Browsing Tag

spiritualitet

God omtale af online faste

God dækning af min online faste

God mediedækning og folk der fulgte med er resultatet af min online faste forud for påsken.

Hvordan vil folk tage imod det? Den tanke havde jeg, da jeg lancerede mine online videoer om fasten.

Jeg ville sætte fokus på en kristen praksis og give nogle konkrete tips. Derfor lavede jeg en række videoer med tips til fasten og med personlige refleksioner.

Det var lidt grænseoverskridende at tale direkte til kamera, men også at skulle fortælle noget om min egen faste. For sådan noget religiøst noget er jo privat. Ikke mindst i Danmark. Vi er religiøst blufærdige. Også præsten.

Heldigvis blev der taget rigtig godt imod min online faste. I sognet ved jeg, at der var en gruppe, som fulgte med. Det samme var der rundt i landet, kan jeg se af de beskeder, jeg har fået. Det er jo virkelig herligt. Og også lidt overvældende.

Omtale i pressen
Der har været god omtale i medierne af fasteprojektet. Nordjyske bragte en artikel i avisen og på deres hjemmeside, og det samme gjorde Hals Avis. TV2/Nord lavede omtale på deres hjemmeside, og kristendom.dk bragte et indlæg, som jeg havde skrevet og viste flere af videoerne både på deres hjemmeside og deres facebook. DR var forbi Hals Kirke og interviewe mig live til radioen om fasten.

Det er jo overvældende med al den omtale, og jeg er sikker på, at medieomtalen har hjulpet meget med at få videoerne ud. Jyllands-Posten interviewede mig også, men journalisten nåede at blive flyttet til en anden redaktion inden, der kom en artikel ud af det. Dog havde det et flot interview med en anden præst om fasten senere.

Det er primært på facebook, at folk har set mine videoer og fulgt med. Jeg har naturligvis også opdateret her på bloggen.

Som noget nyt har jeg lagt videoerne ud på Youtube. Der er ikke så mange visninger eller følgere der. Endnu 🙂 Facebook er den primære kanal.

Jeg må indrømme, at jeg har fået mod på at lave flere videoer. Nu skal jeg bare lægge hovedet i blød for, hvordan det skal forsætte med andre emner end fasten.

Sådan faster du: Tip nummer 5 – bøn

I Danmark er vi religiøst meget blufærdige. Det er ikke noget vi taler om. Folk må gerne være religiøse, bare de holder det for sig selv.

Sådan kan vi tænke, og derfor får vi ikke italesat troen over for hinanden. Men vi er faktisk religiøse. Undersøgelser viser, at rigtig mange mennesker beder regelmæssigt.

I det femte tip til fasten sætter jeg fokus på bøn. Fadervor er et godt sted at starte. Det er den bøn, som Jesus selv har lært os. Man kan evt. bede sig egen bøn lige før eller lige efter.

Når vi tale om bøn, så er det vigtigt at få fat i, at bøn ikke bare er at bede Gud om noget. Bønnen rummer også taknemmeligheden. Og den indebærer at vi selv lytter efter, som Søren Kierkegaard har formuleret det.

Videoer om fasten
I anledning af fasten sætter jeg i en række videoer fokus på fasten.

Den kristne faste starter askeonsdag (i år 1. marts) og slutter påskedag (i år 16. april). Det er en tid til eftertanke og refleksion, samtidig er det en tid, hvor man ser frem mod påsken og forbereder sig på denne højtid.

Jeg har samlet et tema om fasten her…

Og jeg har oprettet en youtube-kanal, hvor jeg samler alle videoerne her…

Sådan faster du: Tip nummer 4 – at lade batterierne op igen

Hvordan kan man lade batterierne op igen?

Fastetiden som vi er i nu, og som varer frem til påske, kan være en anledning til at få fyldt depoterne op. Også de åndelige. Vi kan afsætte tid til ro, stilhed og fordybelse hver dag. Sådan at vi bliver klar over, hvad der rører sig i os. Men vi skal også fylde på. Det kan vi gøre ved at læse en god bog.

Bibelen vil være et oplagt sted at starte. Jeg vil anbefale Salmernes Bog fra Det gamle Testamente. Den rummer alle de store følelser: Smerten, forladtheden, desperationen. Men også: Glæden, jubelen og taknemmeligheden. Over for Gud er der plads til det hele. Salmisten klager, når han føler sig alene, men håber samtidig på Guds hjælp.

En anden mulighed kunne være at læse bogen “Samtaler i den blå sofa”. Den handler om en kvinde, der ikke har haft kontakt til kirken i 30 år. Nu står hun i en livskrise og opsøger præsten. Det bliver til 12 samtaler i præstens blå sofa. Kvindes liv med smerte, sorg og svigt rulles ud, men nedenunder er en livsvilje på trods. Det er en historie, vi alle kan spejle os i.

Læs uddrag af bogen her…

Videoer om fasten
I anledning af fasten sætter jeg i en række videoer fokus på fasten.

Den kristne faste starter askeonsdag (i år 1. marts) og slutter påskedag (i år 16. april). Det er en tid til eftertanke og refleksion, samtidig er det en tid, hvor man ser frem mod påsken og forbereder sig på denne højtid.

Jeg har samlet et tema om fasten her…

Og jeg har oprettet en youtube-kanal, hvor jeg samler alle videoerne her…

Sådan faster du: Tip 3 – hvad styrer mit liv?

Hvad er det, der styrer mit liv. Video nummer tre med tips til fasten giver dig en konkret øvelse, du kan lave.

Det er ikke altid, vi selv ved, hvad det er, der styrer vores liv. Ind i mellem har vi for travlt til at mærke efter, ind i mellem er vi bare ikke bevidste, om de ting, der har sneget sig ind.

Hvad er det, der styrer mit liv? Det kan være personer, ting eller arbejde.

Det kan være, at vi skal prioritere lidt anderledes. Noget skal fylde mere, og noget skal fylde mindre.

Og hvad med Gud. Er Han der også? Eller har der sneget sig nogle afguder ind, som vi venter os alt godt af?

Videoer om fasten
I anledning af fasten sætter jeg i en række videoer fokus på fasten.

Den kristne faste starter askeonsdag (i år 1. marts) og slutter påskedag (i år 16. april). Det er en tid til eftertanke og refleksion, samtidig er det en tid, hvor man ser frem mod påsken og forbereder sig på denne højtid.

Jeg har samlet et tema om fasten her…

Og jeg har oprettet en youtube-kanal, hvor jeg samler alle videoerne her…

Sådan faster du: Tip 2 – tid til stilhed

Videoen med tip nummer to til fasten handler om stilhed. Se den her.

“Stilheden er en moder, der føder mange børn.”

Sådan sagde en ortodoks metropolit engang til mig. Han har ret: Hvis vi tør går ind i stilheden, kan den være særdeles frugtbar.

Men det er ikke så nemt. Stilhed kræver, at vi øver os. De første gange man sætter sig ned, lukker munden og kigger ud i luften, vil der komme mange forstyrrende elementer frem. Man lægger mærke til bilstøjen i det fjerne, eller døren der smækker ovenpå. Ens åndedrag kan lige pludselig også virke overvældende og støjende.

Der kan også være mange tanker som flyver forbi: Fik jeg købt ind? Hvad med den opgave på arbejdet?

Lad det hele være og bliv blot i stilheden den tid, som du har planlagt. Det kan være at du når ind til en dybere stilhed, når alle lydene og tankerne er faret forbi. Ellers nås det næste gang, du prøver.

Efter noget tid vil du opleve, at du hurtigere kommer ind til den dybe stilhed. Der hvor man ikke blot er tavs, men hvor der er noget mere.

Til sidst en udfording fra præsten: Prøv at lægge mærke til, om Gud også er det et sted i stilheden?

Videoer om fasten
I anledning af fasten sætter jeg i en række videoer fokus på fasten.

Den kristne faste starter askeonsdag (i år 1. marts) og slutter påskedag (i år 16. april). Det er en tid til eftertanke og refleksion, samtidig er det en tid, hvor man ser frem mod påsken og forbereder sig på denne højtid.

Jeg har samlet et tema om fasten her…

Og jeg har oprettet en youtube-kanal, hvor jeg samler alle videoerne her…

Sådan faster du: Tip 1 – find én ting

Den kristne faste starter i næste uge, men hvordan faster jeg? I en række videoer kommer jeg med konkrete tips til fasten. Se den første her.

Jeg deler videoerne op i to dele: Dels kommer jeg med tips til fasten, og dels kommer jeg med personlige refleksioner over min egen faste. Desuden kommer jeg med uddybninger i indlæggene her på siden.

Faste sammen eller for sig selv?
I folkekirken har vi ikke faste regler for fasten, sådan som man har det i Den romersk-katolske Kirke og Den ortodokse Kirke. Derfor kan det meget hurtigt blive et individualistisk projekt, hvor man selv skal opfinde det hele.

Jeg har prøvet at faste i en ortodoks sammenhæng, og det er en helt anden oplevelse, når man faster i et fællesskab, hvor alle følger de samme regler. Så hvis I har mulighed for at faste nogle stykker sammen, kan det være en god ide. Men man kan også faste alene.

Jeg har selv fastet de sidste 17 år op til påske. Det er forskelligt, hvad jeg har fastet fra.

Om fasten
Den kristne faste starter askeonsdag (i år 1. marts) og slutter påskedag (i år 16. april). Det er en tid til eftertanke og refleksion, samtidig er det en tid, hvor man ser frem mod påsken og forbereder sig på denne højtid.

Jeg har samlet et tema om fasten her…

Og jeg har oprettet en youtube-kanal, hvor jeg samler alle videoerne her…

Fokus på fasten

Fasten: Et åndehul midt i en travl hverdag

Den kristne faste tilbyder et åndehul midt i en travl hverdag. Derfor sætter jeg i år fokus på fasten med en række videoer med tips til, hvordan du griber det an.

Job, karriere og familie. Vi skal nå så meget i vores travle hverdag. Der er ikke noget at sige til, at mange bukker under med stress.

Den kristne faste kan være et åndehul mit i hverdagens trummerum. Fasten giver mulighed for at stoppe op, mærke efter og finde ind til kernen igen.

I en række videoer vil jeg her på siden og på facebook komme med konkrete tip til, hvordan du faster. Du vil også kunne følge med i, hvordan det går med min egen faste.

Videoerne kommer online fra uge otte. Hvad skal du faste fra?

Se omtale på TV2/Nord… og på Nordjyske…

 

Aften meditation i Hals Kirke

Hvad er kristen meditation?

Meditation i en kristen sammenhæng har altid fokus på Kristus. Meditationen har som mål at søge Gud.

Vi sætter os foran Kristus og ser, hvad der sker. Han ser os som vi er, han ser os med de fejl og mangler, vi har. Han ser på os med milde øjne. Vi er velkomne selv om vi ikke er perfekte. Kristus ser også alle de gange vi er blevet såret. Han ser arrene på sjælen. Dem andre har påført os, og dem sygdom og død har ridset i os.

Vi møder kærlighed og tilgivelse, når vi søger Kristus. “Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten,” siger han. Det kan vi ikke, for vi er ikke rene. Vi er alle syndere og dermed lige over for Gud. Alle har vi brug for hans barmhjertighed.

I mødet med Kristus må vi erkende vores egen utilstrækkelighed. Vi formår ikke alt. Derfor er det godt at komme til al godheds kilde. Det er godt at komme til ham, der gav sit liv for os. Hos ham finder vi hvile. Hvile i tanken om, at vi ikke skal frelse verden, familie, venner eller os selv. Vi kan slappe af og lade noget være op til Gud og hans nåde.

Hverdagens bekymringer hører hjemme hos Kristus. “Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile,” siger han og fortsætter: “Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle.”

Hvad han mener med dette kan vi erfare, hvis vi tygger på hans ord. Læser dem langsomt, og gentager dem. Vi kan også bare sidde foran ham et øjeblik i stilhed. Lade tankerne løbe og lægge vores bekymringer frem for ham. Komme til ham og der finde hvile.

Vi kan opløfte vore hjerter til Herren og prise hans navn. Prise ham for livet, kærligheden og nåden.

Fokus må ikke være på teknik. Åndedræt og koncentration kan være meget godt, men de må ikke blive mål i sig selv. Målet er at søge Gud.

Andre har søgt ham før os. Hos dem kan vi hente inspiration og måske låne deres ord. Vi kan erfare, at bønner der er skrevet for tusind år siden kan virke som de er skrevet i går. Der er intet nyt under solen. Vi er ikke de første, der går på vejen.

Vi erfarer Kristus
Vi erfarer Kristus i hans ord: I Bibelen.
Vi erfarer Kristus som nærvær: Hvor to eller tre er forsamlede er han tilstede
Vi erfarer Kristus i nadveren: Hvor vi bliver sammenspiste og Kristus selv er tilstede

Vi skal hele tiden stille os selv det spørgsmål, om vores bestræbelser har fokus på Kristus eller blot på os selv.

Læs mere
Der er rigtig megen litteratur om kristen meditation og spiritualitet. Her er blot nogle forslag:

Wilfrid Stinissen: Mit liv i dine hænder
Kallistos Ware: Jesusbønnen i ortodoks spiritualitet
Brian Pattrick McGuire: Hjælp mig, Herre. Bøn gennem 1000 år
Christopher Jamison: At finde lykkens vej. Klostervisdom til et meningsfyldt liv