Den kristne faste er en replik til noget-for-noget tankegangen

Den kristne faste udfordrer økonomisk tankegang

Den kristne faste er en vigtig replik til et samfund, hvor vi kun tænker på, om noget kan betale sig.

Træn i fitnesscenter, spis sundt og spar op, så er du sikret en god tilværelse som pensionist. I samfundet er vi vant til at tænke i skemaet noget-for-noget. Det er nok meget godt. Ellers ville vi ikke arbejde så hårdt eller gå på så mange slankekure. Og så ligger vi heller ikke samfundet til last.

Nu er vi i den kristne fastetid. Tiden fra askeonsdag og indtil påske. Det er fra gammel tid en periode, der er blevet brugt til besindelse, selverkendelse og anger. Det har traditionelt været en tid, hvor man undlod at spise bestemte fødevarer som æg, mælk og kød.

Efter reformationen i 1536 er fasten dog gledet noget i baggrunden. De fleste i folkekirken praktiserer den ikke i form af spiseregler, spiritualitet og askese. Det er egentlig en skam. For en aktiv faste er en vigtig replik til et kapitalistisk samfund med en logik, der siger noget for noget.

Hvordan finder jeg en nådig Gud? Det spørgsmål kæmpede Martin Luther med i mange år. Han gik i kloster og prøvede at gøre bod og gode gerninger, men lige lidt hjalp det. Til sidst indså han efter en lang personlig troskamp, at han aldrig kunne gøre sig fortjent til Guds nåde. Af sig selv kunne han ikke stå som retfærdig over for Gud. Kun ved Guds gratis nåde.

I den moderne fastefri folkekirke ses det som en luthersk arv, at vi ikke skal praktisere kristendommen på en bestemt måde. Der er ingen absolutte regler, for vi kan alligevel ikke ved vores gerninger gøre os fortjent til noget som helst. Noget-for-noget er afløst af alt-for-intet.

Den kristne faste og Luthers badevand

Men lige præcis på det punkt skal vi passe på ikke at smide fasten ud med det lutherske badevand. Luther var jo ikke modstander af et levet kristenliv. Han var modstander af det hykleri, der kan være knyttet til vores liv i troen. Han var modstander af, at vi tror, vi er bedre end andre, hvis vi lever asketisk. Han var modstander af gerningsretfærdighed, hvor vi forveksler Gud med en købmand, vi kan betale med gode gerninger.

I den henseende er det vigtigt at huske på, at man kan godt få noget ud af noget, selvom man ikke gør sig fortjent til noget. Måske fasten kan være gavnlig for os, selv om vi ikke gør os fortjent til noget.

Den tankegang har noget for sig og kan blive en vigtig replik til samfundets noget-for-noget. Der er også et livssyn, der hedder, at vi kan gøre en indsats uden at skulle have løn for den. Ind imellem er det ok at gøre noget, blot fordi det gavner os selv og vor næste.

Måske er det den tankegang, vi skal udforske i fasten?

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.