Meditation i en kristen sammenhæng har altid fokus på Kristus. Meditationen har som mål at søge Gud.
Vi sætter os foran Kristus og ser, hvad der sker. Han ser os som vi er, han ser os med de fejl og mangler, vi har. Han ser på os med milde øjne. Vi er velkomne selv om vi ikke er perfekte. Kristus ser også alle de gange vi er blevet såret. Han ser arrene på sjælen. Dem andre har påført os, og dem sygdom og død har ridset i os.
Vi møder kærlighed og tilgivelse, når vi søger Kristus. “Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten,” siger han. Det kan vi ikke, for vi er ikke rene. Vi er alle syndere og dermed lige over for Gud. Alle har vi brug for hans barmhjertighed.
I mødet med Kristus må vi erkende vores egen utilstrækkelighed. Vi formår ikke alt. Derfor er det godt at komme til al godheds kilde. Det er godt at komme til ham, der gav sit liv for os. Hos ham finder vi hvile. Hvile i tanken om, at vi ikke skal frelse verden, familie, venner eller os selv. Vi kan slappe af og lade noget være op til Gud og hans nåde.
Hverdagens bekymringer hører hjemme hos Kristus. “Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile,” siger han og fortsætter: “Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle.”
Hvad han mener med dette kan vi erfare, hvis vi tygger på hans ord. Læser dem langsomt, og gentager dem. Vi kan også bare sidde foran ham et øjeblik i stilhed. Lade tankerne løbe og lægge vores bekymringer frem for ham. Komme til ham og der finde hvile.
Vi kan opløfte vore hjerter til Herren og prise hans navn. Prise ham for livet, kærligheden og nåden.
Fokus må ikke være på teknik. Åndedræt og koncentration kan være meget godt, men de må ikke blive mål i sig selv. Målet er at søge Gud.
Andre har søgt ham før os. Hos dem kan vi hente inspiration og måske låne deres ord. Vi kan erfare, at bønner der er skrevet for tusind år siden kan virke som de er skrevet i går. Der er intet nyt under solen. Vi er ikke de første, der går på vejen.
Vi erfarer Kristus
Vi erfarer Kristus i hans ord: I Bibelen.
Vi erfarer Kristus som nærvær: Hvor to eller tre er forsamlede er han tilstede
Vi erfarer Kristus i nadveren: Hvor vi bliver sammenspiste og Kristus selv er tilstede
Vi skal hele tiden stille os selv det spørgsmål, om vores bestræbelser har fokus på Kristus eller blot på os selv.
Læs mere
Der er rigtig megen litteratur om kristen meditation og spiritualitet. Her er blot nogle forslag:
Wilfrid Stinissen: Mit liv i dine hænder
Kallistos Ware: Jesusbønnen i ortodoks spiritualitet
Brian Pattrick McGuire: Hjælp mig, Herre. Bøn gennem 1000 år
Christopher Jamison: At finde lykkens vej. Klostervisdom til et meningsfyldt liv
2 Kommentarer
Grethe Livbjerg
25. oktober 2015 at 20:15Fin beskrivelse af kristen meditation. Da jeg i 1977 !!! startede kurser i kristen meditation, var det ukendt. En buddhist – ung dansker – sagde: “Hvis jeg havde hørt om dette før, var jeg ikke blevet buddhist. VIGTIGT: At bevare Jesus i centrum. At nedprioritere teknik. Og så ikke mere! kUNNE SKRIVE SIDE OP OG SIDE NED …
Christian Roar Pedersen
20. december 2015 at 15:21Tak skal du have Grethe. Dine ord betyder meget for mig.