35.000 danskere er sygemeldt med stress hver dag. Hvis du er en af dem, har du måske for store forventninger til dig selv.
Job. Indkøb. Familie. Der er mange bolde i luften for rigtig mange danskere. Vi vil gerne gøre det hele godt, måske perfekt. Vi skal have den perfekte krop, den perfekte familie og en stormende karriere. Det er de færreste, der kan klare det hele. Måske er det derfor, at mange går ned med stress. Andres og ikke mindst egne forventninger er for store.
Når man står midt i det, er det bare ikke så nemt at koble fra. Man er jo uundværlig. Kollegerne er afhængige af en, og familien kommer først, og motion er sikrer et langt liv.
Måske skal der en holdningsændring til? Måske skal vi indse, det, der også er en pointe i kristendommen, nemlig at alt ikke er op til os. Måske skal vi lære at vi ikke kan blive frelst ved egne gerninger. Måske skal vi lære, at noget må dø for at det kan leve.
Jesus siger: “Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile… mit åg er godt, og min byrde er let.”
Hvad mener han med det? Måske at hvis vi lader Gud være Gud, så går det meget nemmere. Vi vil gerne kontrollere alting, og vi skal også tage ansvar for vores eget liv. Men det er ikke alle verdens problemer, der er op til os. Eller bare alle vore egne problemer. Vi har ikke kontrol over alting. Vi er ikke Gud.
Bliver man ikke modløs af den indsigt? Nej, tværtimod: Det er en befrielse. Det er som om en byrde løftes fra vore skuldre. Vi får lov at være mennesker igen. Det er vi nok også bedre til.
Ingen kommentarer