Browsing Tag

mellemkirkelig

Kvindelig præst. Foto: Folkekirken.dk

Særlige rettigheder for kristne kvinder?

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd har gennem en årrække arbejdet med forfølgelse af kristne rundt om i verden, blandt andet i Mellemøsten. Gennem fortalervirksomhed og lobbyarbejde har rådet sat trosfrihed på den politiske dagsorden.

Et arbejde der har båret frugt. Det nuværende regeringsgrundlag nævner specifikt forfulgte kristne minoriteter som et indsatsområde, og i 2018 oprettede udenrigsministeriet et kontor for tros- og religionsfrihed.

Alle skal have samme rettigheder

Arbejdet med trosfrihed foregår med udgangspunkt i de universelle menneskerettigheder, hvor religionsfriheden er en hjørnesten. Herunder retten til at udøve sin religion frit og retten til at skifte religion.

Der arbejdes med andre ord ikke for særlige rettigheder for kristne. Argumentet er, at kristne skal have de samme rettigheder som alle andre. Rettigheder der følger med det at være menneske. På den måde er arbejdet for forfulgte kristne også et arbejde for andre undertrykte minoriteter.

Ingen særlige rettigheder for kristne. Så vidt så godt. Men hvis vi retter blikket mod den hjemlige andedam, er billedet knap så entydigt.

Folkekirken har særlige rettigheder

En undersøgelse i Jyllands-Posten for nylig viste, at en fjerdedel af alle kvindelige præster i folkekirken føler sig diskriminerede på grund af deres køn. Indtil 1948 kunne kvinder ikke blive præster. Indtil 2007 kunne mandlige præster nægte at give hånd til kvindelige præster i forbindelse ordinationsgudstjenester. Ja, faktisk er det stadig lovligt, at fravælge en kvinde til et præsteembede, fordi hun er kvinde. Oven i købet med både politikernes og fagforeningens velsignelse.

Det lader til, at der ikke gælder de samme regler og rettigheder inden for folkekirken, som der gør i det øvrige samfund.

Læs hele analysen på kristendom.dk

Præst taler med imam

Hvorfor vil Europas kirker ikke tale om islam?

Da Europas kirker var samlet i sommers, var de ikke i stand til at mødes med muslimer eller forholde sig kritisk til islam. Dermed fremstår kirkerne virkelighedsfjerne.

Islam har gennem flere år sat dagsordenen i europæisk politik. Nogle vil sige frygten for islam. Frygten synes da også at give vind i sejlene til nationalistiske partier. Dansk Folkeparti er et af de største partier herhjemme, i Sverige brager Sverigedemokraterne frem, og Tyskland har Alternative für Deutschland. For bare at nævne nogle få eksempler.

Denne virkelighed var nærmest ikke eksisterende, da Konferencen af Europæiske Kirker holdt generalforsamling i den serbiske by Novi Sad i juni måned. 115 kirker var samlet, og frygten for klimaforandringer og afkristning af kontinentet blev italesat. I slutdokumenterne kunne kirkerne også nævne migration, men islam er fraværende.

Læs hele analysen på kristendom.dk….

Flygtninge udfordrer folkekirken. Foto: Colourbox

Flygtninge udfordrer folkekirken

År 2015 vil blive husket for flygtningekrisen. Folkekirken tog situationen på sig – både lokalt og på landsplan. Det samme gjorde kirkerne i Europa. Dog ikke uden debat.

I april kæntrede fem både i Middelhavet, og 1200 flygtninge druknede. Helt konkret blev situationen dog først for os danskere, da flygtninge pludselig i september måned vandrede på vores hjemlige motorveje.

Det forjættede land viste sig ikke at være Danmark, flygtningene drømte om et nyt liv i Sverige. For mange danskere en lettelse, for andre et wakeup-call. For vi skal vel hjælpe vores medmennesker i nød?

Lokalt i folkekirken har man arbejdet med at modtage den tiltagende flygtningestrøm et stykke tid. Folkekirken er lokal, og det samme er asylcentrene. I Hanstholm holdt konfirmanderne loppemarked til fordel for flygtninge, i Jelling holder man engelsksprogede gudstjenester, og talrige sogne holder arrangementer for de tilrejsende. Ofte er det den lokale præst, der tager initiativet.

Netop for at styrke det arbejde og gøre den folkekirkelige betjening af asylcentrene mere ensartet, har biskopperne igangsat en proces, der i 2015 ledte til dannelsen af Folkekirkens Asylsamarbejde under Folkekirkens Mellemkirkelige Råd. Fra officielt hold har man et ønske om en øget indsat fra kirkens side på dette område. Asylsamarbejdet er støttet af blandt andet Kirkeministeriet.

Flere biskopper opfordrede til indsamling og forbøn i forbindelse med landsindsamlingen til Syriens flygtninge i september. Hadsund Kirke var sågar en del af tv-showet om aftenen med deres lokale høstauktion til fordel for flygtninge.

Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen rejste i december på delegationsrejse til Athen sammen med tre politikere. De skulle ved selvsyn se, hvordan situationen i Sydeuropa er, og hvad ikke mindst kirkerne gør for at hjælpe.

I Østjylland demonstrerede en provst og flere præster i præstekjole mod ildspåsættelse og tegning af hagekors ved et asylcenter.

Folkekirken er med andre ord synlig i flygtningespørgsmålet som aldrig før, og der bliver sat fokus på samtlige niveauer i kirken. Alle er dog ikke enig om udgangspunktet.

Læs hele min analyse på kristendom.dk…