Menu
Min blog

Hvorfor synger vi i kirken?

Der tales meget om den kristne kulturarv i disse år. Samfundet er i hastig forandring, og man vil finde ud af, hvad vi kommer fra. Hvem er vi danskere egentlig? I regeringsgrundlaget står der, at Danmark er et kristent land, men hvad betyder det?

At kristendommen har præget vores land gennem 1000 år kan ikke bestrides. Kig ud ud over landskabet og se de mange kirker. Kig på på vores flag med korset i midten. Kig på grundloven, hvor kristendommen er skrevet ind.

Der er mange ydre tegn på den kristne arv. Men også mere skjulte tegn, som vi måske ikke tænker så meget over. I 1536 blev Danmark luthersk. Martin Luther havde med sine 95 teser, som han slog op på kirkedøren i Wittenberg i 1517, startet en reformation af kirken. En reformation der var så skelsættende, at man brød med den katolske kirke. Danmark er altså ikke bare et kristent land. Vi er et evangelisk-luthersk land. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Det er det, som står i grundlovens paragraf 4.

Hvad er så den specifikt lutherske arv? Den er fx, at vi begyndte at holde gudstjenester på dansk og ikke som hidtil på latin. Nu skulle det være forståeligt, hvad der blev sagt. Og sunget! Menighedens salmesang er nemlig en luthersk arv. Prædikestolen kom også først ind i kirken efter reformationen. Præstens udlægningen af dagens tekst er central for os lutherske kristne. Budskabet skal gøre nutidigt og relevant, så menigheden kan tage det til sig som noget, der er sagt til dem personligt.

Samfundsmæssigt bliver Luthers skelnen mellem det åndelige regimente og det verdslige regimente brugt ofte i debatten. Vi må ikke blande kirke og politik. For Luther var begge regimenter dog en måde, som Gud styrede verden på. Gud styrede altså også igennem det verdslige regimente. Vores kære reformator kendte ikke til moderne demokrati. Derfor skal vi passe på med at oversætte ham en til en, når vi i 2015 bruger hans tanker. Men vi kan hente megen inspiration hos ham. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvilken ånd et samfund har. Derfor skal her lyde en opfordring til at drikke en af de reformationsøl, som Aalborg Stift har fået fremstillet, og reflektere over den kristne lutherske arv.

Om forfatteren

Sognepræst, debattør og foredragsholder

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar