Menu
Min blog

Skiferie: Pister, afslapning og hygge i Skeikampen

I 1800-tallet blev Norges første højfjeldshotel bygget ved foden af det 1100 meter høje fjeld Skeikampen. Stedet fungerede som sanatorium, hvor folk slappede af, futtede rundt i filttøfler og restituerende sig alt imens de nød udsigten og indåndede den klare luft.

I 1950’erne blev der bygget et alpint skicenter i Skeikampen, og en anden form for turisme så dagens lys.

I 2014 fik stedet besøg af et præsteægtepar, der var på deres første alpinskiferie nogensinde. Konen havde en del mere talent på skiene end manden, der startede med at tage skiene omvendt på! Det var et klogt træk, at de havde lejet en privat skiinstruktør. Efter tre dage kom manden ned af bedstemorbakken, hvor alle børnene kører. Konen nedkørte allerede langt højere bakker.

Som teologer er præster uddannet i eksegese, dvs. analyse af bibeltekster, hvor ord og sætninger bliver vendt og drejet til mindste detalje. Den indgangsvinkel kan være en prøvelse for en skiinstruktør! Der kommer mange spørgsmål til, hvordan det nu lige var, man skulle gøre.

I 2017 besøgte præsterne Skeikampen for fjerde år i træk. Altid i marts måned. Instruktørerne kender dem efterhånden. “Husk at se op!” lyder det, da manden får udleveret sine ski. Bedstemorbakken er afløst af røde løjper og det nederste af en sort. Det går fremad med teknikken, men der er stadig meget at lære: “Slap af i kroppen!”, “Stå midt på foden”, “Hold stavene løst i hånden”.

Hotellet er hyggeligt selv om det er nedslidt, og skiferie i det vinterklædte landskab med meterhøj sne er som et eventyr og et besøg i en tidslomme.

Hvem ved: Måske præsterne gæster Skeikampen igen næste år.

Om forfatteren

Sognepræst, debattør og foredragsholder

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar