Browsing Tag

kristendom.dk

Kvindelig præst. Foto: Folkekirken.dk

Særlige rettigheder for kristne kvinder?

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd har gennem en årrække arbejdet med forfølgelse af kristne rundt om i verden, blandt andet i Mellemøsten. Gennem fortalervirksomhed og lobbyarbejde har rådet sat trosfrihed på den politiske dagsorden.

Et arbejde der har båret frugt. Det nuværende regeringsgrundlag nævner specifikt forfulgte kristne minoriteter som et indsatsområde, og i 2018 oprettede udenrigsministeriet et kontor for tros- og religionsfrihed.

Alle skal have samme rettigheder

Arbejdet med trosfrihed foregår med udgangspunkt i de universelle menneskerettigheder, hvor religionsfriheden er en hjørnesten. Herunder retten til at udøve sin religion frit og retten til at skifte religion.

Der arbejdes med andre ord ikke for særlige rettigheder for kristne. Argumentet er, at kristne skal have de samme rettigheder som alle andre. Rettigheder der følger med det at være menneske. På den måde er arbejdet for forfulgte kristne også et arbejde for andre undertrykte minoriteter.

Ingen særlige rettigheder for kristne. Så vidt så godt. Men hvis vi retter blikket mod den hjemlige andedam, er billedet knap så entydigt.

Folkekirken har særlige rettigheder

En undersøgelse i Jyllands-Posten for nylig viste, at en fjerdedel af alle kvindelige præster i folkekirken føler sig diskriminerede på grund af deres køn. Indtil 1948 kunne kvinder ikke blive præster. Indtil 2007 kunne mandlige præster nægte at give hånd til kvindelige præster i forbindelse ordinationsgudstjenester. Ja, faktisk er det stadig lovligt, at fravælge en kvinde til et præsteembede, fordi hun er kvinde. Oven i købet med både politikernes og fagforeningens velsignelse.

Det lader til, at der ikke gælder de samme regler og rettigheder inden for folkekirken, som der gør i det øvrige samfund.

Læs hele analysen på kristendom.dk

Det mandsmod og den kampgejst, som den tidligere leder af Dialogcentret Johannes Aagaard viste, savner vi i kirken i dag. Vi skylder ikke mindst de børn, der kommer i kløerne på sekterne, at kæmpe imod og indsamle viden, mener sognepræst Christian Roar Pedersen. Foto: TV2

Folkekirken skal bekæmpe radikale kristne

Folkekirken har brug for et center til at indsamle viden om radikale sekter og bekæmpe dem. Det er tydeligt efter første afsnit af TV2’s udsendelse “Guds bedste børn”, der har fokus på radikale kristne. Afdøde teologiprofessor Johannes Aagaard drev fra 1970’erne og frem Dialogcentret i Århus med netop det formål. Aagaard var ikke bange for at bekæmpe indiske guruer i spraglede gevandter eller Scientologys businessklædte disciple. Scientology hev Aagaard i retten ad flere omgange, men professoren stod fast og vandt.

Det mandsmod og den kampgejst savner vi i kirken i dag. Vi skylder ikke mindst de børn, der kommer i kløerne på sekterne, at kæmpe imod og indsamle viden.

Et åbent fællesskab

I første TV2-udsendelse er fokus i høj grad på Torben Søndergaard, der står bag organisation The Last Reformation. Selv har jeg oplevet Torben Søndergaards tilhængere på Nibe Festival, hvor de også bruger navnet “Oplev Jesus”. Her opsøger de unge og “helbreder” dem med bøn og håndspålæggelse. Det første år var tilhængerne inde på festivalområdet, men de blev hurtigt smidt ud og fik klippet deres armbånd. Jeg forstår godt festivalledelsen. De unge på festivalen fortæller blandt andet om en, der fik taget gipsen af en brækket arm efter forbøn.

Nu står Søndergaards folk lige uden for festivalområdet og driver deres mission. Blandt de unge gæster på musikfestivalen er der sårbare sjæle. Det ved jeg som aktiv festivalpræst på Nibe Festival gennem ti år. Der er sygdom, misbrug eller andre problemer i familien, som de tager med på festival. En sen nattetime åbner de unge op i folkekirkens telt på Nibe Festival. Det er lige præcis den gruppe, som Søndergaards garde søger at indfange. I folkekirken kan vi tilbyde dem et åbent fællesskab, men The Last Reformation tilbyder et lukket selskab med ingen vej tilbage.

Læs hele kommentaren på kristendom.dk

Folkekirkens biskopper og Mellemkirkeligt Råd på studietur til Bruxelles

Hvad er kirkernes drøm for Europa?

Forleden kom jeg direkte fra lufthavnen til menighedsrådsmøde i mit sogn. Jeg havde været på studietur til Bruxelles sammen med folkekirkens biskopper og Folkekirkens mellemkirkelige Råd for at se EU-institutionerne og mødes med politikere.

Som en businessclass-tjekket vigtigper iført jakkesæt synes den lokale sognevirkelighed pludselig meget lokal, mens jeg kørte ind i den mørke, råkolde jyske aftenluft. Jeg kom jo lige fra vigtige diskussioner om blandt andet klimakrisen.

Fælles udfordringer – lokalt og globalt

Vel fremme i sognet starter vi med en gennemgang af udviklingsplanen for vores kirkegård. Den fremmødte konsulent fortæller, at hun har taget højde for klimaforandringerne i hendes valg af planter til kirkegården. For vi må regne med, at grundvandsspejlet stiger voldsomt de kommende år, efterhånden som det stigende havvand presser sig på, og så kan man ikke plante hvad som helst.

Lige der gik det op for mig, hvor tæt det lokale hænger sammen med resten af Europa. Vi står over for fælles udfordringer de kommende år, som vil påvirke også i min by. Hverken klima, økonomi, flygtningestrømmene eller for den sags skyld krig bremses af landegrænser. Om vi kan lide det eller ej, er vi forbundne på vores europæiske kontinent.

Europas kristne arv

Religiøst er vi også forbundne, og religion er de senere år kommet mere i fokus i den europæiske debat. Premierminister Viktor Orbáns Ungarn vil helst holde islam ude. Herhjemme står der i regeringsgrundlaget, at Danmark er et kristent land. Religion bliver i stigende grad en national identitetsmarkør, og også Europa har en kristen arv.

Fortællingen om det nuværende Europa er spændt ud mellem nationalstaten på den ene side og en fælles europæisk identitet på den anden side. Kristendommen hører med begge steder. Folkekirken er national i sin selvforståelse, men det er kristendommen ikke, den er i sit udgangspunkt universel og global.

Læs hele analysen på kristendom.dk

Adam og Eva. Foto: DR

Ateister er lige så forskellige som kristne

DR-serien “Adam og Eva” søger konfrontationen mellem frisind og konservative kristne værdier, men ender i stedet med at tegne et nuanceret portræt af en ateist.

Er vores moderne verden blevet et frisindets paradis på jord, eller har vi helt glemt vores kristne moralske kompas? Under denne overskrift lader DR journalisten og ateisten Adam Holm krydse klinger med den nationalkonservative kristne debattør Eva Selsing om emner som utroskab, abort og straf.

Udgangspunktet er, at der skulle være en konflikt mellem frisind og kristendom. Til det formål er Adam og Eva godt castede. Men det er et tåbeligt og unuanceret udgangspunkt. Eva Selsing er imod abort, men der findes flere kristne i dette land, der er for end imod. Adam Holm kan godt se ideen med kontrolleret utroskab. Mon ikke der kan findes en ateist, der er imod også? Danmarks mest kendte præst Johannes Møllehave var kendt for at leve i et åbent ægteskab med sin kone Herdis. Verden er ikke sort-hvid, og hverken kristne eller såkaldte fritænkere kan puttes i kasser.

Når udsendelserne alligevel virker, er det fordi, Adam og Eva er meget sobre. De står ved deres udgangspunkt, men lader samtidig den anden få plads. Og så taler de ordentlig til hinanden. Noget som ikke er en selvfølge i moderne tv-debatter. Slet ikke, hvis politikere er involveret. Det er en fornøjelse, at se to voksne mennesker kunne være uenige på en god og konstruktiv måde. Det kunne mange i den offentlige debat lære noget af.

Læs hele kommentaren på kristendom.dk…

Præst taler med imam

Hvorfor vil Europas kirker ikke tale om islam?

Da Europas kirker var samlet i sommers, var de ikke i stand til at mødes med muslimer eller forholde sig kritisk til islam. Dermed fremstår kirkerne virkelighedsfjerne.

Islam har gennem flere år sat dagsordenen i europæisk politik. Nogle vil sige frygten for islam. Frygten synes da også at give vind i sejlene til nationalistiske partier. Dansk Folkeparti er et af de største partier herhjemme, i Sverige brager Sverigedemokraterne frem, og Tyskland har Alternative für Deutschland. For bare at nævne nogle få eksempler.

Denne virkelighed var nærmest ikke eksisterende, da Konferencen af Europæiske Kirker holdt generalforsamling i den serbiske by Novi Sad i juni måned. 115 kirker var samlet, og frygten for klimaforandringer og afkristning af kontinentet blev italesat. I slutdokumenterne kunne kirkerne også nævne migration, men islam er fraværende.

Læs hele analysen på kristendom.dk….