Browsing Tag

kristendom

Det mandsmod og den kampgejst, som den tidligere leder af Dialogcentret Johannes Aagaard viste, savner vi i kirken i dag. Vi skylder ikke mindst de børn, der kommer i kløerne på sekterne, at kæmpe imod og indsamle viden, mener sognepræst Christian Roar Pedersen. Foto: TV2

Folkekirken skal bekæmpe radikale kristne

Folkekirken har brug for et center til at indsamle viden om radikale sekter og bekæmpe dem. Det er tydeligt efter første afsnit af TV2’s udsendelse “Guds bedste børn”, der har fokus på radikale kristne. Afdøde teologiprofessor Johannes Aagaard drev fra 1970’erne og frem Dialogcentret i Århus med netop det formål. Aagaard var ikke bange for at bekæmpe indiske guruer i spraglede gevandter eller Scientologys businessklædte disciple. Scientology hev Aagaard i retten ad flere omgange, men professoren stod fast og vandt.

Det mandsmod og den kampgejst savner vi i kirken i dag. Vi skylder ikke mindst de børn, der kommer i kløerne på sekterne, at kæmpe imod og indsamle viden.

Et åbent fællesskab

I første TV2-udsendelse er fokus i høj grad på Torben Søndergaard, der står bag organisation The Last Reformation. Selv har jeg oplevet Torben Søndergaards tilhængere på Nibe Festival, hvor de også bruger navnet “Oplev Jesus”. Her opsøger de unge og “helbreder” dem med bøn og håndspålæggelse. Det første år var tilhængerne inde på festivalområdet, men de blev hurtigt smidt ud og fik klippet deres armbånd. Jeg forstår godt festivalledelsen. De unge på festivalen fortæller blandt andet om en, der fik taget gipsen af en brækket arm efter forbøn.

Nu står Søndergaards folk lige uden for festivalområdet og driver deres mission. Blandt de unge gæster på musikfestivalen er der sårbare sjæle. Det ved jeg som aktiv festivalpræst på Nibe Festival gennem ti år. Der er sygdom, misbrug eller andre problemer i familien, som de tager med på festival. En sen nattetime åbner de unge op i folkekirkens telt på Nibe Festival. Det er lige præcis den gruppe, som Søndergaards garde søger at indfange. I folkekirken kan vi tilbyde dem et åbent fællesskab, men The Last Reformation tilbyder et lukket selskab med ingen vej tilbage.

Læs hele kommentaren på kristendom.dk

Har du en muslimsk ven?

Har du en muslimsk ven?

Har du en muslimsk ven? Det spørgsmål fik jeg for nylig. Nu har jeg skrevet et blogindlæg om det på Tv2/Nord.

Udlændinge har brug for at blive mødt som troende mennesker. Det erfarede jeg, da jeg for nylig var på besøg på et voksenuddannelsescenter.

Jeg var inviteret som gæstelærer til at tale med 50 tosprogende studerende om tro og kristendom. Det var en meget berigende og opløftende oplevelse.

Jeg ankom til undervisningen iført præstekjole. Noget der nok ville vække undren, hvis der var tale om etniske danskere. Men ikke i denne sammenhæng. Når man kommer fra Syrien, Irak eller Etiopien, spiller religion en helt central rolle i både samfund og privatliv.

Vi danskere er religionsforskrækkede. Det er ok, du er religiøs, bare du holder det for dig selv. Vi vil hellere snakke vejret eller sex frem for religion. Den holdning har udlændige svært ved at forstå.

Derfor var det en lettelse for de studerende på VUC at få lov til at tale om religion og tro. Det var en befrielse for dem at møde en præst, der åbent stod ved kristendommen og også personligt fortalte om, hvad troen betyder i hans liv. For tro er jo dybt personlig. Den går tæt på. Den har med minder fra barndom og ungdom at gøre. Den er del af en livsvej.

Derfor kan vi heller ikke tale abstrakt om religion. Islam og muslimer fylder meget i den offentlige debat, men det forbliver en teoretisk diskussion om, hvorvidt islam som religion er forenelig med dansk kultur. Den debat kan selvfølgelig være relevant at tage, men vi overser, at religion også er fester, vi er samlet om til højtiderne. Religion er velkomst og afsked med familie og venner, den er det, der bærer os oppe i svære tider. Derfor kan man ikke tale abstrakt om kristendom eller islam uden samtidig at tale om Christians eller Fatimas liv.

Læs hele blogindlægget på tv2nord.dk…

 

God omtale af online faste

God dækning af min online faste

God mediedækning og folk der fulgte med er resultatet af min online faste forud for påsken.

Hvordan vil folk tage imod det? Den tanke havde jeg, da jeg lancerede mine online videoer om fasten.

Jeg ville sætte fokus på en kristen praksis og give nogle konkrete tips. Derfor lavede jeg en række videoer med tips til fasten og med personlige refleksioner.

Det var lidt grænseoverskridende at tale direkte til kamera, men også at skulle fortælle noget om min egen faste. For sådan noget religiøst noget er jo privat. Ikke mindst i Danmark. Vi er religiøst blufærdige. Også præsten.

Heldigvis blev der taget rigtig godt imod min online faste. I sognet ved jeg, at der var en gruppe, som fulgte med. Det samme var der rundt i landet, kan jeg se af de beskeder, jeg har fået. Det er jo virkelig herligt. Og også lidt overvældende.

Omtale i pressen
Der har været god omtale i medierne af fasteprojektet. Nordjyske bragte en artikel i avisen og på deres hjemmeside, og det samme gjorde Hals Avis. TV2/Nord lavede omtale på deres hjemmeside, og kristendom.dk bragte et indlæg, som jeg havde skrevet og viste flere af videoerne både på deres hjemmeside og deres facebook. DR var forbi Hals Kirke og interviewe mig live til radioen om fasten.

Det er jo overvældende med al den omtale, og jeg er sikker på, at medieomtalen har hjulpet meget med at få videoerne ud. Jyllands-Posten interviewede mig også, men journalisten nåede at blive flyttet til en anden redaktion inden, der kom en artikel ud af det. Dog havde det et flot interview med en anden præst om fasten senere.

Det er primært på facebook, at folk har set mine videoer og fulgt med. Jeg har naturligvis også opdateret her på bloggen.

Som noget nyt har jeg lagt videoerne ud på Youtube. Der er ikke så mange visninger eller følgere der. Endnu 🙂 Facebook er den primære kanal.

Jeg må indrømme, at jeg har fået mod på at lave flere videoer. Nu skal jeg bare lægge hovedet i blød for, hvordan det skal forsætte med andre emner end fasten.

Sådan faster du: Tip nummer 5 – bøn

I Danmark er vi religiøst meget blufærdige. Det er ikke noget vi taler om. Folk må gerne være religiøse, bare de holder det for sig selv.

Sådan kan vi tænke, og derfor får vi ikke italesat troen over for hinanden. Men vi er faktisk religiøse. Undersøgelser viser, at rigtig mange mennesker beder regelmæssigt.

I det femte tip til fasten sætter jeg fokus på bøn. Fadervor er et godt sted at starte. Det er den bøn, som Jesus selv har lært os. Man kan evt. bede sig egen bøn lige før eller lige efter.

Når vi tale om bøn, så er det vigtigt at få fat i, at bøn ikke bare er at bede Gud om noget. Bønnen rummer også taknemmeligheden. Og den indebærer at vi selv lytter efter, som Søren Kierkegaard har formuleret det.

Videoer om fasten
I anledning af fasten sætter jeg i en række videoer fokus på fasten.

Den kristne faste starter askeonsdag (i år 1. marts) og slutter påskedag (i år 16. april). Det er en tid til eftertanke og refleksion, samtidig er det en tid, hvor man ser frem mod påsken og forbereder sig på denne højtid.

Jeg har samlet et tema om fasten her…

Og jeg har oprettet en youtube-kanal, hvor jeg samler alle videoerne her…

Sådan faster du: Tip nummer 4 – at lade batterierne op igen

Hvordan kan man lade batterierne op igen?

Fastetiden som vi er i nu, og som varer frem til påske, kan være en anledning til at få fyldt depoterne op. Også de åndelige. Vi kan afsætte tid til ro, stilhed og fordybelse hver dag. Sådan at vi bliver klar over, hvad der rører sig i os. Men vi skal også fylde på. Det kan vi gøre ved at læse en god bog.

Bibelen vil være et oplagt sted at starte. Jeg vil anbefale Salmernes Bog fra Det gamle Testamente. Den rummer alle de store følelser: Smerten, forladtheden, desperationen. Men også: Glæden, jubelen og taknemmeligheden. Over for Gud er der plads til det hele. Salmisten klager, når han føler sig alene, men håber samtidig på Guds hjælp.

En anden mulighed kunne være at læse bogen “Samtaler i den blå sofa”. Den handler om en kvinde, der ikke har haft kontakt til kirken i 30 år. Nu står hun i en livskrise og opsøger præsten. Det bliver til 12 samtaler i præstens blå sofa. Kvindes liv med smerte, sorg og svigt rulles ud, men nedenunder er en livsvilje på trods. Det er en historie, vi alle kan spejle os i.

Læs uddrag af bogen her…

Videoer om fasten
I anledning af fasten sætter jeg i en række videoer fokus på fasten.

Den kristne faste starter askeonsdag (i år 1. marts) og slutter påskedag (i år 16. april). Det er en tid til eftertanke og refleksion, samtidig er det en tid, hvor man ser frem mod påsken og forbereder sig på denne højtid.

Jeg har samlet et tema om fasten her…

Og jeg har oprettet en youtube-kanal, hvor jeg samler alle videoerne her…

https://soundcloud.com/chrpeder/praediken-til-2-sondag-i-fasten-2017

En prædiken om tillid og udholdenhed

Hvem har ikke oplevet en kedelig prædiken? At præstens ord er fløjet ind af det ene øre og ud af det andet igen. Eller en prædiken der ikke sagde en noget?

Vi kender det nok alle sammen.

Der skal være noget, vi kan identificere os med, hvis vi skal blive fanget. Vi skal have en fornemmelse af, at prædikenen handler om os. Det er vigtigt, at vi kan spejle os i det der bliver sagt.

Identifikation er et af de nyhedskriterier, som aviserne arbejder ud fra. Og det er ikke tilfældigt. Hvis vi kan identificere os med noget, tager vi det ind under huden. Så hører vi efter eller læser videre, hvis det er en artikel i avisen, der er tale om.

Så hvor er det dog godt, at vi i dagens tekst har en person, som vi kan identificere os med! Og det kan selv præstens prædikens ikke ødelægge!

For hvem af os kan ikke identificere os med den samaritanske kvinde? Hvem af os kender ikke til at være i en umulig situation, hvor vi har brug for hjælp. En situation, hvor vi råber ”Herre, hjælp mig!”. Det kan være hvis vi selv er syge eller er et sted i vores liv, hvor vi ikke længere kan se vejen frem. Når vi er i mørket eller sidder fast i sumpen og ikke kan flytte os. Så råber vi på hjælp. ”Herre hjælp mig!”

Det kan også være, vi er i præcis den samme situation, som den samaritanske kvinde er i: En af dem vi holder af er syge. ”Hjælp” råber vi så.

Det næste der sker i historien, kender vi måske også. Vores nødråb bliver ikke hørt. Vi råber, men der er ingen der svarer. Ikke et ord.

Hvad gør vi så? Mister vi troen eller fortsætter vi med at råbe? Ja det ved man nok ikke før man står i situationen. Da jeg for nogle år siden besøgte holocaustmuseet i Washington i USA, var der to beretninger der slog mig. Den ene var en beskrivelse af nogle jøder der sagde schema – den jødiske trosbekendelse – på vej ind i gaskammeret. De havde troen intakt. Den anden beretning var et udsagn fra en mand, der sagde, at nu havde han set så megen ondskab at nu, kunne han ikke længere tro.

Hvordan vi selv vil reagere i sådan en ekstrem situation, er nok svært at sige. Men vi kan jo gøre os nogle tanker.

Hvis vi ser på kvinden i dagens tekst, ja så har vi jo et forbillede for os. For hun bevarer troen på trods af det svar, hun ikke får i første omgang. Hun bliver ved, også selv om disciplene helst vil have hende sendt væk. Hun er kanaanæer – altså hedning – og det jo til de fortabte af Israels hus Jesus er sendt. Det lader kvinden sig ikke anfægte af. Hun er overbevist om, at Jesus både kan og vil hjælpe hende. Det tror hun på, derfor bliver hun ved.

Den samtale der dernæst udspiller sig kan måske virke lidt mærkelig. Man tager ikke børnenes brød og giver til de små hunde. Hun er altså som en hund. Og det afviser hun ikke! Kvinden tager fat billedet og siger, at selv de små hunde æder de smuler, som falder fra deres herres bord. Eller sagt på en anden måde: Jeg ved godt at jeg ikke er værdig, men du er min Herre, og derfor spiser jeg glædeligt selv den mindste krumme, der kommer fra dig. Se det er da tiltro der vil noget, og den tiltro imponerer Jesus. ”Kvinde, din tro er stor”. Tro ikke forstået som en bestemt dogmatisk viden. Tro ikke bestemt som gerninger. Nej tro bestemt som tillid, tillid til at Jesus, Guds Søn, vil os det godt, og at alt godt kommer fra ham. Også selv om han måske i første omgang ikke svarer os et ord.

Med sit eksempel bliver kvinden et forbillede for os. Ikke et af de forbilleder eller idoler vi kender fra medierne men et troens forbillede. Medierne har jo ellers lært os at forbillederne er unge teenagere der kan synge. Dem der har x-faktor. Bibelen har her et lidt mere modnet forbillede for os. En moden kvinde, der kæmper for sit barn. En kvinde der har trosfaktor. Og Jesus stemmer hende ikke hjem.

Det er da en herlig historie, og langt hen ad vejen kan vi identificere os med kvinden. Samtidig bliver vi også imponerede over hende. Har vi samme tiltro? Det spørgsmål stiller man sig selv i dag.

For vi lever jo i en verden, hvor vi godt ved, at det er ikke sikkert at vores syge altid bliver helbredt. Det er ikke altid det ender godt, sådan som det sker i teksten.
Hvordan skal vi så tænke om det? Ja, ud fra dagens tekst må vi fastholde, at vi skal blive ved med at henvende os til Gud i vor nød. Blive ved med at råbe til ham, og vente det bedste fra ham. Det er jo unægtelig lidt svært, hvis det hele bare går galt for os. Men det er både fordringen og det glade budskab til os i dag. Gud vil os det godt, og det skal vi aldrig tvivle på. Trods verdens ondskab.

Set i et lidt større perspektiv er det jo netop fordi Gud vil os det godt, at han sendte sin Søn til jorden. Til os. Gud giver ikke op og vil ikke skilles fra os. Selv i smerten, døden og sorgen er han tilstede. Hvordan ved vi det? Jo det ved vi fra den skæbne, der blev hans egen Søns. Jesus led og døde som et menneske. For at dele vores menneskelige vilkår med os. Gud identificerede sig med os. Derved kender Gud selv til smerten. Men det blev ikke ved det. Ud af gravens mørke stod Jesus op igen påskemorgen. Et lys blev tændt i mørket og dødens skygge.
Hvad betyder disse fromme ord konkret for os? Jo de betyder, at selv i den yderste nød, ja selv i døden, er vi ikke ladt alene. Ikke sådan at smerten nødvendigvis er sendt af Gud, men sådan et Gud er tilstede i smerten og det, der gør ondt. Uanset hvad. Gud åbenbarer sig for os i sin modsætning. Livet åbenbarer sig i døden. Det er historien om Jesus. Og den er næsten ikke til at forstå. Hvordan kan dette lade sig gøre? Hvordan kan døden blive til liv, hvordan kan det, der er håbløst blive til håb?

Måske skal vi ikke forstå det. Måske er det et mysterium, som vi kan opleve, når vi står i situationen. Det er noget vi skal tro på, sådan som den kanaanæiske kvinden viser os.
Gud har identificeret sig med os og vil os det godt.

Den tillid og tiltro til Gud skal vi have. Uanset hvad livet byder os og uanset hvor dårlig præsten prædiken er.

Prædiken til 2. søndag i fasten 2017

Sådan faster du: Tip 3 – hvad styrer mit liv?

Hvad er det, der styrer mit liv. Video nummer tre med tips til fasten giver dig en konkret øvelse, du kan lave.

Det er ikke altid, vi selv ved, hvad det er, der styrer vores liv. Ind i mellem har vi for travlt til at mærke efter, ind i mellem er vi bare ikke bevidste, om de ting, der har sneget sig ind.

Hvad er det, der styrer mit liv? Det kan være personer, ting eller arbejde.

Det kan være, at vi skal prioritere lidt anderledes. Noget skal fylde mere, og noget skal fylde mindre.

Og hvad med Gud. Er Han der også? Eller har der sneget sig nogle afguder ind, som vi venter os alt godt af?

Videoer om fasten
I anledning af fasten sætter jeg i en række videoer fokus på fasten.

Den kristne faste starter askeonsdag (i år 1. marts) og slutter påskedag (i år 16. april). Det er en tid til eftertanke og refleksion, samtidig er det en tid, hvor man ser frem mod påsken og forbereder sig på denne højtid.

Jeg har samlet et tema om fasten her…

Og jeg har oprettet en youtube-kanal, hvor jeg samler alle videoerne her…

Sådan faster du: Tip 2 – tid til stilhed

Videoen med tip nummer to til fasten handler om stilhed. Se den her.

“Stilheden er en moder, der føder mange børn.”

Sådan sagde en ortodoks metropolit engang til mig. Han har ret: Hvis vi tør går ind i stilheden, kan den være særdeles frugtbar.

Men det er ikke så nemt. Stilhed kræver, at vi øver os. De første gange man sætter sig ned, lukker munden og kigger ud i luften, vil der komme mange forstyrrende elementer frem. Man lægger mærke til bilstøjen i det fjerne, eller døren der smækker ovenpå. Ens åndedrag kan lige pludselig også virke overvældende og støjende.

Der kan også være mange tanker som flyver forbi: Fik jeg købt ind? Hvad med den opgave på arbejdet?

Lad det hele være og bliv blot i stilheden den tid, som du har planlagt. Det kan være at du når ind til en dybere stilhed, når alle lydene og tankerne er faret forbi. Ellers nås det næste gang, du prøver.

Efter noget tid vil du opleve, at du hurtigere kommer ind til den dybe stilhed. Der hvor man ikke blot er tavs, men hvor der er noget mere.

Til sidst en udfording fra præsten: Prøv at lægge mærke til, om Gud også er det et sted i stilheden?

Videoer om fasten
I anledning af fasten sætter jeg i en række videoer fokus på fasten.

Den kristne faste starter askeonsdag (i år 1. marts) og slutter påskedag (i år 16. april). Det er en tid til eftertanke og refleksion, samtidig er det en tid, hvor man ser frem mod påsken og forbereder sig på denne højtid.

Jeg har samlet et tema om fasten her…

Og jeg har oprettet en youtube-kanal, hvor jeg samler alle videoerne her…

Sådan faster du: Tip 1 – find én ting

Den kristne faste starter i næste uge, men hvordan faster jeg? I en række videoer kommer jeg med konkrete tips til fasten. Se den første her.

Jeg deler videoerne op i to dele: Dels kommer jeg med tips til fasten, og dels kommer jeg med personlige refleksioner over min egen faste. Desuden kommer jeg med uddybninger i indlæggene her på siden.

Faste sammen eller for sig selv?
I folkekirken har vi ikke faste regler for fasten, sådan som man har det i Den romersk-katolske Kirke og Den ortodokse Kirke. Derfor kan det meget hurtigt blive et individualistisk projekt, hvor man selv skal opfinde det hele.

Jeg har prøvet at faste i en ortodoks sammenhæng, og det er en helt anden oplevelse, når man faster i et fællesskab, hvor alle følger de samme regler. Så hvis I har mulighed for at faste nogle stykker sammen, kan det være en god ide. Men man kan også faste alene.

Jeg har selv fastet de sidste 17 år op til påske. Det er forskelligt, hvad jeg har fastet fra.

Om fasten
Den kristne faste starter askeonsdag (i år 1. marts) og slutter påskedag (i år 16. april). Det er en tid til eftertanke og refleksion, samtidig er det en tid, hvor man ser frem mod påsken og forbereder sig på denne højtid.

Jeg har samlet et tema om fasten her…

Og jeg har oprettet en youtube-kanal, hvor jeg samler alle videoerne her…

Fokus på fasten

Fasten: Et åndehul midt i en travl hverdag

Den kristne faste tilbyder et åndehul midt i en travl hverdag. Derfor sætter jeg i år fokus på fasten med en række videoer med tips til, hvordan du griber det an.

Job, karriere og familie. Vi skal nå så meget i vores travle hverdag. Der er ikke noget at sige til, at mange bukker under med stress.

Den kristne faste kan være et åndehul mit i hverdagens trummerum. Fasten giver mulighed for at stoppe op, mærke efter og finde ind til kernen igen.

I en række videoer vil jeg her på siden og på facebook komme med konkrete tip til, hvordan du faster. Du vil også kunne følge med i, hvordan det går med min egen faste.

Videoerne kommer online fra uge otte. Hvad skal du faste fra?

Se omtale på TV2/Nord… og på Nordjyske…