Browsing Tag

analyse

Kvindelig præst. Foto: Folkekirken.dk

Særlige rettigheder for kristne kvinder?

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd har gennem en årrække arbejdet med forfølgelse af kristne rundt om i verden, blandt andet i Mellemøsten. Gennem fortalervirksomhed og lobbyarbejde har rådet sat trosfrihed på den politiske dagsorden.

Et arbejde der har båret frugt. Det nuværende regeringsgrundlag nævner specifikt forfulgte kristne minoriteter som et indsatsområde, og i 2018 oprettede udenrigsministeriet et kontor for tros- og religionsfrihed.

Alle skal have samme rettigheder

Arbejdet med trosfrihed foregår med udgangspunkt i de universelle menneskerettigheder, hvor religionsfriheden er en hjørnesten. Herunder retten til at udøve sin religion frit og retten til at skifte religion.

Der arbejdes med andre ord ikke for særlige rettigheder for kristne. Argumentet er, at kristne skal have de samme rettigheder som alle andre. Rettigheder der følger med det at være menneske. På den måde er arbejdet for forfulgte kristne også et arbejde for andre undertrykte minoriteter.

Ingen særlige rettigheder for kristne. Så vidt så godt. Men hvis vi retter blikket mod den hjemlige andedam, er billedet knap så entydigt.

Folkekirken har særlige rettigheder

En undersøgelse i Jyllands-Posten for nylig viste, at en fjerdedel af alle kvindelige præster i folkekirken føler sig diskriminerede på grund af deres køn. Indtil 1948 kunne kvinder ikke blive præster. Indtil 2007 kunne mandlige præster nægte at give hånd til kvindelige præster i forbindelse ordinationsgudstjenester. Ja, faktisk er det stadig lovligt, at fravælge en kvinde til et præsteembede, fordi hun er kvinde. Oven i købet med både politikernes og fagforeningens velsignelse.

Det lader til, at der ikke gælder de samme regler og rettigheder inden for folkekirken, som der gør i det øvrige samfund.

Læs hele analysen på kristendom.dk

Præst taler med imam

Hvorfor vil Europas kirker ikke tale om islam?

Da Europas kirker var samlet i sommers, var de ikke i stand til at mødes med muslimer eller forholde sig kritisk til islam. Dermed fremstår kirkerne virkelighedsfjerne.

Islam har gennem flere år sat dagsordenen i europæisk politik. Nogle vil sige frygten for islam. Frygten synes da også at give vind i sejlene til nationalistiske partier. Dansk Folkeparti er et af de største partier herhjemme, i Sverige brager Sverigedemokraterne frem, og Tyskland har Alternative für Deutschland. For bare at nævne nogle få eksempler.

Denne virkelighed var nærmest ikke eksisterende, da Konferencen af Europæiske Kirker holdt generalforsamling i den serbiske by Novi Sad i juni måned. 115 kirker var samlet, og frygten for klimaforandringer og afkristning af kontinentet blev italesat. I slutdokumenterne kunne kirkerne også nævne migration, men islam er fraværende.

Læs hele analysen på kristendom.dk….

Unique selling point: Kirkerummet er et af dem

Hvad er folkekirkens unique selling point?

Unique selling point: Folkekirken skal i stigende grad sælge sig selv til danskerne. Spørgsmålet er, om vi som kirke har noget unikt på hylderne, som folk vil købe.

Folkekirken er presset. 1,3 millioner danskere er ikke medlemmer af kirken, og vi skal som kirke vænne os til en ny rolle i samfundet. Samtidig er medlemsprocenten for nedadgående, og dåbsprocenten lav.

På den baggrund er det ikke svært at forstå, at folkekirken i stigende grad gør opmærksom på sig selv. Det sker gennem øget kommunikation og nye aktiviteter.

Indenfor marketing taler man om et unique selling point, når man skal afsætte en vare. Hvis man som forbruger skal vælge den ene hårshampoo frem for den anden, skal der være en grund til det.

”En kirke, der ikke har andet at sige end det, sekulariserede mennesker udmærket godt kan sige sig selv, er så inderlig overflødig på markedet.”

Sådan skrev dr. teol. Anna Marie Aagaard for 11 år siden i bogen “Ånd har Krop”. Det er en anden måde at sige det samme på. Eller som Aagaard gør opmærksom på: Kirken og kristendommen er for det moderne menneske et valg. Og hvis man skal vælge kristendommen, skal man vide, hvad man vælger.

Aagaard tager derfor et opgør med den usynlige kirke og slår på tromme for en synlig kirke med krop. Hvis det moderne menneske skal vælge kristendommen som livsorientering, skal den formidles relevant, men samtidig så den kan genkendes som kristendom.

Kirkens unique selling point

Pointen er mere aktuel i dag end nogensinde før. Hvorfor skal folk vælge kristendommen? Hvad er vores – dvs. folkekirkens – unique selling point?

Der kan peges på en række punkter. Her kommer fem bud.

For det første…

Læs hele analysen på kristendom.dk…

 

Digitalisering udfordrer folkekirken. Foto: Colourbox

Digitalisering udfordrer folkekirken

Folkekirken står i en helt ny kommunikativ situation. Ikke mindst fremkomsten af sociale medier gør, at vi skal tænke nyt. Kommunikation i vore dage er dialogisk. Populært sagt går vi fra budskab til samtale, som jeg skrev i en kronik i Kristeligt Dagblad den 30. marts.

Det er dog ikke kun måden at kommunikere på, som udfordrer os i kirken. Selve digitaliseringsbølgen, som skyller ind over verden, udgør en udfordring i sig selv.

Digitaliseringen skal man tage særdeles alvorligt. Det viser et kig på andre brancher. Taxafirmaer i hele verden kan se deres forretningsgrund smuldre mellem fingrene på dem. Fremkomsten af den digitale tjeneste Uber, hvor private personer kan agere chauffører, gør, at man billigere kan komme fra A til B. Alt man skal gøre er at installere en app på sin telefon. Digitaliseringen gør det nemt både for kunder og chauffører at finde hinanden.

På samme måde udfordrer Airbnb hotellerne. Ved hjælp af en hjemmeside kan private nemt udleje et værelse til fordelagtige priser for kunderne. Streamingtjenester udfordrer musik- og tv-branchen. Listen er lang.

Digitalisering er en dødskamp for gamle firmaer

De etablerede firmaer kæmper imod, men alle ved, at det er en dødskamp. Skeletterne af gamle elefanter og mammutter ligger i vejkanten på den digitale motorvej.

Hvordan med folkekirken? Vi er ikke en døende mammut, men vi er udfordrede.

Læs hele analysen på kristendom.dk…

 

Hals Kirke

Tilbage til folkekirkens fremtid

I filmtrilogien “Tilbage til fremtiden” rejser Marty McFly ved hjælp af videnskabsmanden Docs tidsmaskine fra 1985 frem til den 21. oktober 2015. Altså vores nutid. Medierne har været fyldt med faktatjek på den baggrund. Hvad gik i opfyldelse af det, man forudsagde for 30 år siden?

Os, der har været teenagere i 1980’erne, kan glæde os over, at det flyvende skateboard er lige på trapperne. Det samme er de selvsnørende snørebånd.

Når filmmagere eller fremtidsforskere skal forudsige de kommende tider, fremskriver de en udvikling, der allerede er her. Derfor ligner 2015 i “Tilbage til fremtiden” også 1980’erne ret meget.

Fremtid: Folkekirken om 30 år

Selv om det er svært at spå, og især om fremtiden, kunne vi prøve at forudsige folkekirkens fremtid. Hvordan ser den ud om 30 år? Lad os med den gale videnskabsmand Doc tage tilbage til fremtiden!

I 2045 har folkekirken et godt tag i den ældre befolkning. Der er gennem en årrække blevet flere og flere ældre. Noget man i kirken sammen med resten af samfundet i lang tid opfattede som et problem.

Der blev ansat flere og flere ungdomspræster for at få de nye generationer i kontakt med kirken. Om det er dette arbejde, der har båret frugt, er svært at sige.

Læs hele fremtidsanalysen på kristendom.dk…

Religiøse oplevelser udfordrer folkekirken

Journalist Charlotte Rørths uventede succes med beretningen om, hvordan hun mødte Jesus, stiller et afgørende spørgsmål til folkekirken: Er vi parat til at favne den personligt erfarede religiøsitet?

Folk søger, men de søger ikke nødvendigvis kirken. Det er folkekirkens helt store udfordring og samtidig også en mulighed. Forskningen taler om dem, der er religiøse, men som ikke hører til i en gammeldags institutionel religion. “Believing without beloning”

Som en konsekvens af dette tager folk ikke længere kirkens dogmer for gode varer. Noget er ikke nødvendigvis sandt, fordi repræsentanter for en religion siger det. I stedet shopper folk rundt mellem de forskellige religioner. Man tager lidt fra hver, alt efter hvad man kan bruge. Chakra og dåb går hånd i hånd for det moderne menneske.

Samtidig kan man konstatere, at de religiøse oplevelser er på vej tilbage. Dogmernes tid er forbi. Den personlige oplevelse er in.

Læs hele analysen på kristendom.dk