Browsing Tag

menneskerettigheder

Kvindelig præst. Foto: Folkekirken.dk

Særlige rettigheder for kristne kvinder?

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd har gennem en årrække arbejdet med forfølgelse af kristne rundt om i verden, blandt andet i Mellemøsten. Gennem fortalervirksomhed og lobbyarbejde har rådet sat trosfrihed på den politiske dagsorden.

Et arbejde der har båret frugt. Det nuværende regeringsgrundlag nævner specifikt forfulgte kristne minoriteter som et indsatsområde, og i 2018 oprettede udenrigsministeriet et kontor for tros- og religionsfrihed.

Alle skal have samme rettigheder

Arbejdet med trosfrihed foregår med udgangspunkt i de universelle menneskerettigheder, hvor religionsfriheden er en hjørnesten. Herunder retten til at udøve sin religion frit og retten til at skifte religion.

Der arbejdes med andre ord ikke for særlige rettigheder for kristne. Argumentet er, at kristne skal have de samme rettigheder som alle andre. Rettigheder der følger med det at være menneske. På den måde er arbejdet for forfulgte kristne også et arbejde for andre undertrykte minoriteter.

Ingen særlige rettigheder for kristne. Så vidt så godt. Men hvis vi retter blikket mod den hjemlige andedam, er billedet knap så entydigt.

Folkekirken har særlige rettigheder

En undersøgelse i Jyllands-Posten for nylig viste, at en fjerdedel af alle kvindelige præster i folkekirken føler sig diskriminerede på grund af deres køn. Indtil 1948 kunne kvinder ikke blive præster. Indtil 2007 kunne mandlige præster nægte at give hånd til kvindelige præster i forbindelse ordinationsgudstjenester. Ja, faktisk er det stadig lovligt, at fravælge en kvinde til et præsteembede, fordi hun er kvinde. Oven i købet med både politikernes og fagforeningens velsignelse.

Det lader til, at der ikke gælder de samme regler og rettigheder inden for folkekirken, som der gør i det øvrige samfund.

Læs hele analysen på kristendom.dk

Høring på Christianborg den 2. september 2015

Skal vi kun hjælpe forfulgte kristne?

Det er decideret ukristeligt kun at hjælpe kristne. Dette argument møder jeg ofte, når talen falder på forfulgte kristne. Som kristne skal vi kæmpe for alles rettigheder, hvis vi vil være troværdige, lyder argumentet.

Diskussionen kom også op under en høring på Christiansborg om religiøse mindretal den 2. september arrangeret af Danmission og Folkekirkens Mellemkirkelige Råd. Blandt andet den pakistanske menneskerettighedsforkæmper Asma Jahangir pegede på, at vi skal kæmpe for religionsfrihed for alle. Man fornemmede også en vis irritation fra Jahangirs side over for de kristne eksilpakistanere i salen, der pressede på for deres egen sag. Der er et muslimsk mindretal, ahmadiyyaer, som er værre forfulgt end kristne i Pakistan.

Det bliver svært, når diskussionen pludselig drejer sig om et konkret land og konkrete mennesker. Ærgerligt, at regeringen og dens støttepartier var helt fraværende under høringen. Vi mangler endnu at se, hvordan regeringen vil kæmpe for forfulgte kristne, som der står i regeringsgrundlaget. Det kan ikke gøres med abstrakte begreber, men der bliver nødt til at være en konkret strategi for hvert land.

Læs hele kommentaren på kristendom.dk…

De fremmede kan lære os stolthed over vores tro

2014 vil blive husket som året, hvor de kristne forsvandt fra Nineve-sletten i Irak.

Igennem næsten 2000 år har kristne levet på dette sted. De kristne rummer en tradition og historie, som er unik. De taler aramæisk, som er det sprog, Jesus selv talte. Nu er det slut. De kommer ikke tilbage.

Det var beskeden fra Kirkernes Verdensråd, da jeg i november besøgte organisationen i Geneve på en studierejse sammen med Folkekirkens mellemkirkelige Råd og biskopperne. En besked, som blev bekræftet ved en lokal nordjysk gudstjeneste få dage senere, hvor lokale irakere deltog.

Læs hele indlægget på kristendom.dk