Menu
Prædikener

Prædiken om løgn og sandhed

Prædiken til 3. søndag i fasten 2016 i Hals Kirke

Læs prædikenen her eller klik ovenfor for at høre prædikenen.

”Det værste jeg ved er, når nogen lyver.”

Den sætning har min mor gentaget for mig, siden jeg var barn. Hvis nogen lyver, kan vi ikke stole på dem.

Og hun har jo ret: ”Det værste jeg ved er, når nogen lyver.”
For det er jo ødelæggende for os, hvis nogen ikke taler sandt.

Dagens tekst handler om sandhed og løgn. Det vil jeg komme tilbage til, men først kan vi kigge lidt på vores eget liv.

For vi kender det jo alt for godt: Løgnen kan ødelægge vores relationer med hinanden. Det gælder, når det kommer til vores venner eller veninder. Hvis en af den lyver for os, så ved vi ikke om vi tør tro på dem igen.

Det gælder vores kolleger på arbejdspladsen. Hvis de siger noget usandt, hvad er så egentlig deres dagsorden? Vil de have os fyret, meler de deres egen kage, eller hvad sker der.

Men mest ødelæggende er løgnen i familien, og måske mest af alt, hvis det er ens kæreste eller ægtefælle, der lyver over for os. Hvis jeg finder ud af, at han ikke var til billard hos John i lørdags, ja hvor var han så? Eller hvorfor siger hun, at hun tog bussen, når jeg så, at hun steg ud af en rød bilen?

Tvivlen kommer ind og nager os. Tankerne buldrer i hovedet på os. Løgnen nedbryder og ødelægger.

Men når vi kigger os selv dybt i spejlet, så må vi stille os selv det spørgsmål, om vi nu selv altid taler 100% sandt.

”Det værste jeg ved er, når nogen lyver.”

Løgn og sandheden. Det kender vi fra vores liv sammen. De to kan ikke være der på samme tid. Hvis noget er sandt, så kan det ikke samtidig være en løgn.

Vi kender også til at sandheden kan sætte os fri. Fri for andres og vore egne løgne og selvbedrag.

Løgn og sandhed er der også i vores forhold til Gud. Det handler dagens bibeltekster om.

Israelitterne tilbeder gulvkalven. De tilbeder den forkerte Gud. Et billede af en kalv. Og hvad gør Moses? Han går i forbøn for dem. Han beder Gud skåne dem. Hvis der skal være et offer, så skal Gud slette ham, Moses, fra sin bog.

Og hvordan er det med os? Tilbeder vi ikke også gulvkalven ind i mellem. Hvem er vores Gud? Er det jobbet? Er det pensionsopsparingen? Er det os selv? I ved det ego vi promoverer på facebook. Hvem er det med Martin Luthers ord, vi forventer os alt godt af? For det er nemlig vores Gud.

Lige siden de første sider i Bibelen hører vi igen og igen om, at folket farer vild. Gør det forkerte.

”Det værste jeg ved er, når nogen lyver.”

Adam vil ikke erkende sin synd, men skyder skylden på Eva. Og det fortsætter siden den tid for os mennesker. Vi lyver for os selv og hinanden.

Men Gud slipper ikke folket. Han bliver ved med igen og igen at komme til folket. I form af profeter og andre, der skal få folket til at vende om. Få os til at vende om.

Der er en sandhed, som skal frem. En sandhed om os og en sandhed om Gud.

Og den sandhed kommer frem i Jesus Kristus. Guds Søn. Så meget elsker Gud os, at han sender sin Søn for at vise os sandheden om ham selv. Gud er villig til at ofre sin egen Søn, for at vi skal leve. På trods af vore svigt. Det siger noget om, hvem Gud er. Han er en kærlig Fader.

Men det siger også noget om, hvem vi mennesker er: Vi er Guds elskede børn. Vi er dem, han vil gøre alt for at frelse.

Vi er dem som er bestemt til et liv, hvor Gud er med os. Vi er bestemt til liv fra begyndelsen, da Gud skabte os. Og derfor skal den død og synd der slår os ned besejres. Og det bliver den i Kristus.

Men som med profeterne før ham, bliver Jesus ikke altid taget godt i mod. Sandheden er ilde hørt. Kapitlet i Johannesevangeliet slutter med, at jøderne vil stene Jesus.

”Det værste jeg ved er, når nogen lyver.”

Sandheden er på spil, når jøderne ikke vil erkende, hvem Jesus er. Han er sendt fra Gud, men jøderne vil ikke tro det. De vil hellere sige, at han er besat af en dæmon.

Derfor bruger Jesus så hårde ord i dagens tekst. For sandheden er på spil. Livet er på spil.

Det er nemt at pege fingre af jøderne for 2000 år siden. Men dette gælder jo også os. Vi svigter. Vi bygger guldkalve, som vi tilbeder. Vi bilder os selv og hinanden ind, at vi selv er Herre over livet.

Fordi vi svigter og lyver, er det spørgsmål som udspringer af dagens tekst også talt til os: Hvem er Jesus?

Er han besat af en dæmon eller er han Guds Søn og dermed sandheden om vort liv og sandheden om Gud?

Ind i mellem har vi brug for, at der bliver talt harske ord til os, for at vi kan forstå, hvad der er på spil.

Hvis ikke Jesus er Guds Søn, så giver det ingen mening at lade vore børn døbe i hans navn. Så giver det ingen mening at de i dåben fødes til et nyt liv i Kristus, hvor han vil være med dem alle dage ind til verdens ende.

Men nu lader vi vore børn døbe. For vi ved inderst inde godt, at alle de verdslige guder vi tilbeder, de kan ikke bringe os liv. De er blændværk selv om de skinner og er tillokkende som det pure guld.

Sandheden ligger et helt andet sted. Det fornemmer vi inderst inde. Og hvis vi vil vide, hvad den sandhed er, så må vi komme til Kristus.

Han er en sandhedsklippe midt i en turbulent tid, hvor alting fylder og forandrer sig.

Og heldigvis kan vi komme til ham igen og igen. Trods vores løgn og svigt. Han vil være med os alle dage. Han vil vise os liv. Han vil vise os nye stier at gå, hvis vi er faret vild. Og hvis ikke vi finder ham, så finder han os.

”Det værste jeg ved er, når nogen lyver.”

Men sandheden skal sætte os fri.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,
Fader, Søn og Helligånd,
du, som var, er og bliver én sand treening Gud,
højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen.

Om forfatteren

Sognepræst, debattør og foredragsholder

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar