Skal jeg gatecrashe en studenterfest?

Snart kører hestevogne og lastbiler gennem byen med hujende og glade studenter. Eksaminer er overstået, de har livet foran sig og nu kan de feste. Det er en euforisk tid. Hvem vil ikke gerne stå der – eller opleve det igen? Alle muligheder er åbne. Verden for ens fødder.

Derfor har jeg overvejet, om jeg skal gatecrashe en studenterfest. Altså snige mig med uden at være inviteret. Pludselig bare være der. I baghaven en sen aften. Teltet er stillet op. Musikken spiller. Rundt om på græsset sidder unge med en øl i hånden og diskuterer livet. De store spørgsmål. Håbefulde. Parat til at tage en bid af eksistensen. Så vil jeg suge til mig af deres håb, drømme og ambitioner. Og feste ubekymret sammen med dem igennem den lyse sommernat.

Min kone siger, jeg ikke må. Sådan kan koner være. Hun har nok ret. Desværre. Jeg er dobbelt så gammel som studenterne. De vil glo lidt, hvis præsten pludselig sad ved siden af dem med en øl i hånden. Jeg har en ide om, at de vil synes, det er supercool. Men konen har nok ret i, at jeg snarere vil blive den noget kuriøse underholdning. Og måske til grin.

Det er egentlig ærgerligt. Ærgerligt at man ikke kan rejse tilbage i tiden. Hvordan ville det være at starte forfra? Hvordan ville det være, hvis alt igen lå åbent for en?

Efterhånden som man bliver ældre, er der døre, der lukker sig. Ting som man ikke kan. Jeg bliver fx aldrig professionel fodboldspiller. Ikke at jeg nogensinde har haft talentet, men det betød noget for mig, da jeg indså, at sportsudøverne på tv nu alle sammen var yngre end mig. I cykling holdt Lance Armstrong ud til han var 40 år og gav os alle håb. Men også det fik jo sin ende.

Når vi ser tilbage, glemmer vi måske, at ungdomstiden heller ikke var uden prøvelser og trængsel. Den var også en hård tid. Omend håbefuld.

Døre der åbner sig, og døre der lukker sig. I kristendommen taler vi om håb. Håb om at der altid er en fremtid for os. Uanset hvor gamle vi bliver, og hvilken livssituation vi står i.

Måske skulle jeg bare gå i kirke i stedet for at gatecrashe en studenterfest. Eller begge dele…?

Christian Roar Pedersen

 

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.