Da Europas kirker var samlet i sommers, var de ikke i stand til at mødes med muslimer eller forholde sig kritisk til islam. Dermed fremstår kirkerne virkelighedsfjerne.
Islam har gennem flere år sat dagsordenen i europæisk politik. Nogle vil sige frygten for islam. Frygten synes da også at give vind i sejlene til nationalistiske partier. Dansk Folkeparti er et af de største partier herhjemme, i Sverige brager Sverigedemokraterne frem, og Tyskland har Alternative für Deutschland. For bare at nævne nogle få eksempler.
Denne virkelighed var nærmest ikke eksisterende, da Konferencen af Europæiske Kirker holdt generalforsamling i den serbiske by Novi Sad i juni måned. 115 kirker var samlet, og frygten for klimaforandringer og afkristning af kontinentet blev italesat. I slutdokumenterne kunne kirkerne også nævne migration, men islam er fraværende.
Ingen kommentarer