De levende døde

Allehelgens dag mindes vi vore døde i kirkerne. Mange steder tændes lys og navnene på dem der er døde i løbet af året læses op.

Efterhånden som vi bliver ældre, vil vi opdage, at flere og flere af dem vi holder allermest af, ligger på kirkegården. Døde og borte i den kolde muld.

Det er trist. For en del af vores historie som menneske ligger jo dermed derude på kirkegården. Men heldigvis er vores liv med de elskede kære ikke slut. De lever videre i vores erindring om dem. De lever videre i os, fordi de har været med til at forme, hvem vi er. På godt og ondt.

En irsk talemåde lyder: Kirkegården er fuld af mennesker, uden hvilke verden ikke kunne have eksisteret. Det er sandt: Alle dem, der er gået forud for os, har på deres egen måde bidraget til verden og til vores liv.

De døde bliver altså ved med at være levende for os, også selv om de er døde for verden. Det nytter ikke noget ikke at ville tie dem ihjel. For dels er de jo allerede døde, og dels kan vi ikke aflive en integreret del af vores liv. Uanset om vi taler om dem eller ej, bliver de ved med være der. De er vore døde.

Sorg er ikke en opgave der skal løses eller en proces, der skal overstås. Sorg er at leve med, at det bedste er taget fra os. Den er et livsvilkår.

I kristendommen er vi ikke bange for at tale om de døde. Ja, vi er tilmed så modige, at vi tør se fremad. I håbet om et gensyn ligger der en trøst. For håbet sætter både os selv og vore kære ind i en ramme, der er større end os selv.

I en begravelsessalme hedder det: “Hvad der sker derefter, må komme af din nåde.”

Det må komme af Guds nåde. For vor egen kraft slå ikke til. Viljen er der nok. Men vi kan ikke. Vi kan kun håbe på det der kommer herefter. I håbet om et gensyn ligger en trøst vi kan bruge til at leve vores liv her og nu.

Vi kan håbe på, at Gud husker på os og vore kære, når vi er døde om borte. At de døde bliver ved med at være levende for Gud. Vi kan håbe, at Gud vil skabe liv af intet, sådan som han gjorde det i tidernes morgen. Sådan som han gjorde det, da Jesus opstod fra de døde. Vi kan håbe at vi må leve med Kristus, dø med ham, men også stå op af graven igen.