Alle i Aalborg kender dem: De perfekte bryster. Pludselig kommer de rundt om hjørnet, når man går på Boulevarden eller cykler på Vesterbro. De er kæmpestore. Gigantiske. Man kan ikke undgå at se dem. Bang så er de der. Ind imellem vover de sig også helt over til Nørresundby, hvor de kommer svingende rundt om hjørnet og bliver klasket op i hovedet på en. De er helt nøgne.
Brysterne er på busserne. De gør reklame for en plastikkirurgisk klinik. De blottede bryster har skabt en del debat. For hvad er det for idealer, unge og alle vi andre får, når vi ser den perfekte symmetri og vægtfordeling, som ikke findes i den virkelige verden.
Nedenunder er det pornoens verden, der spøger. Den verden hvor kvindernes baller, bryster og læber skal have bestemte mål. Og vi mænd skal være veludstyrede, veltrænende og ligne en tyr.
Pornoidealerne er præget af det, der kan måles og vejes. Det gælder kroppenes mål og vores formåen. Tal er godt. Og høje tal er bedst.
Ingen kommentarer