Browsing Tag

Europa

Folkekirkens biskopper og Mellemkirkeligt Råd på studietur til Bruxelles

Hvad er kirkernes drøm for Europa?

Forleden kom jeg direkte fra lufthavnen til menighedsrådsmøde i mit sogn. Jeg havde været på studietur til Bruxelles sammen med folkekirkens biskopper og Folkekirkens mellemkirkelige Råd for at se EU-institutionerne og mødes med politikere.

Som en businessclass-tjekket vigtigper iført jakkesæt synes den lokale sognevirkelighed pludselig meget lokal, mens jeg kørte ind i den mørke, råkolde jyske aftenluft. Jeg kom jo lige fra vigtige diskussioner om blandt andet klimakrisen.

Fælles udfordringer – lokalt og globalt

Vel fremme i sognet starter vi med en gennemgang af udviklingsplanen for vores kirkegård. Den fremmødte konsulent fortæller, at hun har taget højde for klimaforandringerne i hendes valg af planter til kirkegården. For vi må regne med, at grundvandsspejlet stiger voldsomt de kommende år, efterhånden som det stigende havvand presser sig på, og så kan man ikke plante hvad som helst.

Lige der gik det op for mig, hvor tæt det lokale hænger sammen med resten af Europa. Vi står over for fælles udfordringer de kommende år, som vil påvirke også i min by. Hverken klima, økonomi, flygtningestrømmene eller for den sags skyld krig bremses af landegrænser. Om vi kan lide det eller ej, er vi forbundne på vores europæiske kontinent.

Europas kristne arv

Religiøst er vi også forbundne, og religion er de senere år kommet mere i fokus i den europæiske debat. Premierminister Viktor Orbáns Ungarn vil helst holde islam ude. Herhjemme står der i regeringsgrundlaget, at Danmark er et kristent land. Religion bliver i stigende grad en national identitetsmarkør, og også Europa har en kristen arv.

Fortællingen om det nuværende Europa er spændt ud mellem nationalstaten på den ene side og en fælles europæisk identitet på den anden side. Kristendommen hører med begge steder. Folkekirken er national i sin selvforståelse, men det er kristendommen ikke, den er i sit udgangspunkt universel og global.

Læs hele analysen på kristendom.dk

Præst taler med imam

Hvorfor vil Europas kirker ikke tale om islam?

Da Europas kirker var samlet i sommers, var de ikke i stand til at mødes med muslimer eller forholde sig kritisk til islam. Dermed fremstår kirkerne virkelighedsfjerne.

Islam har gennem flere år sat dagsordenen i europæisk politik. Nogle vil sige frygten for islam. Frygten synes da også at give vind i sejlene til nationalistiske partier. Dansk Folkeparti er et af de største partier herhjemme, i Sverige brager Sverigedemokraterne frem, og Tyskland har Alternative für Deutschland. For bare at nævne nogle få eksempler.

Denne virkelighed var nærmest ikke eksisterende, da Konferencen af Europæiske Kirker holdt generalforsamling i den serbiske by Novi Sad i juni måned. 115 kirker var samlet, og frygten for klimaforandringer og afkristning af kontinentet blev italesat. I slutdokumenterne kunne kirkerne også nævne migration, men islam er fraværende.

Læs hele analysen på kristendom.dk….

Flygtninge udfordrer folkekirken. Foto: Colourbox

Flygtninge udfordrer folkekirken

År 2015 vil blive husket for flygtningekrisen. Folkekirken tog situationen på sig – både lokalt og på landsplan. Det samme gjorde kirkerne i Europa. Dog ikke uden debat.

I april kæntrede fem både i Middelhavet, og 1200 flygtninge druknede. Helt konkret blev situationen dog først for os danskere, da flygtninge pludselig i september måned vandrede på vores hjemlige motorveje.

Det forjættede land viste sig ikke at være Danmark, flygtningene drømte om et nyt liv i Sverige. For mange danskere en lettelse, for andre et wakeup-call. For vi skal vel hjælpe vores medmennesker i nød?

Lokalt i folkekirken har man arbejdet med at modtage den tiltagende flygtningestrøm et stykke tid. Folkekirken er lokal, og det samme er asylcentrene. I Hanstholm holdt konfirmanderne loppemarked til fordel for flygtninge, i Jelling holder man engelsksprogede gudstjenester, og talrige sogne holder arrangementer for de tilrejsende. Ofte er det den lokale præst, der tager initiativet.

Netop for at styrke det arbejde og gøre den folkekirkelige betjening af asylcentrene mere ensartet, har biskopperne igangsat en proces, der i 2015 ledte til dannelsen af Folkekirkens Asylsamarbejde under Folkekirkens Mellemkirkelige Råd. Fra officielt hold har man et ønske om en øget indsat fra kirkens side på dette område. Asylsamarbejdet er støttet af blandt andet Kirkeministeriet.

Flere biskopper opfordrede til indsamling og forbøn i forbindelse med landsindsamlingen til Syriens flygtninge i september. Hadsund Kirke var sågar en del af tv-showet om aftenen med deres lokale høstauktion til fordel for flygtninge.

Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen rejste i december på delegationsrejse til Athen sammen med tre politikere. De skulle ved selvsyn se, hvordan situationen i Sydeuropa er, og hvad ikke mindst kirkerne gør for at hjælpe.

I Østjylland demonstrerede en provst og flere præster i præstekjole mod ildspåsættelse og tegning af hagekors ved et asylcenter.

Folkekirken er med andre ord synlig i flygtningespørgsmålet som aldrig før, og der bliver sat fokus på samtlige niveauer i kirken. Alle er dog ikke enig om udgangspunktet.

Læs hele min analyse på kristendom.dk…

Herman van Rompuy: Europa har brug for håb

For nylig var jeg i Brussels. Anledningen var, at Konferencen af Europæiske Kirker har trimmet organisationen, så den nu står stærkere i det kirkelige lobbyarbejde. Det skulle fejres, og det blev det.

Baggrunden er alvorlig. Kirkernes indflydelse i Europa er mindre end tidligere. Det kunne afgående EU-præsident Herman Van Rompuy fortælle til mødets hovedforedrag.

Vi skal som kirker kæmpe for rum, hvor vi kan gøre vores stemmer gældende. Hvis vi da mener, at vi har noget at byde ind med. Det mente den tidligere svenske ærkebiskop Anders Wejryd. Kirkerne skal deltage i debatten, men vi skal holde op med at være skråsikre. Teokratiet har kun ført vild, sagde Wejryd.

Herman Van Rompuy gav fra politisk side et bud på, hvad kirkerne kan bidrage med. Når det gælder solidaritet og fattigdom, kan kirkerne spille ind. I skyggen af finanskrisen kan kirkerne bidrage med et nyt perspektiv på menneskelivet. Kirkerne skal turde engagere sig bredt. Vi kan kun forandre, når vi er involveret i samfundet.

Læs hele indlægget på kristendom.dk