædiken er udfordringen i dag at få folk til at læse i Bibelen.

 

Folkekirken kommer til dig

En ung pige ligger på et pink tæppe og solbader i græsset. Hun har ikke meget tøj på. Et kirkekor synger 50 meter derfra i et telt. På den anden side af fjorden kan man se et kæmpe krydstogtsskib, der har lagt til kaj. Så byder præsten velkommen.

Stedet er Skanseparken i Nørresundby. Vi er til friluftsgudstjeneste 2. pinsedag. Kirken er rykket ud til folket. Det solbadende, dem der går tur i parken og de godt 200 fremmødte kirkegængere.

Dette er blot et af de talrige eksempler på, at folkekirken rykker ud af kirkerummet og slår sig ned, der hvor folk færdes i hverdagen. Gadepræsterne holder gadegudstjenester, og til Nibe Festival er folkekirkens telt åbent 24 timer i døgnet.

Alt dette falder godt i tråd med pinsens budskab: Helligåndens komme. Gud kommer til os og gør det muligt for os at oversætte kristendommen til nutid, der hvor vi er.

Det er med andre ord en levende kirke, vi er en del af. En kirke der hele tiden finder nye udtryksformer og måder, den kan komme til dig på.

Helligånden levendegør. Kirken. Troen. Fællesskabet.

Derfor skal du ikke undre dig, når du ligger og slikker sol, og så koret pludselig synger “I al sin glans nu stråler solen.”