Personer kommunikerer. Ikke institutioner. Derfor skal præsten som person på banen i kirkens kommunikationen.
Mange kirker har efterhånden en facebookside, hvor de informerer og involverer sognebørnene. Jeg har valgt at gå en anden vej og i stedet oprettet en facebookside for mig selv som præst.
Det er der flere årsager til. Ud over at det er selvpromovering, sikkert også mere end jeg vil være ved, er der en stor gevinst i kommunikationen ved at have en person som afsender og ikke en institution.
I klassisk retorik taler man om tre appelformer: Etos, patos og logos. Etos knytter sig til den, der taler. Den handler om afsenderens troværdighed. Hvis det er en læge, der fortæller om sundhed, er vi tilbøjelige til at lytte. For en læge må vide noget om emnet. Hvis ikke vi har tillid til den, der kommunikerer, taler afsenderen for døve øren. Det er ikke kun folks viden, der skaber troværdighed. Også personens karakter og opførsel spiller en stor rolle.
Derfor er det vigtigt at præsten som person er på banen over for menigheden. Mange steder bor præsten i embedsbolig, så han eller hun netop kan være tæt på den der tales til. Der er også regler for, hvordan en præst skal opføre sig. Decorum hedder det. Det er ikke fast nedskrevne lovregler, men et princip om, at præsten ikke må opføre sig på en måde som er upassende for embedet. Hvad det angår kan der være stor forskel på Nørrebro og Nibe.
Der er med andre ord allerede mekanismer i gang, der underbygger præstens etos, når man er i embede.
Præsten er på banen i sognet og skal selvfølgelig også være det på de sociale medier. Derfor giver det mening, at præsten opretter sin egen facebookside. Etos er større når præsten deler tanker som person end når kirken gør det. Samtidig giver en personlig facebookside større rum for forkyndelsen, når præsten tør dele tanker om, hvorfor kristendommen er vigtig.
Jeg er helt klar over, at mange vil opfatte en facebookside for præsten som meget selvpromoverende. Men af ovennævnte årsager giver det mening for mig. Indrømmet: Det kræver da mod at stikke næsen frem. Samtidig er det altid en overvejelse, hvor meget man vil give af sig selv. Der er en grænse mellem personlig og privat. Jeg bruger også min personlige profil på facebook som præst, men en facebookside giver nogle flere muligheder for et rent snit og for at lade folk følge præsten.
Hvordan bruger jeg så facebooksiden? Der eksperimenteres stadig, da den er ret ny. Jeg deler tanker i form af fotos og ord, men det vigtigt, at det ikke kun bliver envejskommunikation. De sociale mediers karakter er jo netop, at man kan interagere.
Derfor er jeg netop begyndt at efterlyse min følgeres tanker om det emne, som jeg vil tage op i søndagens prædiken. En forespørgsel om, hvad det vil sige at være voksen, gav flere god bud, som jeg brugte i prædikenen og den folder, vi altid laver til gudstjenesterne.
For lang tid siden er jeg begyndt at optage mine prædikener og lægge dem ud på nettet. Derfor kan folk også umiddelbart efter gudstjeneste høre, hvordan jeg har brug deres indspark på facebook. Også selv om de ikke kom i kirken.
Her kommer vi til en anden pointe. Med en personlig facebookside kan man nå ud til folk, som vi ikke normalt ser i kirken. Vi kan signalere, at præsterne er lydhøre og gerne vil involvere almindelige menneskers erfaringer. Vi sender også et signal om, at vi er en moderne kirke, der følger med tiden.
Jeg har ikke udtømt mulighederne med facebooksiden. Som sagt eksperimenteres der og erfaringer høstes. Hvad ikke bærer frugt må nedlægges. Sådan er det generelt i kirkens arbejde.
Ud over facebooksiden har jeg en personlig hjemmeside, som er en del af samme personlige brandingstrategi for præsten. Så er jeg selvfølgelig også tilstede på Instagram og Twitter. Snapchat er jeg ikke nået til endnu, men modtager gerne tips.
Find mig her:
facebook.com/pastorpedersendk
twitter.com/chrpeder
instagram.com/chrpeder
pastorpedersen.dk
Ingen kommentarer