Menu
Min blog

Styr på folkekirken eller farven på kister

De regionale nyheder på TV2/Nord her til aften var en vigtig påmindelse til alle engagerede i folkekirken.

Alle folkekirkefolk er i dag blevet beriget med betænkning 1544, der tegner en ny vej for en mere selvstændig styring af folkekirken. Det er en betænkning, der vil afføde en ivrig debat i kirkekredse og Kristeligt Dagblad den kommende tid. Kirken diskuterer struktur endnu engang, som man har gjort i mange år nu.

Det var ikke pga. af hele denne debat, at TV2/Nord havde en præst i studiet her til aften. Deres nyhed var istedet, at en lokal bedemand vil sælge kister i mange farver. Ikke bare den traditionelle hvide.

Folkekirkens struktur ligger langt væk fra almindelige mennesker. De ved ikke hvordan kirken styres nu, så hvorfor bekymre sig om en ændring.

Det almindelige mennesker finder væsentligt er det, der berør deres liv direkte. Derfor opfylder nyheden om farvede kister væsentlighedskriteriet, og derfor vælger tv at dække den.

Hovednyheden for kirkefolket er ikke hovednyheden for folket. Det giver stof til eftertanke, når vi i den kommende tid skal diskutere folkekirkens ledelse. Fokus må i sidste ende være på indholdet og en vision om, at kirken skal være væsentlig for hele folket. Struktur må ikke blive et mål i sig selv.

Mogens S. Mogensens giver vurdering af betænkningen her.

Sussie Nygaard Foged vurderer farvede kister her:

Om forfatteren

Sognepræst, debattør og foredragsholder

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar