Menu
Min blog

Bøn til palmesøndag

Vor Herre Jesus Kristus du har vundet sejr for os. Du har vendt mørke til lys.

Lad os ikke gå til i selvtilstrækkelighed og navlebeskuelse, men lær os at løfte vores hoveder og rette blikket mod dig.

Du er vejen, sandheden og livet. Det viser du os i den kommende påskeuge.

Alt for ofre tror vi, at vi skal gå egne veje, at vi skal finde vejen selv. Men alt vi behøver er, at løfte vore hoveder og se på dig for at vide, hvor vejen er.

Vores vej er at følge dig. Vores vej er, at du følger os på vejen. Når folk tiljubler os, som de gjorde med dig i dag palmesøndag. Når vi spiser sammen med vennerne, som du gjorde skærtorsdag. Når vi lider og dør, som du gjorde langfredag. Når vi skal opstå, som du gjorde, da du banede en vej for os gennem mørket påskemorgen.

Vær med os på vejen, vær med vore familier, med vores kirke, med vores dronning, vores biskop og al øvrighed.

Vær med de forfulgte, de sultne, de fordrevne. Med din kirke, der lider rundt om i verden. Vær med vore konfirmander. Vær med vore soldater og dem, der udsendt i humanitær tjeneste.

Lad dit ord have frit løb iblandt os, og send os ud i verden med budskabet om, at alle folkene skal løfte deres hoveder og se, hvordan du kommer dem i møde.

Forbarm dig over os i dag og alle dage.

Amen.

Om forfatteren

Sognepræst, debattør og foredragsholder

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar